[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Forenede kristen tro med en militær karriere
2010 mar 1
Jesper Helsø forenede kristen tro
med en militær karriere.
Af Bjarne Nederby Jessen.
|
|
|
Danmarks forsvarschef frem til sommeren 2008, Jesper Helsø,
er et troende menneske. En søndag i juni kom jeg til at
sidde sammen med Jesper Helsø og hans kone Pernille ved
gudstjenesten i Frikirken Salem i Frederiksværk og vi drak
kirkekaffe sammen bagefter. Pernille og Jesper Helsø kommer
normalt i folkekirken, men det sker flere gange om året,
at de dukker op i Missionsforbundet i Frederiksværk, når
de er i sommerhuset.
I Jesper Helsøs barndomshjem havde forældrene
en grundtvigiansk indstilling. "Da jeg kom på Øster
Søgade Gymnasium, som dengang var et kristent gymnasium,
fik jeg Holger Bekker-Jensen som historielærer. Han havde
et kristent ungdomsarbejde og arrangerede blandt andet lejre,
som jeg i første omgang deltog i for fællesskabets
skyld", siger Jesper Helsø til Udfordringen og fortsætter:
"I 1967 tog han nogle af os store drenge med på en
tur til London. Her var vi en aften til et Billy Graham møde
på Wembley Stadion og der startede mit personlige kristenliv,
som siden har bragt mig igennem op- og nedture. Jeg har blandt
andet været på Bibelskole, på Capenwray i England.
For mange unge blev bibelskolen skelsættende i de år.
Min kone og jeg havde også tidligt berøring med
den karismatiske bevægelse, men fik os der et par overraskelser.
Så vi har holdt os til Den danske Folkekirke og en bibelkreds,
som har rod helt tilbage i Bekker-Larsens ungdomsarbejde.
Jesper Helsøs kone, Pernille, er meget engageret i
Evangelisk Børnemission (EB), et tværkirkeligt børne-
og ungdomsarbejde og Jesper Helsø har selv taget visse
lejr-tjanse i det regi, ligesom deres børn har nydt godt
af EB´s lejre og fællesskaber.
Troen har blandt andet betydning for Jesper Helsøs
måde at omgås andre mennesker. Selv om han bar generalens
fire stjerner på hver skulder og sildesalat på brystet,
så bestræbte han sig på at omgås høj
som lav med respekt, afslappethed og en god portion humor - hvilket
han stadig gør.
Militæret i 2009 har ikke meget tilfælles med
militæret på Det Gamle Testamentes tid. Alligevel
kunne Jesper Helsø godt hente inspiration til sit arbejde
i Bibelen. Blandt andet ser han op til israelitternes hærchef
Josva. "Han har blandingen af aktiv personlig stræben
og ungdommens usikkerhed. Han stræber efter renhed, og
denne stræben gennemsyrer alt, hvad han foretager sig.
Han er åben og deler bekymringer og sin svaghed. Netop
derfor er han stærk", siger Jesper Helsø |
|
|
|
Jesper Helsø har stået i spidsen for de danske missioner
i Afghanistan og Irak og været ankermand på en radikal
omlægning af det danske militær - fra et koldkrigsforsvar
til et forsvar baseret på udsendelser og kamp mod terror.
Helsø var i 1995 i ½ år FN områdechef
for den muslimske enklave, Bihac, og skulle til tider arrangere
og deltage i udvekslinger af lig, som hver gang fandt sted på
det åbne parkeringsområde få kilometer nord
for Bihac. Den spændte stemning mellem parterne kunne allerede
ses, når de ankom i lastbiler fyldt med kroppe fra hver
sin side af hovedvejen. Bremsede den muslimske konvoj op, gjorde
den serbiske også. Ingen måtte komme først,
for så risikerede man allerede at være i et gældsforhold.
Jesper Helsø kan stadig genkalde sig stanken fra parkeringspladsen.
I det øjeblik lastbilernes presenninger blev slået
til side, og sorte affaldsposer og hvide gødningsposer
fyldt med lig og ligdele kom til syne, trak en sødlig
dunst af råddent kød ud i det fri. Den rådne
stank blev blandet med lugten af kloroform, som de brugte til
at skylle de værste ligvæsker væk med, når
disse var løbet ud over lastbilernes bund. Herefter var
det Jesper Helsøs rolle at få parterne til at blive
enige. Nogle gange havde den ene part ikke taget de lig med,
som den anden part var blevet lovet. Andre gange kunne de ikke
blive enige om, hvorvidt handlen med lig var rimelig, om en enkelt
vigtig person for eksempel burde udløse flere lig fra
modparten.
Så måtte Jesper Helsø forsøge at tale
parterne til rette. Han var altid iklædt militæruniform
og forsøgte på bedste vis at hjælpe med at
identificere, om et lig nu også var den pågældende
person. De ledte blandt andet efter kendte ar eller tatoveringer.
Det var svært for Jesper Helsø at bevare den professionelle
distance, når en 9-årig pige eller dreng blev trukket
ud af affaldssækkene.
Ofte viste det sig, at ligene havde fået hugget fødder
eller hænder af, og det voldte især muslimerne problemer,
fordi det var vigtigt, at kroppen var hel ved begravelsen. Så
måtte Jesper Helsø igen forsøge at mægle
ved at dykke ned i affaldssækkene med ligdele og se, om
han kunne finde den manglende hånd. Det lykkedes som regel
ikke, og derfor måtte han overtale dem til at affinde sig
med en anden højre hånd, som måske var i overskud.
Nogle gange gik puslespillet ikke op, lige meget hvor længe
de rodede i sækkene, og så måtte parten tage
til takke med to venstrehænder.
"Det er en helt særlig fornemmelse at stå med
en sort affaldssæk og dykke ned efter højrehænder,
men kun finde venstrehænder, bære endnu en venstre
hånd over til liget og så aftale, at det må
gå lige op. Når jeg gik rundt mellem ligene, følte
jeg en enorm tomhed. Hvor grotesk kunne noget være? Jeg
tog selvfølgelig min professionelle maske på, fordi
et enkelt udbrud fra mig kunne have ødelagt hele udvekslingen.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at disse oplevelser
formentlig havde sat sig langt voldsommere i mig, hvis jeg ikke
havde haft min tro at læne mig op ad. Havde jeg ikke haft
en grundlæggende tro på, at der er en mening med
alting, ville jeg være blevet betydelig mere påvirket.
Hvordan har du forenet din kristentro med militærtjeneste?
spurgte Udfordringen den forhenværende forsvarschef. "Jeg
har altid sagt, at jeg ikke kan adskille funktion og person.
En funktions udøvelse beror på personen. Det forstod
jeg ret tidligt i min militære karriere, da jeg fik ansvar
for andre mennesker. |
|
Det ansvar, der følger med en militær stilling,
kan bedst udleves, hvis man har et fast holdepunkt, der opbygger,
støtter og giver trøst. Giver den gode ro og mavefornemmelse
- og det gør min kristne tro.
Jeg har i 40 år dygtiggjort mig i at uskadeliggøre
andre, at bringe mig selv i en situation, hvor jeg om nødvendigt
kunne miste mit liv eller om nødvendigt befale andre mennesker
ind i en situation, hvor jeg vidste, at chancen for at de dø,
var stor. Det kan man kun gøre, hvis man bygger på
andet end sig selv. Man skal forstå urettens væsen
for at kunne virke med rettens sværd, for umenneskeligheden
for at kunne være menneske, hvor umenneskeligheden råder.
Det handler om at være soldat for menneskeheden og menneske
for Gud.
Afslutningsvis spurgte Udfordringen: Nogle kristne bliver pacifister
og bruger deres tro, som årsagen. Andre kristne vælger
at blive soldater med deres tro. Har du på noget tidspunkt
følt dig presset mellem de to synspunkter?
"Jeg har aldrig nogen sinde været i tvivl om mit valg.
Men egentlig skulle jeg ikke have haft en karriere i militæret.
Efter studentereksamen ville jeg læse cand. mag. i historie
eller medicin. Men min far, der var general, rådede mig
til aftjene min værnepligt først, så jeg ikke
skulle blive en "gammel" indkaldt. Det gjorde udfaldet,
jeg blev ved med at være soldat. |
|
|