Hymns From Nineveh

- spørgsmål talt ud i universets store rum.

Bandets første album, ’Hymns From Nineveh’, blev af GAFFA kåret til årets danske udgivelse i 2011. Efter julepladen, der også udkom i 2011, fulgte albummet ’VISIONS’ fra efteråret 2013 og i begyndelsen af 2016 udgav de ’Sunday Music’.

Jonas H. Petersen er nøglefiguren i bandet ’Hymns From Nineveh’ og optræder under samme ’hat’ både solistisk og i duokoncerter. Det er i sidstnævnte konstellation jeg møder Jonas den 17. november 2016 på spillestedet Gimle i Roskilde, hvor han sammen med Nikolaj Paakjær, bandets piano- orgel- og- synthmusiker, er i gang med en lydprøve før koncerten. Vi taler sammen i godt tyve minutter.

- Jeg tror det at være sangskriver og musiker er min bestemmelse. Det er jeg skabt til. Jeg oplever stor frihed i at være dét. For mig er der ikke noget skel mellem musik og liv, om det er mit arbejde eller ej. Musikken og mit arbejde med musikken er både en læringsproces for mig, og en måde at være i kontakt med min dybere rødder. Mit drive er; at der er et større formål med det jeg er og gør, uden at jeg nødvendigvis kan sætte ord på.

Hvilke hændelser har betydet mest for dig?

- Et stort spørgsmål at svare enkelt på. Vi bruger ofte metaforer som ’at vi har rødder’ og ’at vokse op’. Jeg er født i Ringkøbing og flyttede som lille først til England og derefter til Botswana. (Jonas er født ind i en troende familie og boede i flere år i Botswana, hvor hans far bl.a. underviste på et præsteseminarium) Jeg har behov for at finde mine rødder. Det kan jeg mærke. Gennem at opsøge og reflektere pågår der processer som modner mig. Det gør noget godt ved mig.

Oplever du dig som et Guds barn – eller mere som et barnebarn?

Jonas tygger lidt på spørgsmålet. Spørger ind til meningen og svarer: - Jeg tror ikke det er muligt at arve den kristne tro. Ingen kan tro på andres vegne. Men for min egen del, så er den kristne tro understrømmen igennem min eksistens.

- Refleksion leder ikke nødvendigvis til tro. I min forståelse er tro en handling. Kristendom må handle om Kristus. Hvem var Kristus? Mange paradokser bindes sammen i troen på Kristus. Og jeg vover at springe ud i troen på ham.

- Jeg vil gerne, at publikum efter en koncert oplever, at de ikke var alene. Koncerter skaber fællesskab der løfter én ud af tid. Det er magi. Koncertrummet løfter en masse følelser og understøtter et magisk fællesskab – som gør mig virkelig glad, når jeg oplever dét.

Hvordan har du det med Helligånden?

- Jeg er vokset op i en evangelisk luthersk sammenhæng. Min oplevelse er, at i min opvækst blev Helligåndens rolle lidt nedtonet til fordel for Jesu rolle, og det er måske medvirkende til, at jeg i dag synes Helligånden er lidt af et mysterium, som jeg ikke helt forstår, men som jeg er begyndt at reflektere mere over, uden at være kommet til ende med det.

Jonas er en åndelig trubadur med guitar og Casio rytmeboks (fra dengang Ronald Reagan var præsident og Europa var delt af en mur, men i hænderne på Jonas duer rytmeboksen stadigvæk, for den er et kært instrument fra de meget unge år ;-0 ).

På scenen er englevinger klippet i guldpapir og svanefjer er sat som pynt. Jonas fremstår som en blød og varm hipster med stort skæg, med hat og med træperler om halsen. Men hverken udsmykningen på scenen eller på ham selv virker kunstigt. Det han gør og den han er, hænger sammen og giver mening. Og bag det bløde og varme findes også styrke, kraft og gnister; det fornemmer jeg.

Stemninger, fastholdt med retten til at være sårbar flyder i de ofte stille, men altid iørefaldende melodier. Jonas lyse ’Jeff Buckley’ lignende røst, er trods alle sammenligninger, alligevel helt sin egen. Og tak for dét!

I forbindelse med Bibelselskabets 200 års jubilæum skrev Jonas sangen Kvantespring, der er inspireret af Markusevangeliet kapitel 14-16, og er udgivet på ’Lydspor fra Bibelen’. I den forbindelse sagde Jonas:

- Det er i virkeligheden sådan, for mig, at hvis Kristus ikke er opstået fra de døde, så er hele kristendommen en ligegyldig løgn. Det er meget skrapt sat op, men det er i virkeligheden sådan, det er. Hvis Kristus ikke er opstået, så er Gud død.

Jonas er en mand der står ved hvem han er, og som evner at lade troen på Kristus være gennemgående i det han gør. Selvom Jonas ikke forstår alt det han ser, tvivler og fortvivler ind imellem, for dét gør han også, skal man tro hans sangtekster, så forstiller han sig ikke. Jonas evner med sine tekster og musik at trække tråde både til nutidige, fortidige og evigtgyldige referencer, på sin egen originale facon. Wow!

Har du endnu ikke hørt hans musik, så var det måske noget du skulle se at få gjort?

Tekst og foto: Henrik Frimand-Meier