DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

gudfar uden af være fadder

jeg skal have dåbt min datter, og vil gerne have min lillebror på 12 år til at være gudfar,skal han være døbt, han skal ikke stå som fadder da han ikke er gamle nok. har læst at det ikke har nogle betydning hvilken tro man har hvis man skal være gudfar.
hilsen Bettina

Bettina

Svar:

Hej Bettina,
Til lykke datteren - dejligt, at hun skal døbes.
Hvad angår dit spørgsmål, så er det sådan, at man i kirken skriver både gudfar (altså ham, der bærer) og faddere ind under "faddere". Derfor kan din lillebror nok desværre ikke være gudfar.
Reglen siger, at faddere (og altså også gudfar) skal være døbt med en kristen dåb og over konfirmationsalderen - det er nok liiige det sidste, der kniber for din lillebror!! MEN - hvis han nu tilfældigvis går til konfirmationsforberedelse, og skal konfirmeres i dette forår, selv om han kun er 12, så ville jeg som præst sige OK - for så ved han jo via undervisningen en masse om troen.
Du skriver så osse, at du har læst, at det ikke har nogen betydning hviljen tro, man har, når man skal være gudfar/fadder.
Der er jeg nok lige lidt uenig...
Jeg synes, det er SUPERvigtigt hvilken tro, man har!! Igen: reglerne siger "bare", at man skal være døbt og over konf. alder - men det handler jo klart om, at man håber og forventer, at én, der er døbt, og siger ja til at være fadder også har lyst at bakke op om troen på Jesus,og kan være med til at bede for dit barn, fx Kære Jesus, velsign mit fadderbarn og pas på hende". Det er en kort, men STÆRK bøn, som fadderne kan bruge.
Og så handler dåben jo også om, at det lille barn blir døbt til at leve i Guds løfter og velsignelse...
Hvis der fx er én, man tænker på som fadder, der måske nok er døbt, men virkelig IKKE bryder sig om kristendom, så ville det da være lidt ærgerligt at vælge ham som fadder...
Så kære Bettina, jeg håber, du kan bruge dette svar til dine overvejelser - snak evt også med den præst, der skal døbe din datter - du vil sikkert blive mødt med glæde og varme.
Guds fred til dig
fra
Signe Voldby, præst



Svaret af:
 
Signe Dorthe Voldby

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk