DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

”På vej” med et hus

2016 jan 1

”På vej”
med et hus for menneskers velbefindende og Gud til ære!

I Maribo er et pilgrimshus ved at tage form. Som et vindpust fra middelalderen, dog helt i pagt med tiden, er et pilgrims- og besøgscenter ved at blive til. I Klostergade 16-20 og direkte knyttet til de gamle klosterruiner fra 1400-tallet er et stort renoveringsarbejde igangsat for at skabe rammerne for et fredfyldt sted – et helle i hverdagen. Målet er, at det praktiske arbejde med at opbygge selve huset i Klostergade skal være afsluttet i løbet af foråret 2016. I 2016 fejrer Maribo Domkirke samtidigt sit 600 års jubilæum.

Maribo Domkirke var oprindeligt en birgittinsk klosterkirke, skabt på jorde Dronning Margrethe den I skænkede til ”Vor Frues og sankte Benedictus hæder”. Birgittinerordenen blev til i en middelalderlig vækkelse omkring Birgitta af Vadstena. Den hellige Birgitta (1303-1373), som hun også kaldes, er nok det eneste nordiske middelaldermenneske, der har skabt et originalt bidrag til Vestkirkens historie før reformationen. Birgitta var en profet ind i sin tid, der oplevede, at Kristus og Helligånden talte direkte til hende. Ca. 10 år gammel så hun i en drøm Jesus i sine lidelser og hørte ham tale til sig. Siden denne oplevelse var Birgitta grebet af ”den korsfæstede” og kredsede igen og igen ved forsoningen på Golgata. Hun kom fra en indflydelsesrig familie og blev gift ind i en indflydelsesrig familie. Som en af de få veluddannede kvinder i sin tid, blev Birgitta i en periode tæt knyttet til dronning Blanka, der i 1335 blev viet til den svenske konge Magnus Eriksson.

Birgitta oplevede åbenbaringer og at blive tiltalt af Kristus om problemstillinger, der bl.a. rørte sig blandt magteliten. Hun blandede sig ivrigt i såvel svensk og international politik og veg ikke tilbage for – uden omsvøb – at kritisere pave, konge og adel samt det moralske forfald, hun oplevede inden for kirken. Hendes drøm var at udbrede ideen om menneskets ædelmodighed og folkenes forening frem for magthavernes ’retfærdighed’, der blev fremtvunget ved hjælp af sværdet.
Blandt Birgittas åbenbaringer findes også hendes klosterregler Regula Salvatoris, der sætter retningen i Birgittinerordenens arbejde. En klosterorden, der oprindeligt rummede både nonner og munke, og som også i dag findes i Maribo i Den katolske Kirkes regi nu kun som nonnekloster.
Birgitta oplevede efter sin mands død, at Kristus sagde til hende: ”Du skal være min brud og mit talerør.” Denne oplevelse gjorde et dybt indtryk på hende og ledte hende ind i en markant åndelig opgave, hvor hun opmuntrede sin tids mennesker til omvendelse. Til trods for, at Birgitta beskæftigede sig indgående med tilværelsens åndelige dimension, var hun ikke desto mindre også en jordnær og nøgtern kvinde. Denne kombination er måske en af forklaringerne på hendes store gennemslagskraft i tiden. Hun fik desuden en forståelse for, trods sin høje byrd, at når de der var ’højt på strå’, foragtede Guds nåde, ja, så ville Gud i stedet samle sig om de fattige og elendige. På den måde favnede hun bredt.

Birgittas budskab om omvendelse blev kendt i vide kredse. Hende åbenbaringer vakte opmærksomhed, så mange tog stilling både for og imod Birgittas virke. Trods modstand fra flere sider fulgte en religiøs vækkelse med individuelle omvendelser og helbredelser i kølvandet på hendes Kristusforkyndelse. Fra forskellige samfundslag kom man til Birgitta eller sendte bud efter hende for at bede om råd. Slægtninge og venner, biskopper, præster og munke, småfolk og stormænd kom. Hun bar manges problemer frem i bøn, og en vækkelse fængede vidt og bredt omkring hende.

Birgitta foretog selv pilgrimsvandringer til bl.a. Olaf den Helliges grav i Trondheim og til Santiago de Compostella foruden flere andre ture til valfartssteder rundt om i Europa. Birgitta regnes for en af middelalderens vigtige mystiske kvinder på linje med den 200 år ældre Hildegard af Bingen og den cirka 100 år yngre Jeanne d’Arc. Birgitta af Vadstena boede de sidste år af sit liv i Rom og døde dér i juli 1373.

En kendt bøn af Birgitta fra ca. år 1345 er denne: ”Herre, vis mig din vej og gør mig villig til at vandre den”.

I Maribo står Elizabeth Knox-Seith i spidsen for arbejdet, der skal udgå fra pilgrimshuset og foreningen PilgrimsHuset Maribo, som koordinerer de kommende aktiviteter i centeret herunder organiseringen af de frivillige medarbejdere, der skal engagere sig i driften af stedet. Elizabeth er ansat som pilgrimspræst i Lolland-Falster Stift og lønnes primært gennem gaver, der gives til arbejdet. I 5 % af sit arbejde er Elizabeth knyttet til Maribo Domsogn. Tilknytningen til Maribo Domkirke giver hende muligheden for at stå for gudstjenester, rundvisninger og kirkelige handlinger, deltage i menighedsrådsmøder m.v. Meningen er, at der på sigt skabes en sammenhæng mellem Domkirkens aktiviteter og arbejdet i Pilgrimshuset.
Før Elizabeth blev præst arbejdede hun i en lang række kirkelige organisationer bl.a. De Samvirkende Menighedsplejer, Folkekirkens Nødhjælp og Areopagos. Hun er oprindeligt uddannet kultursociolog, og har virket som formidler af eksistentielle spørgsmål for eksempelvis DR’s kirkeredaktion. Elizabeths livserfaring har bragt hende ind på pilrimsvejen, som egentlig betyder at være ”på vej” – en betegnelse, som også var gældende for de første kristne: ”Dem, som følger Vejen” – i kort form: ”De vejfarende” eller ”opdagelsesrejsende”.

Om visionen for pilgrimshuset fortæller Elizabeth Knox-Seith: ”Maribo har en historie og en tilknytning til Birgittinerordnen i Vadstena. Når vi i Maribo har et så fint hus, som ligger på Birgittaruinerne, så vil vi gerne lave et pilgrimscenter hér. I Maribo og på Lolland-Falster har vi brug for et løft. Bl.a. har vi en stor befolkningsafvandring, så vi har været på udkig efter nye og andre ressourcer. Det at bruge stilheden og naturen, som er uden for vores dør, er derfor oplagt.

Pilgrimscentret skal udover dét, at være et åbent sted, tiltrække flere mennesker til området og i bredere forstand være med til at skabe liv, tænkt både i et kirkeligt og i et samfundsmæssigt perspektiv. Stedet skal fungere ind i en økumenisk sammenhæng og være så bredt funderet som muligt. De katolske søstre i Maribo samarbejder vi allerede tæt med i dag, og Refugiet Falster har ad flere omgange holdt retræter i det katolske kloster bl.a. for erhvervsledere, så der er allerede et aktivt pilgrimsarbejde her på egnen.

Det er biskoppens ønske, at refugiet Lolland-Falster skal have sit eget sted. Der har tidligere været gjort forsøg på at bygge et retrætested, men det første forsøg blev for økonomisk omfattende og måtte opgives.

Biskoppen har også haft et ønske om at have en folkekirkelig base for dette arbejde og søstrene har haft et ønske om en kirkelig tilknytning her i området. På den måde gik flere interesser ind i et godt samspil med hinanden. Så på den baggrund kan vi have et udbygget samarbejde med birgittasøstrene om retræte med udgangspunkt i en folkekirkelig base i Pilgrimshuset.

Selve pilgrimstanken møder glædeligt stor genklang i befolkningen, og der er en positiv nysgerrighed over for arbejdet. I det lys har det heller ikke været så svært at skaffe fondsmidler. Og i det øjeblik vi havde fondsmidlerne, var det efterfølgende nemmere, i det kommunale regi, at få sat arbejdet i gang.

Flere turistorganisationer er også interesserede i vores arbejde, og vi har grundlæggende haft et bredt samarbejde hele vejen igennem med alle vores interessenter.

Det er en stor glæde, og også lidt overraskelse for mig, at så mange har været interesseret, uagtet at det er lidt af et ukendt stofområde for de fleste mennesker. Men, måske fordi så mange har vandret de senere år og har erfaringer med eftertanke og stilhed, er Pilgrimshuset et naturligt projekt ind i vores tid. Flere har jo gået på Caminoen, eller andre pilgrimsruter, og folk, der har prøvet dét, tænker positivt om vores arbejde.

Det viser sig, når vi er dykket ned i arbejdet, at der er en underskov af mennesker, som har beskæftiget sig med pilgrimsvandringer, stilhed og meditation, der gerne vil et sted her som Pilgrimshuset. Derfor tror jeg arbejdet på mange måder er i samklang med meget af det, som rører sig i tiden og vil kunne få stor betydning for mange menneskers velbefindende.

Økonomien omkring huset bygger fortrinsvis på fondsmidler, som vi fortsat søger. Bl.a. har vi fået 5 mio. kr. fra AP Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal’. Denne gave er så at sige krumtappen for renovationen af huset. Desuden har vi fået 650.000 kr. fra LAK-midlerne. Hertil 3-400.000 kr. fra andre mindre fonde. Dette rækker til at få huset istandsat, og projektet igangsat.

Omkring opbygningen af pilgrimsruterne, der har vi et budget på omkring 900.000 kr. Friluftsrådet er også inde og støtter os. Alle disse donationer er vi meget berørt over, fordi det betyder, at vi også kan udvikle pilgrimsruten.”

Hånd i hånd med udviklingen af pilgrimscenteret udgiver forlaget Unitas i løbet af foråret 2016 bogen om Klosterruten. Den vil beskrive en sammenhængende vandrerute mellem et stort antal kirker i Lolland-Falsters Stift. Klosterruten er en lang kirkelig kultur-vandrerute, der dækker hele landet, oprindeligt udviklet af Jens Kristian Krarup. Se mere om baggrunden for hele arbejdet på www.klosterruten.dk

”Som brobygger mellem kirken og det omgivne samfund kan huset danne base for besøgende, som ønsker at møde det kirkelige miljø på en mere uformel og uforpligtende måde. Samtalerum for sjælesorgssamtaler, kan tilbydes i en fri sammenhæng, og hér kan man også i den kommende café, få en samtale af dybere karakter, hvis det er det, der er behov for,” fortsætter Elizabeth.

”Vi har et godt samarbejde med Pilgrimscenteret i Vadstena, og pilgrimsbevægelsen i Sverige i det hele taget, og med Pilgrimscenteret ved Sankt Jacobi Kirke i Hamborg. Hvis en kommende base i Maribo kan understøtte vandringsaktiviteterne på tværs af de tre lande og videre til både Norge og sydover, vil det være til stor glæde,” slutter Elizabeth Knox-Seith.

Se også: www.pilgrimshusetmaribo.dk

Og Facebook/Pilgrimshuset

For inspirerende materiale om Birgitta af Vadstena – en stor tak til Hans-Jørgen Møllegaard, Hørve Lammefjord

Tekst og foto: Henrik Frimand-Meier




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk