Troubadur og gøgler

Jeg føler mig som et enormt privilegeret menneske. Det, jeg i hele verden holder allermest af at lave, det får jeg lov at bruge al min tid på. Jeg har optrådt i forskellige sammenhænge i mere end 30 år, og de sidste 15 år har jeg levet af det. Jeg må nogle gange knibe mig selv i armen for at huske, at det er sandt.

Jeg er inviteret ind som månedens gæst her i Netkirken.

Jeg hedder Hans Jørn Østerby, og jeg optræder for børn og voksne med sang og musik, trylleri, bugtale, komik, teater m.m. Jeg færdes rigtigt meget i kirkelige kredse med mine sange og med mine forestillinger om jul, påske, pinse og andre af Bibelens beretninger.

Jeg kan ikke løbe fra, at jeg er tungsindig af natur. Det kommer vist også til udtryk i mine sange, som – når jeg ser tilbage på dem – gennem årene har været et udtryk for de kampe, jeg har taget med mig selv og med livet. Gud har været det fundament, som jeg har levet mit liv på, og fra tid til anden tænker jeg på, hvordan mit liv ville have været, hvis han ikke havde haft sin hånd under mig. Jeg tør ikke tænke tanken til ende.

Mine sange ender ofte i at handle om netop kamp, og så det håb, vi har – at Gud en dag slår en streg i sandet og siger hertil og ikke længere. Det onde får en ende, og det evige liv bryder ud i lys lue. Jeg tror, at nogle af os let får øje på det lyse, det skønne i livet, mens andre af os oftest ser mørket og hele tiden får øje på nederlagene. Jeg hører udpræget til den sidste kategori. Men fordi jeg har været ude i alle afkroge af livet, har jeg måske en mulighed for at sætte ord på noget af det tunge, som jeg trods alt ikke er den eneste i verden, der kæmper med. Mine koncerter taler måske derfor oftest til de, der selv tager livtag med tilværelsen.

Jeg har i tidens løb udgivet en stribe CDer – hen ved 10-12 stykker.

Fordi mit sind er som det er, så hænder det, at nogen bliver overrasket over at opleve mig slå mig løs i mine børne-/familieforestillinger. Jeg laver en del optrædener, hvor humoren og det sjove er klangbunden. Jeg synes nu ikke selv, at der er så langt fra humoren til alvoren, og jeg har ingen problemer med at lade de to ting gå hånd i hånd. Jeg laver rigtigt mange forestillinger, hvor jeg både laver trylleri, bugtale, sang og musik samt bibeldrama/fortælling. Jeg tror, at min lille niche er, at jeg netop kombinerer det sjove med det forkyndende og undervisende. Jeg tror, at når vores følelser har været i spil, så husker vi bedre. Har man til et teaterstykke både grinet og grædt, så har man været der. Hvis ungerne, der ser mine forestillinger, både har grinet højt af min bugtalerven Jack, og samtidig har mærket dybderne i beretningerne om Peter, der går på vandet, Matthæus, som ingen venner havde, eller hyrderne på marken, som blev de første, der mødte Jesus som menneske, ja så tror jeg, de har taget noget væsentligt til sig.

Netop Jack, som er min dukke er desværre som regel en større stjerne i mine forestillinger, end jeg er. Men det kan jeg godt leve med.

Jeg færdes mest i vores egen lille andedam, Danmark, men gennem årene har jeg haft mulighed for at træde op enkelte andre steder i verden. Jeg har optrådt i danske kirker i Belgien, Tyskland og Sverige, jeg har været på Færøerne ad to omgange, optrådt for volontører i Israel og for NATO soldater i Bosnien. Jeg har to gange været i USA for at lave nogle optrædener på skoler og i kirker, og endelig har jeg været i Liberia i Afrika for at lave forestillinger – noget jeg skal igen til november.

Jeg elsker at slå mig løs og flytte lidt på folk. Det er det, jeg bruger mit liv på.