Børn i Sydamerika

”Hogar de Niños
Filadelfia”

Af: Christina Tronhjem Rasmussen

Graciela har, sammen med sin mand Carlos, arbejdet på børnehjemmets skole i 36 år. Her sammen med de yngste elever.

Argentina er et stolt land, man taler ikke sådan om de økonomiske problemer, og man klarer så vidt muligt problemerne selv… i hvert fald er det sådan det ser ud, når man kigger på landet udefra. Vi hører ikke om gadebørn, om slum og fattigdom og om hvor stor en del af befolkningen som rent faktisk lever under fattigdomsgrænsen. Man hører ikke om adoptivbørn fra Argentina… Sydamerika jow, men ikke Argentina… Argentina blev, for ikke så længe siden, taget af OECDŽs liste over lande der har brug for nødhjælp, så det må jo betyde at det går godt i landet, alle har det godt og problemerne er til at overskue… Eller hvordan ser virkeligheden egentlig ud?

For de rige ser det rigtig godt ud. For mellemklassen er situationen tilspidset. Men for den sidste gruppe… dem vi ikke taler om… der ser det ikke godt ud… især ikke den fattigste del af denne gruppe. De bor i skure, vi end ikke ville bryde os om at sætte vores cykler i, nogle af dem bor i papkasser under halvtage eller broer. De har intet arbejde, dermed ingen penge til mad og må derfor tigge. Det er sjældent man ser voksne tigge ved vejkanten. Man finder noget man kan sælge. Tyggegummi, slik, hjemmebagte brød, lightere hvad som helst… der er dog i det mindste lidt værdighed i, at man er sælger frem for tigger. I stedet sender de børnene.

Nogle bliver så desperate at de sælger sig selv for en stund, og andre giver efter for kravet om en yngre krop og sælger så barnet i stedet…

De færreste har råd til en forsikring i tilfælde af sygdom, og har slet ikke råd til at betale for den behandling som de har brug for, hos enten læge eller sygehus.

Forsikring i tilfælde af arbejdsløshed er også noget de færreste i denne gruppe har råd til. Så når ulykken rammer, kan det gå rigtig galt for en lille familie, der ellers havde formået at holde næsen oven vande. Og pludselig på kort tid, vender verden på hovedet og der er ikke penge til mad, tøj eller skole til børnene.

Her kommer dette børnehjem, som jeg har tænkt mig at fortælle lidt om, ind i billedet. Argentina har nemlig ikke noget beredskab til disse situationer. Der er ingen hjælp at hente i statskassen.

Eller jo, det er der, en ny lov har lovet at man kan få ca. 150 pesos (ca. 210 dkr) pr. barn HVIS man har over 5 hjemmeboende børn, men ellers ikke! Loven trådte i kraft i marts 2010, men indtil videre har ingen fået udbetalt pengene! Ganske få kan få bevilliget et halvt års støtte á 1.500 pesos pr. md. (ca. 2.100 dkr), hvorefter man mener at så må man være kommet på fode igen, og skal derefter kunne klare sig selv.

Eksperter har regnet ud, at hvis man vil, kan man overleve med 1.500 pesos pr. måned. Her taler vi i ren overlevelses omkostninger til mad for 2 voksne og 2 børn. Alle udgifter til evt. bolig, øvrige fornødenheder kommer ved siden af.

Rigtig mange familier har mindre at gøre med. Mange tjener måske 5-600 pesos pr. måned.

Leg og afslapning - børnene elsker at tegne og male (Foto Lars Tronhjem Rasmussen)

Børnehjemmet ”Hogar de Niños - Filadelfia” ligger i det nordlige Argentina. 24 km uden for byen Ituzaingó i provinsen Corrientes. Det er ikke usandsynligt at du har hørt om det før. For børnehjemmet blev startet af det dansk/svenske missionær par Gunnar og Inger Axell for over 50 år siden. Dengang på øen Apipé Grande, øen der er på størrelse med Bornholm og ligger i Parana floden, men i starten af Ž80erne blev det flyttet til fastlandet, da grunden børnehjemmet lå på, blev oversvømmet pga. de kraftværker der blev bygget langs floden.

Børnehjemmet der blev opført primært ved hjælp af støtte fra det svenske SIDA (svarer til det danske DANIDA) modtager ikke støtte fra staten, det er dog sket i perioder at man har fået hjælp fra lokale politikere til f.eks. et par cykler eller lignende op til en valg periode.

Børnehjemmet fungerer alene ved hjælp af fadderskaber fra primært Danmark men også fra Sverige.

Der er i dag 27 børn på børnehjemmet, et leder par og 5 yderligere ansatte (+ 6 personalebørn), til at passe børnehusene, vaskehuset, storkøkkenet, jorden, kvæget og alt det administrative med kontakter til myndigheder, skole, pårørende, faddere, bestyrelse osv.

Børnehjemmet ligger langt fra byen, så der er på grunden egen skole, hvor der også i perioder er børn fra omegnen (lærerne er ansat af kommunen). Der er også en lille kirke, en sovesalsbygning, en toiletbygning, og et køkken/spisesal, som er blevet bygget ved hjælp af penge fra efterskolen Alterna i Mariager. Alterna besøger børnehjemmet ca. 1 gang om året, og ellers bliver det i perioder lejet ud til konferencer og lejre. Disse bygninger ligger først for på grunden, så børnehjemmets hverdag ikke bliver berørt af det.

Ellers er der 4 børnehuse hvoraf det pt. kun er de 3 der er beboet pga. både behov for renovering af bygningerne og mangel på ressourcer. Der er en stor spise/fest sal, storkøkken der trænger til fornyelse, systue og vaskerum, legestue til de små, et stort og velassorteret men gammelt snedkeri, der desværre pt. står stille hen pga. manglende medarbejdere. Der er mini værksted, hvor man kan lave enkle bilreparationer selv, en administrations/gæste bygning og nogle personale huse, til dem der ikke bor sammen med børnene i hverdagen.

Udover dette er der de bygninger man har brug for i forbindelse med kvæg holdet (kør, heste, får, grise, høns og i perioder også emuer)

Der findes en lille fodboldbane og et par legepladser med lidt gynger og klatrestativer. Desuden grænser grunden ned til Parana flodens breder, hvilket giver god mulighed for at nyde det svale vand i sommertiden.

Magdalena (Foto Lars Tronhjem Rasmussen)

Rosalinda leger nede ved floden (Foto Lars Tronhjem Rasmussen)

Andre forældre er ude afstand til at tage vare på deres børn af helbredsmæssige årsager, både fysiske og psykiske.

Nogle henvender sig selv til børnehjemmet og beder om hjælp i f.eks. en periode indtil de er kommet på fode igen. Andre gange er det de sociale myndigheder, politiet eller dommeren der henvender sig og beder om hjælp, hvis de er blevet opmærksomme på misrøgt, overgreb eller gentagne gange finder børnene på gaden.

På børnehjemmet prøver man at bo som små familier. Maden bliver tilberedt i storkøkkenet, men man spiser den i husene. Man bor på værelser med 2-3 på hver og prøver at få det til at passe med at man er jævnaldrende, så man har nogen man kan relatere til. Der bor en stedfortrædende forældre i den ene ende af huset, så man altid har trygheden i at der er en voksen. Denne forældre har, ved siden af opgaven at holde styr på hverdagen med 9-15 børn, også en opgave ved siden af, den ene har primært en køkkenhave der skal passes, og den anden står for køkkenet. Det er utrolig hårdt arbejde og man har kun en friweekend hver anden måned, men de gør det for også at vise/lære børnene at sådan fungere en familie… mor eller far er nød til at gå på arbejde, for at få hverdagen til at hænge sammen. Alle hjælpes ad med at få hverdagen til at fungere, man holder sit eget værelse, og hjælper med at dække bord, tage af bordet osv.

Man får sine basale behov dækket med mad, tøj, og tag over hovedet, man får skoleundervisning og hjælp til lektier, men der er også tid og overskud til at der leges, bliver krammet, fortalt historier, hygget med en Disney film og lyttet når livet gør ondt og man savner sin egen familie.

For nogle år siden kom der en ny udfordring til personalet på børnehjemmet. En far bad om hjælp til sine 4 drenge, 3 af disse var døve. De havde ikke haft mulighed for at lære et tegnsprog, men havde med tiden fundet en måde at kommunikere med hinanden på. Drengene er i dag 5-12 år. Det var en stor udfordring for både personalet/lærer, da man ikke kunne få noget hjælp eller information om hvordan man lige forholder sig. Men de tog imod udfordringen og det er gået over al forventning.

