DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Øst og vest for Bethlehem.

2015 dec 1

Øst og vest for Bethlehem.

Af: Poul Kirk
Hun var i den niende måned, da Maria som højgravid måtte op på et æsel og rejse de 180 kilometer mod syd fra Nazaret til Betlehem en kold vinterdag for at adlyde besættelsesmagtens krav om en folketælling.

Ofte er december både regnfuld og kold, og jeg selv har flere gange oplevet sne i Davids by i juletiden. Især natten kan være iskold.

Der var ikke noget idyllisk, hverken over naturen eller den stressede situation for Maria og Josef i deres kamp for at finde et sted, hvor hun kunne føde sit barn. Men de fandt en lille stald, hvor Maria kunne ligge og føde barnet. Her gik vandet og her kom Jesus – Guds søn - til verden. Hvad gjorde Josef med moderkagen? Og hvor blev Maria og Jesus-barnet vasket og blev iklædt den første jordiske klædning?

I en vinterkold stald i Betlehem.

Men Gud var blevet menneske, og Guds fred var i stalden i Betlehem. Himlen kom ned til Jorden og en lysende stjerne på himlen standsede op over Betlehem. For selv om Israel var besat, havde Gud ikke glemt løfterne i det gamle testamente om en frelser og en befrier fra Davids by Betlehem.

Den politiske situation i Betlehem og i nabobyen Jerusalem var spændt. Den romerske konge – Herodes - styrede landet med hård hånd og blandede sig også i jødernes tro. Han overtog udnævnelsen ypperstepræsterne uden hensyn til de jødiske traditioner om, at dette embede var livslangt og kun kunne tilfalde en bestemt slægt, nemlig efterkommere af Moses bror, Aron.

Jøderne var trængte. Ingen ville dem noget godt.

Herodes var kynisk og sygeligt mistænksom over for enhver, som han mente ville tilrive sig magten og myrde ham. Herodes var gift ti gange. Mest dramatisk var ægteskabet med Mariamne, en prinsesse fra den tidligere kongefamilie, hasmonæerne, som han selv lod myrde sammen med en række af hans sønner, der var blevet offer for hans mistænksomhed.

I dette mørke glemte Gud ikke løfterne til sit eget folk: Israel. Davids-sønnen blev født i Betlehem en kold vinterdag.

Syv kilometer øst for Betlehem i bydelen Baydt Sahur lå der hyrder på markerne. De havde set et fantastisk lys, der pludselig oplyste markerne uden for byen. De havde også hørt englene synge om ”Fred på Jorden i mennesker, der har Guds velbehag” inden de skyndte sig ind til stalden for at se Jesus-barnet.

Kort tid efter fødslen bliver Josef advaret om at rejse tilbage via Jerusalem til Nazaret. I stedet flygtede den lille familie til Ægypten. Da Kong Herodes hørte rygter om, at en konge fra var blevet født i Betlehem, førte hans sygelige mistænksomhed og politiske kynisme til, at han dræbe alle nyfødte drengebørn i Betlehem for at sikre hans fortsatte politiske magt i området.

Terror, vold og mord på børn var dagligdagen i Israel for 2000 år siden.

Ikke så meget har ændret sig siden Jesu fødsel.

Og alligevel.

Jøderne har fået deres egen stat: Israel. Men de har ikke fået fred. Det jødiske råd dræbte drengebarnet fra Betlehem, da han var blevet voksen mand, havde han ved mange gerninger og ord bevist, at Han var Guds søn. Men de ville ikke tro på ham – og dræbte ham. Knap 40 år senere gjorde de oprør imod romerne – og den romerske jernnæve ramte folket og deres land – og de blev enten dræbt eller taget til fange, og deres helligdomme og deres land blev ødelagt og stukket i brand.

2000 år senere fik det jødiske folk efter Holocust deres eget land. Men deres naboer ville ikke byde dem velkommen hjem. De ville udrydde dem. Derfor blev der krig – ja, mange krige, og det jødiske hjerte blev hårdere og hårdere. Men stadig flere jøder sagde ”ja” til barnet fra Betlehem. I 1967 kunne de alle sammen være i et Boing-fly, men i dag tæller disse Jesus-troende jøder mellem 15.000 og 23.000. Ikke siden apostlenes tid har der været så mange i Israel, der har troet på barnet fra Betlehem, og som har fundet fred i sind og sjæl gennem troen på Ham.

Det kan mærkes i dag i Israel, at frelseren blev født i Betlehem for 2000 år siden.

Også Israels fjender har mødt barnet fra Betlehem. Kampen imod den jødiske stat er blevet udført med terror og en kynisme, der minder om Kong Herodes` regime. Og når israeleren blev ramt af denne terror, svarer de igen. De fleste har – endnu – ikke taget ordene fra barnet i Betlehem om at elske sine fjender til deres hjerter.

Men nogle af Israels fjender har.


Syv kilometer vest for Betlehem ligger bydelen Bayt Jala. Her ejer et ægtepar – Malene og Johnny Shahwan - en olivenlund, som for fire år siden skulle gennemskæres af en 10 meter høj betonmur, der skal sikre Israel imod terrorangreb fra Betlehems-området. Kun seks kilometer mur manglede Israel at opføre af den over 1000 kilometer lange beskyttelsesmur.

Men hverken Malene, Johnny eller deres mange medarbejdere på den kristne institution Beit Liqa i Bayt Jala vil jøderne noget ondt, selv om de dagligt lider under den israelske besættelse af store dele af deres område.

Beit Jala tæller i dag mere end 10.000 sjæle og ca. 80 procent bekender sig til troen på Jesus.

I seks år har der været fri adgang for terrorister til at gå fra Bayt Jala direkte ind i Jerusalem nogle få kilometer mod nord og sprede terror og frygt i den israelske hovedstad. Men ingen har gjort dette.

I stedet er der rejst et nadverbord i Marlene og Johnnys olivenlund. Hver fredag eftermiddag kl. 15 fejrer de kristne i Bayt Jala nadver som en proklamation om, at et nadverbord er et bedre værn imod terror end en 10 meter høj betonmur. Kraften i det nye Guds rige, som Jesus kom med, er stærkere end hævnen, frygtens og terrorens rige.

Det kan stadigvæk mærkes i Betlehem, at et barn blev født for 2000 år siden.




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk