|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Jorden kalder Gud
2015 jul 1
|
|
 |
Til at begynde med var planen egentlig slet ikke at skrive en bog. Jeg var bare i en situation, som du måske kan genkende. Jeg syntes, mit bønsliv trængte til en saltvandsindsprøjtning. Det er en fase, jeg sikkert kommer til at opleve igen. Bønne-træge perioder har det med at komme og gå. Jeg holder af at bede. Når jeg beder, er jeg mere mig selv end på noget andet tidspunkt. Samvær og kommunikation med Gud er det mest normale for et menneske. Det er det, vi er skabt til. Men synden kom i vejen. |
|
Synden medførte så afgrundsdyb en forskel på Guds hellighed og min virkelighed, at det nære samvær med Gud på én gang er anstrengende og velgørende for mig. Det er af hensyn til os, Gud siger: »Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet« (2 Mos 33,20). Vi er ganske enkelt ikke i stand til at overvurdere Guds hellighed. Den er så enorm, at vi dør af at komme for tæt på! Det er af kærlighed til os, at Gud endnu kun åbenbarer sig selv for os i et spejl, i en gåde – og at vi først en gang skal se ham ansigt til ansigt. Vi kan endnu ikke tåle eller rumme den fulde erkendelse af ham. Den kommer en dag, men indtil videre er han for vores skyld nødt til at lade vores erkendelse af ham være stykkevis (1 Kor 13,12).
Måske er det derfor, det kan være svært at bede. Det er velgørende, ja, men det kan også være anstrengende. Jeg er skabt til at bede. Når jeg beder, er og bliver jeg mere og mere mit sande jeg. Men der er i min nuværende jordiske tilværelse en begrænsning for, hvor længe ad gangen jeg kan holde ud at nærme mig en hellig Gud. Derfor er bøn noget, som drager mig; som er godt for mig; som jeg gerne vil. Og alligevel er bøn også noget, jeg kan have svært ved at tage mig sammen til. Fordi det er anstrengende – til tider decideret frygtindgydende. Og så fordi jeg ikke kan undslippe solidariteten med en verden, der er hærget af synd. Det er min daglige virkelighed – det forurenede vand, jeg svømmer i. Synden lurer ved døren. Den vil begære mig, men jeg skal herske over den. Så direkte har Gud sagt det til mig (1 Mos 4,7). Synden har ingen interesse i, at jeg fjerner mig fra den og nærmer mig Gud i bøn. Derfor frister den mig til at lade være. At bede er derfor også at sætte hælene i og afvise synden ved døren. At insistere på at lade Herren bevare min udgang og min indgang fra nu af og til evig tid (Salme 121,8).
Hvis det kun var velgørende og nemt og skønt at bede, var der vel ingen grund til at minde os om at være udholdende i bøn (Kol 4,2). Jeg har i hvert fald til tider svært ved det; både ved at tage mig sammen til at bede og til at finde ordene, når jeg endelig tager mig sammen. Hvis det er noget, du kan nikke genkendende til, håber jeg, bønnerne i Jorden kalder Gud kan være en hjælp for dig. Det har de været for mig.
Du kan bruge Jorden kalder Gud som en andagtsbog. Der er en bøn for hver dag i et halvt år. Bønnerne er sat op i en rækkefølge, der nogenlunde passer til årets gang fra juli til december, men der ikke sat datoer på, så du kan også bare bladre frit rundt og vælge den bøn, du synes, passer til din dag. Bønnerne er inddelt i fire kategorier, angivet med et lille piktogram i overskriften.
|
|
 |
| Thomas Baldur er født i 1973. BA i religion og mission fra European Nazarene College, Schweiz. MA i teologi fra Nazarene Theological College / University of Manchester. Ordineret præst i Det Danske Missionsforbund. Ordineret ældste i Nazaræerens Kirke. Præst ved Vadum Kirkecenter siden 2012. |
|
|
 Bønner fra hjertet er en "blandet landhandel" af bønner, der spontant er opstået ud af overvejelser, jeg har gjort mig, eller forskellige passager fra Bibelen, der tilsammen har givet mening. De stritter i alle mulige retninger og følger ikke nødvendigvis noget emne, mønster eller forløb. De udspringer simpelthen af, hvad der på en given dag rørte sig i mig af overvejelser, bekymringer, glæder, sorger, tro, længsler, skriftsteder og personlig refleksion. Det er bønner i fuldstændig rå og spontan form. Bed dem, som de er, eller omformulér dem, hvis du har brug for det. Ifølge den første salme i Salmernes Bog er lykke nært forbundet med at meditere over eller grunde på Herrens lov dag og nat (Salme 1,1-2). Pointen med disse bønner er ikke nødvendigvis, at de skal bedes ordret, som de står. Jeg blev velsignet gennem at grunde på Herrens lov, og ud af det kom disse bønner. Lad hver enkelt bøn udfordre dig; tag den fornødne tid til at grunde over, hvad Herren vil lede dig til at bede – og bed så det! I fodnoterne kan du se, hvilke skriftsteder, der eventuelt har inspireret bønnen. |
|
|
|
 Bønner fra Bibelen er bibeltekster, som jeg har omformuleret og gjort til mine bønner. Lad mig understrege, at jeg ikke dermed mener at have "forbedret" de pågældende tekster. Det kan man ikke. Jeg har grundet over de forskellige passager og ladet dem inspirere mig til at formulere noget, jeg selv kan stå inde for at bede. Nogle gange har det været en skøn påmindelse – som at blive ført gennem et velkendt territorium. Andre gange har det udfordret mig til at bede bønner, jeg måske ellers ikke havde turdet driste mig til at bede. Nogle gange er jeg selv blevet overrasket over, hvad det er endt med. Men når det nu står i Guds ord, mon så ikke det går an at vende ordene til at være en bøn til Gud? Slå passagerne op og tjek selv! Jeg har på ingen måde søgt at komme med en tilbundsgående udlægning af teksterne. Der findes en stor rigdom af bibelkommentarer og andre bøger, der tilbyder det på et mere kvalificeret niveau, end jeg er i stand til. Her tilbydes blot umiddelbare og ufuldstændige refleksioner formuleret som bønner. For hver enkelt tekst kan der siges meget andet og mere, men det overlader jeg til sagkundskaben. Måske inspirerer bønnerne dig til at læse de pågældende bibeltekster. Måske inspirer bibelteksterne dig til at bede en helt anden bøn, end der foreslås her. Så skriv den om! Eller form din egen bøn. Det er hele idéen; at Guds ord og Guds Ånd hjælper os til at finde de rette ord at bede. Med Paulus' ord: "Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje" (Rom 8,26-27). |
|
|
|
 Bønner fra reolen er bønner, der er formuleret af andre. Det er bønner, jeg har fundet i bekendelsesskrifter, hos kirkefædrene eller i andre bøger. Det er med andre ord bønner fra min bogreol. For dig, som beder med, er alle bønnerne i Jorden kalder Gud i sagens natur "fra reolen". I den kendte nadvertekst i 1 Kor 11 tager Paulus udgangspunkt i, hvad han har modtaget fra Herren og overleveret til menigheden. Bønnerne fra reolen er bønner, som jeg har modtaget og nu altså også overleveret. Når du beder disse bønner, er vi ikke blot to, men tre, der beder i fællesskab. Fire, hvis vi regner Kristus med (Matt 18,19-20). Og det må vi godt. Det bliver med trosbekendelsens ord en variant af de helliges samfund. På tværs af tid og rum beder vi sammen med Augustin, Anselm, Kierkegaard eller andre. Jeg oplever en velsignelse og rigdom ved, at andre af og til lægger ordene i munden på mig. Især i perioder, hvor jeg kan føle mig uinspireret – måske endda decideret åndeligt tørlagt. Da er der noget befriende ved at kunne bede gode og sande bønner uden selv at skulle have bøvlet med at finde ordene. Det er for mig at se en af de måder, hvorpå Ånden hjælper os og lærer os at bede bønner, vi ikke selv ville have fundet på at bede. |
|
|
|
 Bønner fra sangbogen er den mest poetiske del af bogen. I kirkens store salme- og sangskat findes et hav af vidunderlige bønner, der sagtens kan bedes med eller uden melodi. De er nært beslægtet med Bønner fra reolen. Det er jo dybest set bønner fra sangbøger, der står blandt de andre bøger i reolen. Men de er alligevel noget for sig. Der er poesien til forskel. Poesi kan noget, prosa ikke kan. Det kan ej forklares – det kan blot erfares. Jo vist, nogle af dem er sprogligt mere kringlede end andre, men i mine øjne er det at bede dem en god anledning til grunde over ordene på en anden måde, end vi typisk har tid til, når vi synger dem. Bed dem! Syng dem! Gør dem til dine, og lad ordene overraske dig på uventede måder! Forundringsparathed er en vigtig dyd, når vi beder.
Alt i alt håber jeg, at Jorden kalder Gud bliver til hjælp og inspiration i dit bønsliv, og at du må kunne gøre bønnerne til dine egne. Ellers forbliver de bare trykte ord på papir, og det er der ingen, der har gavn af. Du er naturligvis fri til at omformulere hver enkelt bøn, hvis du har brug for det for at kunne stå inde for at bede den. Hvis du af bønnerne i deres nuværende form oplever at blive strakt ud i krinkelkroge af bønnens verden, hvor du måske ikke lige har været før … så er vi to. Lad os bede sammen!
|
|
Jorden kalder Gud
af Thomas Baldur
360 sider, indbundet, ProRex Forlag, kr. 199,95
|
|
|
|
|
|
