Tilgav sin krænker ved graven

Misbrugt som 17 årig.

"Da jeg var 17 år, blev jeg sexuelt misbrugt", fortæller 50 årige Juliane Jakobsen i Ilulissat i Nordvestgrønland. "En kollega skulle køre mig hjem fra arbejde, men kørte modsat mit hjem, standsede bilen og forsøgte at slide tøjet af mig. Jeg kæmpede imod, men til sidst gav jeg op og lod det ske. Under agten hørte jeg snorkelyde fra manden og til sidst var han helt rolig. Jeg fik presset mig ud og forlod bilen. Jeg løb hele vejen hjem gennem sneen. Jeg var oprevet.

Senere på aftenen bankede politiet på vores dør. De ville se bunden af mine støvler. Mine fodspor havde vist politiet vej til mit hjem. Det viste sig, at min krænker ikke var faldet i søvn, men var død ovenpå mig. Det var hjertestop. Politiet troede på min forklaring. En barsk tid fulgte. Jeg var skamfuld.

De næste døgn sov jeg slet ikke. Jeg så ham hele tiden for mig. Jeg var slet ikke på arbejde i 14 dage. Jeg fik medicinsk hjælp fra sygehuset. Det var en meget hår tid."

Begivenheden forfulgte Juliane i rigtigt mange år. År med misbrug af hash og alkohol. Hun var gennem et 2-årigt ægteskab. Fandt senere sammen med Carl Jakobsen, som hun har en søn med. På et tidspunkt betroede hun sig til Carl, som trøstede hende.

Men vendepunktet skete først senere. Juliane deltog som regel i gudstjenesterne i Den Lutherske Kirke, men i 1. påskedag 2005 følte hun en tilskyndelse til at gå til gudstjeneste i Inuunerup Nutaap Oqaluffia (den grønlandske frikirke). Hun havde aldrig været der før. "Jeg blev straks grebet af lovsangen", fortæller Juliane. "Det var som om, jeg kendte sangen. På det tidspunkt havde jeg store problemer - også i ægteskabet. Mødelederen sagde, at der var én i salen med store problemer og tilbød forbøn. Under forbønnen græd jeg meget, men blev fyldt med en meget stor glæde."

I de følgende år kom Juliane gradvist ud af sit misbrug af alkohol og hash - og når Carl ville drikke, bad hun om nøglen til hjemmet, for hun ville ikke have alkohol i hjemmet af hensyn til deres søn.

I 2007 valgte Juliane at blive døbt. En nat var hun vågnet to gange. "Jeg oplevede, at den ene halvdel af kroppen var kold, den anden varm. Det var som om, at Satan ikke ville slippe mig. Derfor besluttede jeg at blive døbt. Under dåben sagde Gud til mig, at jeg skulle tilgive min krænker. Sammen med min mand gik jeg ud til kirkegården. Et lille stykke fra kirkegården satte min mand sig på en bænk og ventede. Jeg fortsatte alene det sidste stykke. Jeg kunne ikke finde graven, men bad Gud om at vise mig den. Da jeg nåede frem til graven, standsede jeg ved det lille trækors og begyndte at skælde min krænker ud. Jeg råbte, jeg græd og jeg fortalte ham, hvor meget ondt, han havde gjort mig og hvor meget han havde ødelagt i mit liv. Bagefter tilgav jeg ham og så knælede jeg ned på graven og velsignede ham og så skete der noget, jeg aldrig havde oplevet før. Jeg begyndte at tale i tunger. Det var en vidunderlig oplevelse. Samtidig oplevede jeg at en tung byrde blev løftet af mine skuldre."

Søndag den 7. marts var jeg med Juliane ude ved graven, hvor hun genfortalte sin historie og hvor vi fik taget billeder af hende ved graven.

Carl tager også imod Jesus som sin frelser.

I august 2009 tog Carl også mod Jesus som sin frelser. Han havde set, hvilke forandringer, der var sket i hans kones liv og nu måtte han opleve det samme. Det var et smilende og forelsket ægtepar jeg talte med efter et ægteskabsseminar, som jeg holdt i menigheden i Ilulissat lørdag den 7. marts under vores 3 ugers genbesøg i menigheden i Ilulissat, hvor jeg var klubleder og frikirkepræst i 13 år.

Carl så meget forelsket på Juliane, mens hun berettede om fortiden og det nye liv. I dag er Juliane medarbejder ved teen-age-møderne hver fredag i menigheden. Juliane og Carl er et godt eksempel på, at Jesus kan gøre "al ting nyt".