|
[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]
Et virkeligt godt match
2016 apr 1
 |
Et virkeligt godt match
Agnethe og Gerner Zimino tager både Gud og mennesker alvorligt – med stor glæde! I en uhøjtidelig atmosfære og med en smittende hjertelighed deler de to liv og oplevelser med andre. Altid båret af en dyb kærlighed til medmennesket og Menneskesønnen.
|
|
|
|
|
| Agnethe og Gerner er et ægtepar, der ikke går mange af på dusinet. Begge har de bevaret deres særkender og giver plads til hinanden, midt i deres ellers ubrydelige ægteskab. De evner at være rummelige og supplerer hinanden fantastisk. Først relativt sent i livet mødte de hinanden, og uagtet de er meget forskellige af temperament, personlighed og talent evner de at være hinandens mod- og medspillere, så de både privat og i tjenesten lykkes med at gøre 1+1 til meget mere end to! |
|
| Agnethe er født i 1945 og voksede op på Kollerup Skole i Nordjylland, hvor hendes far var lærer. Hun fulgte i sin fars fodspor, uddannede sig som lærer og blev ansat på Snedsted Centralskole fra 1967 til 1969. Men det kristne budskab trak, og den 13. januar 1970 drog hun således mod Nigeria som missionær udsendt af Sudanmissionen. Efter knapt ni år i Afrika vendte Agnethe tilbage til Danmark. Herefter fik hun arbejde som lærer på bibelhøjskolen i Vejen. En skole med plads, også til skæve eksistenser. Efter hjemkomsten til Danmark påbegyndte Agnethe sit teologistudie og blev herefter ansat som sognepræst i Kastrup Kirke fra 1985 til 1995, hvorefter hun flyttede tjenestested til Korsvejskirken på Amager, frem til sin pension i 2012. |
|
|
|
| Gerner er født i 1952 og har levet hele sit liv på Amager. Som 14 årig kom han i lære som klejnsmed, og siden blev han omskolet til flymekaniker. Som voksen begyndte Gerner at interessere sig meget for filosofi og psykologi. I et forsøg på at nå en højere bevidsthed begyndte han også at dyrke meditation og interessere sig for det okkulte. I 1987 blev Gerner en bekendende kristen, han fortæller: |
|
| ”På et tidspunkt læste jeg om, at der var en Skaber. Jeg tænkte, at hvis der var en Skaber, så ville jeg tjene ham. Det måtte være det højeste. Så jeg gik ind i Strubes Boghandel i København for at søge noget litteratur om Skaberen. Jeg købte C.S. Lewis´ bog ’Det er Kristendom’ og Lohses opslagsværk: ’Bogen om kristendom’.
Da jeg havde læst dem, tænkte jeg: Jeg må finde et kristent fællesskab og se, om det, jeg har læst, er ægte.
– Dagen efter ringede min faster til mig. Hende havde jeg ikke haft kontakt med længe, men jeg vidste, hun var en personlig kristen, så jeg inviterede hende på besøg og stillede hende en masse spørgsmål.”
Fasteren tog Gerner med i Karlslunde Strandkirke, hvor han ’oplevede, at kærligheden var ægte’, og efter at have deltaget i et par møder, knælede han ved alteret og bekendte sin synd og bad Jesus komme ind i sit hjerte.
En uge efter blev hans mor indlagt med en blodprop i den ene lunge.
”Jeg havde læst i Bibelen, at vi skulle bede for de syge. Så det gjorde jeg, og hun blev helbredt.”
Herefter blev Gerner fyldt med Helligånden.
”Jeg sad og bad i mit lønkammer. Jeg bad Jesus dække mig med sit blod. Og så kom Helligånden ellers med et ordentligt brag. Det var som en vind, der blæste, og jeg blev, som var jeg fuld og talte et underligt sprog. Jeg fortalte en fra Karlslunde Strandkirke, hvad der var sket, og han sagde, det var Helligånden og viste mig, hvad der stod i Bibelen om Helligånden.”
|
|
|
|
| Årene i Nigeria satte sit præg på Agnethes liv og holdninger og har modnet hendes tro. Her oplevede hun for alvor, hvordan bøn var en helt integreret del af hverdagen. Nigerianernes naturlige forhold til bøn blev siddende i hende, og er i dag en ufravigelig del af Agnethes liv. I Afrika oplevede hun en fornyelse i Helligånden, da den karismatiske bølge spredte sig over verden. Også dén oplevelse er blevet en vigtig erfaring, Agnethe bærer med sig, og som hun trækker på i sin tjeneste. ”Vigtigst af alt i det kristne fællesskab er, at Gud er tilstede ved sin Helligånd, når vi er sammen i Jesu navn, for så kan alt godt ske. Syge kan blive raske, forpinte og bundne mennesker kan blive sat fri og Guds rige er med ét synligt iblandt os. Når Helligånden virker med, råder kærligheden imellem os og Guds ord får sin friskhed tilbage.” |
|
|
|
For Agnethe og Gerner er den overnaturlige verden helt naturlig. I deres verdensbillede er himmel og jord i symbiose med hinanden. Og det vidnesbyrd Bibelen giver om hvem Gud er, er fuldt ud til at stole på. Kærligheden til Gud er også en kilde til kærlighed til medmenneskerne de møder, og det liv de har fået betroet, i det hele taget. Derfor involvere de sig gerne, når mennesker kontakter dem for forbøn, prædiken eller et foredrag. De har stillet sig til rådighed, og gør det fortsat, fordi de har oplevet at Guds nåde og velsignelse holder – også når livet er svært.
|
|
|
|
Da Jesus Kristus tjente her på jorden brugte han ordet Menneskesøn om sig selv. Når man møder Agnethe og Gerner, så møder man så afgjort to mennesker, der står ved hvem de er. I deres undervisning og forkyndelse er det nemt at føle sig hjemme, for de forstiller sig ikke, eller dækker sig bag indforstået og højstemt tale. De er mennesker med alt hvad det rummer – og står ved det!
Både Agnethe og Gerner er aktive I Mesterens Lys og Areopagos – et arbejde som søger at bygge bro mellem kirken og de nyåndelige bevægelser i tiden. De er dét fordi også der manifesterer Guds rige sig.
Billederne i denne artikel er taget under en undervisningsaften i Karlslunde Strandkirke hvor Agnethe og Gerner samarbejdede om at ’gøre Gudsrige tilgængeligt for flere’. De gør det godt – hver for sig og sammen – de to. Pastor Emeritus Agnethe Zimino, som aldeles ikke er udtjent*, og den halvgamle glade gadedreng med fuldskæg og ’Amagerkansk’ dialekt; Gerner Zimino, der ”bare ved, at Gud vil os alle det allerbedste.”
Agnethe og Gerner er virkelig et godt match!
|
|
|
* Emeritus er et latinsk ord for ”udtjent". Blev oprindeligt brugt om en udtjent romersk soldat.
Tekst og foto: Henrik Frimand-Meier
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
