|
Alan Navaratnam fortæller: ”Jeg kom til Danmark for 14 år siden som ung, kristen teenager fra Sri Lanka p.gr.a. de politiske forhold og blev hurtigt integreret, fik en ingeniør-uddannelse og blev gift med en tamilsk pige. På grund af 24-års reglen måtte vi en overgang bosætte os i Sverige, men nu bor vi i Næstved. Jeg havde den gang en romantisk forestilling om Danmark som et kristent land, men opdagede snart, at det modsatte ofte var tilfældet.”
Hvad er det, der får dig til at opleve, at Danmark ofte er det modsatte af et kristent land? Vil du uddybe det? Jeg havde kun været i Danmark i mindre end 2 år, da jeg på skolebænken oplevede, hvordan Gud blev spottet. Jeg skulle på en lokal ungdomsskole i en såkaldt fællestime høre nogle unge bøsser og lesbiske, der skulle fortælle om deres homoseksuelle liv, og hvor godt og dejligt det var. En af foredragsholderne stillede det retoriske spørgsmål: ”Hvorfor tror I Gud skabte Adam?” Foredragsholderen var slet ikke interesseret i hverken et kristent eller muslimsk svar, men gjorde gældende, at Gud, som selv er hankøn, må have været særlig glad for mænd og antydede dermed med ondsindet morskab, at Gud må være homoseksuel.
Det var et møde med et gudsbespottende Danmark, som desværre ikke var en engangsoplevelse. Jeg forlod timen i protest, medens de danske tilhørere syntes, at den med Adam var sjov. Jeg fik da min første og eneste advarsel for pligtforsømmelse, fordi jeg ikke ville sidde og høre på den slags.
Hvordan oplever du at være kristen tamiler i Danmark? Jeg kan lide, du lægger vægten på ordet ”kristen”. Som kristen oplever jeg en åndsforbindelse med andre kristne i Danmark, der ikke går på bestemt etnisk race eller hudfarve, men på selve Kristus-troen. Jeg har mange tamilske bekendtskaber, og også blandt disse findes der navn-kristne, men det er jo ikke det samme som et levende fællesskab i Kristus. Jeg oplever fællesskab og venskab med alle, der bekender sig til den treenige Gud og frelsen i Jesus alene, og til dem tæller både danskere og andre af anden etnisk herkomst. Jeg har endda oplevet kristent fællesskab med kristne arabere.
Hvilken kirkelig sammenhæng kommer du i? Jeg og min familie kommer formelt i den lokale katolske kirke, men det skal ikke forstås anderledes, end at jeg også kan komme andre steder, hvor evangeliets grundsandheder forkyndes. Jeg er ikke blind for de fejl, man finder alle steder, men der er et sted, som jeg har fundet uden fejl – og det er Bibelen. Amen! Sikke et vidnesbyrd.
Har du og din familie fået kristne venner i Danmark? Det kan jeg heldigvis sige ja til. De findes både her lokalt og andre steder i landet.
Hvad betyder Jesus for dig? Han er først og fremmest vejen, sandheden og livet. Jeg har lært Ham at kende som den eneste vej til Faderen og som min fortabte sjæls Frelser. Og den eneste uden synd og uden fejl og skuffelser midt i en syndig verden.
Til sidst. Hvilket skriftsted i Bibelen, betyder mest for dig? Joh. 3:16 er et centralt ord for mig. Min ven, Jørn Nielsen, fortalte eleverne på Vor Frue Skole (katolsk), hvor også mine yngre søstre gik, at Joh. 3:16 i Danmark kaldes for ”den lille Bibel”. Da han spurgte klassen, hvorfor Joh. 3:16 mon blev kaldt sådan, var der en dreng, der svarede: ”Jo, det er fordi, verset har det hele!” Denne drengs svar vil jeg også gøre til mit. Joh. 3:16 har det hele angående Guds kærlighed, og hvad denne kærlighed har gjort for os i Jesus Kristus.
Der er et andet ord, jeg gerne vil identificere mig med. Og det er stedet, hvor Johannes Døberen indtager en meget ydmyg stilling overfor Jesus. Denne mand, som også var en stor profet, den største blandt kvindefødte, sagde: ”Hans skorem er jeg ikke værdig til at løse” (Joh. 1:27). Jeg vil aldrig komme længere, end at jeg i Jesu nærhed føler mig uværdig i mig selv.
|