Drengene er kvikke, og sammen har man udviklet sit helt eget tegnsprog, der fungerer. Der udover er der blevet doneret lidt materialer fra Danmark, der kort kunne forklare nogle få grundlæggende ting, der kunne gøre det nemmere for alle, lidt bøger med bl.a. det spanske alfabetet og en række billedkort der i ord/tegn og billede viser en bestemt situation. Dette har været en meget stor hjælp. En lang proces er så småt startet, drengene suger til sig og er dygtige.

Børnehjemmet har i grunden plads til mange flere børn. Optimalt er når der er 55-60 børn, (i perioder har der været op til 100 børn, hvor man så har taget andre huse i brug også). Men det er ved at være nogle år siden det kunne lade sig gøre, at tage så mange ind. Dette skyldes desværre at der har været et frafald af faddere gennem de senere år, mit gæt er, at der er så meget fokus på alle de steder, hvor den ene krise efter den anden dukker op, så faddere er stoppet efterhånden som deres børn flyttede fra børnehjemmet, og vælger at støtte andre steder. Men nye børn er kommet til og andre venter på at få muligheden så behovet er der stadig. Uden støtte fra faddere og sponsorer kan børnehjemmet ikke fungere.

Alle indkomne midler går ubeskåret til børnene og de udgifter der er forbundet med at drive børnehjemmet.

I forbindelse med administrationen er der kun udgifter til porto/kuverter/printerblæk til nyhedsbreve (for dem som ikke har e-mail), bankgebyr, girokort o. lign. Ingen lønninger.

Argentina er et dyrt land at leve i, så det er ikke som andre solskins historier, at man for få kroner kan brødføde en hel landsby. Man er derfor flere om at dække udgiften til ét barn, for at det ikke skal blive for stor en byrde for én person. Et fadderskab er som udgangspunkt sat til kr. 100 i måneden.

Men passer beløbet ikke dig, så finder vi ud af det, på anden måde. Minimum kr. 50,- om måneden.

Man kan evt. gå sammen med en om et fadderskab ;-)

Man kan vælge at blive personlig fadder, så man kan skrive til sit barn (på spansk), evt. sende pakker/pengegaver til fødselsdage og jul. Man får et billede af sit barn og kan følge med i hvordan det går i skolen osv.

Man kan også vælge at støtte børnehjemmet generelt. På den måde behøver man ikke ”engagere sig personligt”, men kan alligevel være med til at sørge for at arbejdet kan fortsætte. Pengene fra denne støtte går f.eks. til de børn der endnu ikke har fået en fadder, og til de mange ting der er brug for i hverdagen på sådan et stort sted.

Man kan også vælge at give en ”engangs-gave” til arbejdet.

Helt konkret så er der stort behov for en ny bil, gerne en lidt mindre bil, der ikke er så dyr i den daglige drift som børnehjemmets gamle minibus er. Der er også et stort behov for at reparere taget i den ene gavl på et af børnehusene, som er blevet utæt efter et træ væltede i en kraftig storm.

For få dage siden modtog vi brev fra børnehjemmet, hvor de udtrykker et stort ønske om at kunne købe nye sko og tøj til børnene til jul. De har et håb om, at dette vil kunne lade sig gøre i løbet at de næste måneder, så de har tid til at kikke efter gode tilbud, og samtidig ikke bliver for stressede i december, hvor der skal købes alle de gaver som julemanden gerne skulle komme med.

Flere af vinduerne trænger efterhånden også til maling og nogle af dem til udskiftning.

Med så mange børn på et sted, er der også jævnligt brug for medicin, og så selvfølgelig alle de daglige ting som sæbe, wc-papir, shampoo, pærer til lamperne, vaskepulver, og alle basis tingene i køkkenet… Så udgifterne er mange og indtægterne desværre små, så vi vil være taknemmelige for al den hjælp vi kan få :-)

Tilmelding nødvendig senest den 10.9 på enten bis@tronhjem.net eller via facebook gruppen ”Børn i Sydamerika” * Måske du kan lave et link til facebook gruppen? http://www.facebook.com/group.php?gid=263258332916&ref=nf

Venlig hilsen Christina