DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til spørgsmålene ] [ Næste ]

Gudmor

Hej.

Jeg skal stå Gudmor til min Nevø som snart skal døbes, men jeg er ikke medlem af Folkekirken og på min søsters papir står der at Fadder/Gudmor skal være medlem, andre steder har jeg så læst at man ikke behøver at være medlem bare man er døbt i den kristne tro og det er jeg.

Jeg er nu i tvivl om jeg skal lade mig blive medlem bare for at være Gudmor eller om man skal satse på at præsten siger ja til mig.

Hvad skal jeg gøre?

Svar:

KÆRE SPØRGER.
HER ER FØRST KOPI FRA KIRKEMINISTERIETS HJEMMESIDE OM FADDERE:
Ved barnedåb skal der være mindst 2 og højst 5 faddere. Det gælder både ved dåb af spædbørn og ved dåb af større børn.

Faddere påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendom, hvis forældrene dør, før barnet er blevet voksent. Juridisk set er der imidlertid hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder.

En fadder skal selv være døbt med den kristne dåb, i folkekirken eller i et andet kristent trossamfund, men behøver ikke at være medlem af folkekirken.

Minimumsalderen for en fadder er den sædvanlige konfirmationsalder dvs. 13-14 år. Den præst, som forretter dåben, har dog mulighed for at vurdere , om en "ung fadder" skønnes tilstrækkeligt moden til at stå fadder.

Barnets forældre bestemmer, hvem der skal være faddere, og de skal meddele faddernes navne og adresser til præsten.

DET FREMGÅR HERAF, AT MAN SKAL VÆRE DØBT MED KRISTEN DÅB, - MEN OGSÅ, AT MAN IKKE BEHØVER AT VÆRE MEDLEM AF FOLKEKIRKEN.

JEG MÅ DOG BEDE JER OM AT TALE MED DEN PRÆST, DER SKAL DØBE BARNET.

MED VENLIG HILSEN
IVAN L. JAKOBSEN




Svaret af:
 
Ivan L. Jakobsen

Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken

 

[ Stil et spørgsmål ]


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk