14 december

Af Bjarne Nederby Jessen.

Stod det til min far alene, skule juletræet være klædt i hvidt: En hvid stjerne eller et hvidt spir i toppen, hvide lys, hvide engle, sølvkugler og hvide sølv-lamettaer. Rent, hvidt og fint. Men min mor fik – for vi børns skyld – ham til også at have nogle farvede hjerter og kugler ind imellem.

Efter julemiddagen stod vi spændte ved døren ind til stuen og ventede på at træet blev tændt – lys og stjernekastere – inden døren gik op. Det var altid et stort øjeblik.

Katten gik om bord i julegåsen.
I min tidlige barndom stod julemaden altid på flæskesteg med rødkål, hvide og brunede kartofler og en god brun sovs samt ris a la mande. Senere skete det – med års mellemrum – at vi fik and og et enkelt år, var det lykkedes min mor at få penge til side til en gås. Der var bestemt ikke for meget at rutte med i mit barndomshjem. Men dette år skulle vi have gås. Gåsen stod på bordet i viktualiekælderen. Aftenen før lød der et skrig fra min mor fra viktualiekælderen. Vinduet havde stået på klem og en kat havde sneget sig ind og var i gang med gåsen. Den blev jaget ud og min mor var grædefærdig. Skulle hun nu smide gåsen ud. Men vi havde jo ikke andet til juleaften. Gåsen blev steget og varmegraderne har sikkert gjort kål på eventuelle bakterier. Og så kom der lidt hakket flæskekød ind i gåsen.

Op til jul blev der altid bagt diverse julesmåkager, lavet sylte, leverpostej og medisterpølse. Julefrokosten 1. juledag havde flere hjemmelavede lækkerier på bordet.

Julegaver.
Julegaverne var få og små – oftest tøj, men der var også andre gaver. Et år fik jeg mekano, et byggesæt, et andet år en flot rød brandbil og ét år fik min far en dampmaskine. Det vil sige, den var nok til mig, men jeg vidste ikke hvad en dampmaskine var og det var min far, der kom til at rode mest med den. Så var det bedre det år, jeg fik et par fodboldstøvler.

Kirkegang.
Vi var som regel i kirke juleaften om eftermiddagen. Oftest i Missionsforbundet, enten i Bethelkirken på Amager, Vartov, Bethlehemskirken havde lejet sig ind, inden man fik egne lokaler på Kapelvej. Men det betød, at vi havde mindst en halv time med S-toget hver vej til gudstjenesten. Derfor skete det også, at vi var til juleaftensgudstjeneste i den lokale folkekirke.

Jeg har været meget glad for traditionen med at starte juleaften i kirken og den har vi naturligvis ført videre i vores eget hjem. For os er det naturligt og vigtigt at gå i kirke ikke bare juleaften, men hver søndag.

Selv om vi havde været i kirke, blev juleevangeliet altid læst højt, når vi sad omkring juletræet og også den tradition har vi ført videre med vore egne børn.