24. december

Som barn syntes jeg altid det sneede ved juletid. Det gjorde det jo nok ikke. En juleaften, da vi havde pakket alle gaverne op , synes jeg at julegaven fra mor og far var meget kedelig og praktisk. Jeg fik nemlig et par scooterstøvler. De var sorte og fodformede og bestemt varme. Da alle pakkerne var pakket op, sagde min far at jeg skulle kigge bag gardinerne, der stod en kælk i træ og glad var jeg. Min far og jeg tilbragte nogle herlige juledage med at kælke.

Menuen Juleaften var som i mange andre hjem, and, flæskesteg og hos os også medisterpølse, stegt i ovnen sammen med det andet. Pølsen var bare det bedste. Efter middagen og opvasken blev salmebøgerne hentet frem og de gode gamle julesalmer sunget. Der var en meget smuk og højtidelig stemning, juletræet var tændt og de levende lys flunkede. Min far læste juleevangeliet op og ikke kun det, han læste også fra det gamle testamente om profetierne om Jesu fødsel. Det var altså svært at være tålmodig som en lille pige, når nu alle gaverne lå der og ventede på at blive pakket op. Men endelig fik jeg som den yngste, lov at dele pakker ud.

Vi holdt næsten altid jul hjemme, men et år gik turen til Fyn, her boede mine morforældre. Det var en helt anden jul. Jeg holdt meget af at besøge mine morforældre, men ikke til jul. Mine morforældre brugte ikke at læse op fra juleevangeliet og alle sad bare i hver deres hjørne og pakkede gaver op. Så selv om min fars oplæsning kunne være langtrukken, manglede jeg at høre historien om det lille Jesusbarn.

Nu er vi så nået til Julen 2010. Der står næppe en kælk til mig bag gardinet juleaften, men jeg glæder mig over at vi kan fejre jul, over at Jesus blev født og ikke mindst over hans død og opstandelse.

Rigtig velsignet jul

Hanna Wallin