DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]


Åben kirke

2014 maj 1

Åben Kirke

"Åben Kirke" i Frikirken Salem er et cafe`værksted, der har eksisteret lidt over et år. Det har været en stille start, hvor vi lige skulle mærke efter, hvad vi skulle prioritere. Der er løbende kommet nye til, som har skullet se, hvad der kunne bydes på.

Vi kan se, at vi er vokset. Besøgene er blevet flere, dog mest med baggrund i Frikirken Salem.

Alle aktiviteterne i huset er præget af de mennesker, der er til stede på dagen, samt af de forudsætninger, den enkelte kan og vil tilbyde i forbindelse med den hygge, der foregår. Det kan være alt fra oplægning af bukser, madopskrifter, computerhjælp, slægtsforskning, samtale med præsten, eventuelt forbøn eller en travetur med andre besøgene, der godt kan lide selskab på en travetur.


Vi føler os privilegerede og kun en smule på vej, til det "Åben Kirke" kan eller vil/skal blive til. Vi har en opgave/udfordring med hvordan vi bliver kendt. Men lige nu glæder vi os over et fremmøde på 15 – 20 personer gennem eftermiddagen.


Vi ønsker os at endnu flere har lyst til at møde op og være med i fællesskabet, Frikirken Salem har lokalerne og forhåbentlig er der endnu flere der får lyst til at hygge sig sammen med os og byde ind med endnu flere muligheder.

Vi glæder os til vore mandage, hvor vi mødes mellem 13 og 17. Dagene er ret forskellige, men med samme udgangspunkt : At give plads til både Gud og mennesker og nyde samværet i nogle lokaler, der meget gerne må bruges.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk