|
DAGENS ORD: |
”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.”
1. Johannes 3:1
|
|
|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Naturens katedral
2014 jun 1
Naturens katedral
Tekst og fotos Alex Wallin
|
|
|
Forår og sommer er denne tid vi alle længes efter. Naturen vågner op til nyt liv. Gårgæssene er nogle af de første trækfugle der ankommer og blandt de første til at formere sig. |
|
Græsset dufter helt fantastisk. Mælkebøtter lyser op og frøstandene laver et regelmæssigt rundt mønster. Den ligner en lille lampeskærm.
Man har lyst til at smide sig i græsset og bare ligge der og betragte frøstanden. Vente på at vinden får fat i frøene der letter.
Frøene er som små faldskærme der bæres bort af vinden og lander på ukendte steder.
Frøet må dø - lige der hvor det lander. For ellers kan det ikke spirre til nyt liv til næste forår. |
|
|
|
Stor flagspætte med sin unge, Den prøver at lokke sin unge udenfor, for at den kan tage sin første flyvetur.
Den lokker med insekter, som der er masser af i skoven.
|
|
|
Vandnymferne laver et parringshjul. Hannen holder hunnen i halsen - også efter parringen. På den måde sikre han sig at det kun er hans gener der videreføres til næste generation. |
|
|
En lille sommerfugl (Ildfugl) og en edderkop i samme blomst. Det er som om at de har sluttet fred, eller måske er edderkoppen bare mæt. |
|
|
Skovspurven er mæt og veltilfreds. Dens antal er steget og har overhalet den lille gråspurv, som den i øvrigt ligner- på nær den brune hætte. Gråspurvens hætte er grå, deraf navnet. Det er en fræk lille fugl der ynder at bygge nær mennesker, gerne under tagudhænget, hvis den kan komme til det. Den får i gennemsnit 2 kuld unger om året.
|
|
|
Inden længe begynder det at gå den anden vej. Alt ting under solen har som bekendt sin tid. Sensommerens farver er også fantastiske. Frugter i massevis. Nok til at dyr og mennesker kan klare sig gennem vinteren. |
|
|
Sensommer og efterår. Bladene begynder at ældes og dø. Farverne skifter og bliver mere intense. Det er som om de råber, se mig, se mig, før det er for sent.
Inden længe er skovbunden dækket af et tykt lag blade. En dyne for de frø og de rødder der gemmer sig på og under jorden. |
|
|
|
Den første nattefrost- rim på ruden. Fantastiske mønstre hvor ingen af dem er lig hinanden. Naturen gemmer sig under tykke snedriver. Død og begravet. Men vi ved at der er et håb - et håb gemt i naturen - et håb der råber til os - opstandelse opstandelse.... |
|
|
Håbet bliver ikke gjort til skamme. Frem af sneen begynder det at spirre. Alting spirre, ser i det ikke?
Det er det håb, der er bygget ind i naturen. Lyt! Guds stemme - skaberens stemme.
Det er forvandlingens røst, fra død til liv.
Det frø der er dødt og begravet spirre, båret frem af det lys der skinner på os alle. |
|
|
|
|
Et lille frø, gemt i en japanlygte. Se på dig selv. Du er også som dette frø, gemt under din hud og dit kød ... men du har den evne indbygget, at du kan spirre når alt andet er forbi- hvis du vil. Det kræver kun at skaberens lys når dig, skinner på dig og giver dig liv. Det lys har et navn. Yeshua - Jesus Kristus. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra
den autoriserede oversættelse af 1992.
|
|
|