DAGENS ORD: ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” Johannes 16:33

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Light a light

2012 dec 1

LIGHT A LIGHT FOR BANGLADESH

EN FANTASTIKS MULIGHED FOR AT HJÆLPE.

Children´s Mission

fortalt af Henrik Bach, projektleder.

Jeg husker tydeligt min første arbejdsdag hos Children´s Mission, den 15. november 2011, hvor jeg meget ambitiøst havde besluttet mig for at få et møde i stand med udenrigsministeriet samme dag for at få klarlagt det egentlige problem i Bangladesh.

Forud for min indtræden i projektet havde jeg i samarbejde med Children´s Mission arbejdet med en plan om at opføre en musikskole i Bangladesh for børn i slummen.

For mere end 10 år siden rejste jeg med min søster til Indien, hvor jeg mødte megen fattigdom. Her boede børn på gaden uden tag over hovedet, og måtte tigge for at få mad i munden. Jeg besluttede mig for en dag at ville bruge mit liv på at hjælpe disse mennesker og måske kunne jeg oven i købet bruge min baggrund som musiker til noget i denne forbindelse. Mødet med Children´s Mission viste mig, at det nytter at gøre noget for de fattige børn rundt om i verden og at de mange givere og frivillige personer, der støttede organisationen virkelig gjorde en forskel , Ja, uden dem ville hjælpen aldrig nå ud.

Besøget i Indien gav mig naturligvis et lille indblik i hvad problemet bl.a var i den del af Asien, men hvad med Bangladesh ?

Bangladesh havde jeg kun hørt om i skolen, husker en plakat, som hang i vores klasseværelse i 70´ erne, der viste en mor og hendes søn i Dhaka under kummerlige forhold. Husker også svagt, at Beatles-medlemmet, Georg Harrison, havde arrangeret en kæmpe støttekoncert for at hjælpe disse fattige mennesker.

Mit møde med Helene Storm i Udenrigsministeriet.

Under min cykeltur til Udenrigsministeriet i Strandgade tænkte jeg over, hvad jeg ville spørge dem om og blev enig med mig selv om, at det nok var klogt at lytte til, hvad de kunne fortælle mig og ikke lægge de store planer op på bordet. Jeg henvendte mig i receptionen ca kl. 10.00 og spurgte om jeg kunne få lov at tale med én, der viste noget om Bangladesh. Jeg fik svaret, at det nok var chefen for Asien afdelingen, Helene Storm, jeg skulle tale med. Men man fortalte mig også, at man ikke bare kan komme sådan ind fra gaden uden på forhånd at ha´ aftalt et møde, og at et sådan møde ofte skulle aftales 3 til 4 uger i forvejen. De foreslog, at jeg kunne ringe igen kl.14.00, hvor der igen ville være nogen på afdelingen. Her kunne jeg så prøve at aftale et møde engang ud i fremtiden.

Da jeg måske ikke er den mest tålmodige person, hvad ventetid angår, tillod jeg mig at møde op i receptionen igen kl. 14.00 og spurgte pænt om, de var kommet tilbage på Asien afdelingen . Og dette kunne de bekræfte at de var.

De var tydeligt irriterede over min pågåenhed, og sagde: ”Du kan ta´ vægtelefonen derovre” og pegede hen på en telefon, som hang ved siden af receptionen. Du kan ringe på følgende lokalnummer og aftale et møde.

Da jeg kom igennem på vægtelefonen, var jeg noget overrasket over, at det var chefen selv, der tog telefonen.

Jeg prøvede på bedste vis at overbevise hende om, at hun skulle modtage mig i audiens , hvilket ikke var nogen nem opgave, MEN det lykkedes.

Da jeg endelig sad foran hende, spurgte hun; ”HVAD KAN JEG HJÆLPE DIG MED?” Ingen tvivl om, at hun også synes, jeg kom ubelejligt.

”Nu skal du høre... I dag er det min første arbejdsdag og jeg mente, det ville være en god start at rådføre mig med Udenrigsministeriet om vores visioner, så vi fra begyndelsen ikke laver alt for mange fejltagelser.”

Jeg fortalte, at vi havde en plan om at opføre en musikskole for udsatte børn i Bangladesh og at musikken skulle bruges som et værktøj for indlæring af sprog samt regning og skrivning. Jeg blev meget overrasket over hendes pludselige reaktion og begejstring for idéen.

Hun fortalte meget passioneret om en rejse, hun havde været på sammen med Søren Pind i Bangladesh, hvor de sammen havde besøgt en række skoler for fattige børn og hvor de fik en fornemmelse af, hvor slemt det stod til. Efter en længere samtale foreslog Helene Storm, at vi burde bruge vores musikskoleskole projekt som en indslusningsskole, der efter en to årig periode kunne hjælpe børnene videre ind i det etablerede skolesystem.

Mange børn på landet kommer aldrig i skole, da de ofte skal arbejde i familiens marker for at overleve og mange børn i storbyens slum bliver nødt til at tigge for at få mad i munden. De børn der endelig får mulighed for at komme i skole kan nogle gange være helt op til 12-14 år, før de starter i første klasse, fortæller hun.

Efter mit møde med Udenrigsministeriet gik jeg i gang med at sammensætte en undervisningskomité, som kunne udvikle en undervisningsform for musikskolen. Jeg fik sammensat et hold bestående af musikerne Benjamin Koppel, Kim Sjøgren, Katrine Gislinge, samt skolelærer Rebecca Bach Manstrup og Flora Ghosh født i Bangladesh og som tidligere har arbejdet med gadebørn i Dhaka.


Man bor på jernbanen
Rejsen til Bangladesh.

Den 18. februar rejste jeg sammen med Jens Hansen fra vores bestyrelse til Bangladesh for at møde den NGO, vi havde fået anbefalet som samarbejdspartner, nemlig " Agape Social Concern " der i forvejen havde opført 55 skoler flere steder i Bangladesh. Det var en stærk oplevelse for os begge at besøge landet. Vi oplevede, hvor stor en fattigdom, der er i landet og så hvor dårligt børnene havde det. HER VAR DER VIRKELIG BRUG FOR HJÆLP!!

Vi fik en række fine møder i stand bl.a. med den Danske Ambassade, som var en stor støtte for os. Efter blot et par dage i Dhaka, nærmere bestemt den 21. februar, som i øvrigt er den største nationaldag i Bangladesh, "sprogets dag", deltog vi sammen med ca. 4 millioner mennesker ved denne festlige ceremoni. Bangladesh´s Nationale TV, mente, at Jens og jeg skulle fortælle ,hvorfor vi deltog på dagen og lavede derfor et interview med os begge, som betød, at vi i løbet af få minutter blev kendte i hele landet. Vi oplevede, at mange at vores møder herefter gled glat igennem uden problemer.

Ved vores besøg fik vi bl.a. etableret et meget fint samarbejde med Professor Asit Dey fra det berømte musik universitet "Chhayanaut". Han er nu gået ind i vores musikskoleprojekt og vil fremover være en del af " Light a Light for Bangladesh"

Projektet blev skudt i gang.

Den 9. september i år skød vi projektet i gang med en stor støttekoncert på Kultur Kajen Docken, hvor navne som Rugsted Kreutzfeldt, Moonjam, Bob Bailey fra USA samt musikere fra Bangladesh støttede op omkring koncerten med indslag. Jytte Abildstrøm og Tom McEwan som nu er protektorer for projektet var også på scenen med et par morsomme musikalske indslag. Det var en formidabel koncert.

Helle Storm dukkede op igen.

Afslutningsvis vil jeg gerne runde af med at fortælle om dagen, hvor jeg blev bedt om at komme ud på Rygaardsskolen i Hellerup for at fortælle om vores Bangladesh projekt for ca. 200 børn i alderen fra 6 til 10 år. Det blev en dejlig oplevelse, hvor jeg fik mulighed for at synge med børnene samt få dem til at lave en tegning hver til børnene på en af skolerne i Bangladesh (børnene i Bangladesh har ligeledes lavet tegninger og sendt retur til Rygaardsskolen ) Da jeg næste morgen åbnede min mail, lå der en besked fra en af forældrene, som skrev: ”Kære Henrik, tak fordi du går ud på skolerne og fortæller om jeres projekt for de udsatte børn i Bangladesh. Mine egne to børn kom glædestrålende hjem fra skole og fortalte, hvor spændende det havde været at høre om , og viste de flotte tegninger de havde tegnet! Det glæder mig at se, at I nu er i gang !! Mange hilsner Helene Storm”.

Jeg kunne næsten ikke tro det, MEN det var jo Chefen fra Udenrigsministeriet, som jeg havde talt med 8 måneder tidligere! Hold da op, jeg tror vi er på rette spor!


Tegning fra børn på Rygaards skolen

Tegning af børn fra Bangladesh sendt til børn i Danmark
FAKTA OM LIGHT A LIGHT FOR BANGLADESH

Musik er et verdenssprog, der forstås og tales af alle mennesker i hele verden. Musik forløser fantasien og stimulerer hjernen til at tage imod. Derfor er musikken et fantastisk værktøj, når børn skal lære at læse, skrive og regne.

”Light a Light for Bangladesh” er et unikt skoleprojekt, der giver gadebørn og børn fra slummen mulighed for at komme i skole fra 6 års alderen. En chance, de fleste er udelukket fra, fordi hele barndommen handler om at skaffe mad og overleve.

Musikskolen er en forskole, hvor børnene gennem musikken får værktøjer til at klare sig i hverdagen og en basal indlæring, der senere giver adgang til det traditionelle skolesystem.

DANIDA og DMR, Dansk Missionsråd, har givet støtte til opstart af 4 skoler i den nordlige del af Bangladesh. Dette pilotprojekt startet op i oktober 2012 og der er der plads til i alt 288 børn .

”Musik er hjernegymnastik og kan både hjælpe på indlæring og inklusion”. Sådan lød budskabet fra hjerneforsker Kjeld Fredens på Kulturministeriets musikfaglige konference i juni 2012."Light a Light for Bangladesh" bygger på netop denne viden om musikkens evner til at stimulere indlæring.

Du kan læse mere på www.lightalight.dk

FAKTA OM CHILDREN´S MISSION

Children´s Mission er en selvejende fond, grundlagt i 1994. Organisationen er godkendt af finanstilsynet og medlem af ISOBRO og har projekter i Ukraine, Filippinerne, Moldova, Zambia, Uganda, Malawi, Kenya og nu også i Bangladesh.

Bestyrelse: Daglig leder Henning Geertsen, Formand Peter Thomsen, Jens Hansen, Vivian Aaberg Lykke, Missionsleder Bo Wallenberg.

Du kan læse mere på www.s-b-m.dk




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk