DAGENS ORD: ”Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed,” Romerne 5:3

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Hans Fhær Larsen

Netpræst

Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke

Mail: hans.fhaer@gmail.com

 

De planter du værner om kommer op. Du høster som du såer.

1 apr. 2011

Endnu ligger haven, skoven naturen brak. Går du ud i haven for at luge, er det nemt nok for der er ikke noget ukrudt at se. Alt bærer præg af at have været dækket til med sne. Frosten er først nu ved at gå af jorden, så du kan godt begynde at bearbejde jorden og gøre den klar, men den bliver klar til både ukrudt og de planter du ønsker, skal pryde haven. Vi vil jo gerne have at haven vokser til med de frugter der smager bedst og er de mest sunde, og de blomster der er flottest. Det er her i foråret, at vi forbereder haven til de pryd som vi skal nyde gennem hele sommeren. Vi planlægger at så forårsblomster, sommerblomster og sensommerblomster. Grøntsager urter og hvad vi ellers godt kan lide. Så sætter vi os ned og nyder at se det hele komme op som en symfoni hen over sommeren, og vi fryder os. Vi ærgrer os over dræbersnegle og ukrudt, der kommer op og forstyrre billedet som vi har planlagt. Så må vi ud og luge og fange snegle. Men lige nu må vi lade det hele komme op imellem hinanden for ikke at ødelægge det forkerte.

Sådan er det også med Guds skaberværk. Han har planlagt ”haven” fra begyndelsen og satte sig ned for at nyde sit værk. Så kom slangen og syndefaldet. Vi blev så kloge at vi nok skulle fortælle Gud hvad der var rigtigt og forkert, og hvad der var/er i vejen med skaberværket. Ja vi skal nok fortælle Gud hvordan det hele er lavet og hænger sammen og hvordan jorden skal passes og bruges. Vi var jo før syndefaldet blevet betroet at passe på skaberværket. Den opgave blev ikke taget fra os efter syndefaldet. Men nu skulle vi nok vise hvordan man gør uden Guds hjælp. Og jeg må sige, at vi ikke er sluppet så heldigt fra det når vi ser på resultaterne i dag.

Det er de samme principper der virker i vores hjerte/tanker. Det du fylder dig med, er det du må høste.

Galaterne 6:
Vi høster, som vi har sået. (8) Den, der sår for at tilfredsstille sit eget begær, kommer til at høste åndeligt forfald og død. Men den, der sår Åndens gode sæd, kommer til at høste det evige liv, som Helligånden giver. (9) Lad os derfor ikke blive trætte af at gøre det, som er rigtigt; for i fald vi ikke mister modet og giver op, skal vi snart høste velsignelsen. (10) Derfor bør vi, så tit vi kan, være gode mod alle, og især mod andre kristne.

Når jeg ser på ”haven” Danmark. Ser jeg nogle smukke blomster, men jeg ser også tidsler, ukrudt og dræbersnegle der langsomt er ved at kvæle det oprindelige Danmark. Vi har sået en grundlov der bygger på kristne principper. Vi har sået en kristen grundvold til vores folkestyre og skoler. Vi har sået Næstekærlighed og plads i vores hjerter til fremmede… Vi havde fået en have, hvor børn voksede op i frihed og respekt for værdierne. Vi havde ikke brug for så mange børnehaver, SFO’er, plejehjem, offentligt styret alting. Vi hjalp hinanden, holdt øje med dem der faldt ved siden af, passede hinandens børn og vores ældre boede i aftægtsboligen, hvor de kunne hjælpe til med meningsfyldt forefaldende arbejde, passe børn og binde generationerne sammen.

Så kom der nogle der så på haven og mente den skulle lægges om. Der blev ikke set uden på poserne på frøene, men kun skelet til reklamen der stod uden på.
Frihed. Jeg vil have frihed til at bestemme over mig selv. Jeg er i centrum, jeg er Gud.
Kundskab. Jeg har nok i mig selv. Jeg ved bedre. Jeg forstår naturen og hvordan den hænger sammen.
Videnskab. Der findes ikke andet end hvad der kan vejes og måles. Alt er kemi. Alt det der om åndelighed og religiøsitet, er bare fanatisme der ikke passer ind i verdensbilledet. (Det er der uanset)
Fri Kærlighed. Jeg har ret til at bestemme over min egen krop og hvad der er i den. Jeg har ret til at elske med hvem jeg vil og eventuelle graviditeter har jeg ret til at afbryde.
Fri opdragelse. Mine børn skal selv bestemme fra de er helt små, der skal lyttes og forklares.

Vandkanden hvorpå der stod Guds indvirken, blev udskiftet med den der stod Videnskabeligt bevist på.

Frugterne begynder at spirer frem, sammenhængen med det vi har sået opfatter vi ikke. Aviser og radio er fyldt med forklaringer på hvorfor det går som det gør. Bandekrige, øget kriminalitet, respektløshed for hinanden og fremmede, energikrise, naturen forgår, Kræver mentalitet, Jeg kræver samfundet tager sig af mig, mine børn, når jeg er syg, når jeg kommer galt af sted på mine eventyrrejser i det fjerne osv.

Intet forsørgersamfund har råd til at forsørge et samfund af den type. Vi har puttet skaberen i en kasse, hvor vi helst ikke vil have at han kommer ud af og forstyrrer vores verdensbillede.

Vi har stadig ansvaret for vores jord og vores samfund. Nu har vi været i gang længe, uden Gud. Det er på tide vi finder brugsanvisningen frem, og lader Gud komme ud af kassen og bederr ham hjælpe os med at få sat tingene på plads.

Jakob 3.

(2) Ingen af os kan undgå at begå fejl. Den, der aldrig fejler med sine ord, er allerede blevet fuldkommen. En sådan mand må jo have fuldstændig kontrol over sig selv. (3) Har vi først lagt bidsel i munden på en hest for at få den til at adlyde os, så har vi hele hesten under kontrol. (4) Eller tænk på skibene: De kan være nok så store, og mægtige vinde kan drive dem, men styrmanden kan med et lille ror styre dem i den retning, han vil.
(5) På samme måde er tungen kun en lille del af vort legeme. Men hvilke ulykker kan den ikke forårsage med al sit praleri! Ligesom den mindste gnist kan sætte den største skov i brand, (6) sådan kan tungen som en verden af ondskab lægge hele vort liv i aske. Er vor tunge først sat i brand af Helvede, så kan den ødelægge hele vor tilværelse. (7) Mennesker er ellers i stand til at tæmme både vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr; (8) men ingen kan tæmme sin tunge. Den er rastløs, ond og fuld af dødbringende gift. (9) Det ene øjeblik bruges den til at prise vor himmelske Far, og det næste øjeblik til at forbande mennesker, der er skabt i Guds billede. (10) Men når den samme mund både velsigner og forbander, må der være noget galt, brødre! (11) Kan den samme kilde give både friskt og urent vand? (12) Kan man plukke oliven af et figentræ eller figner af et vintræ? Nej; og man kan heller ikke hente ferskvand fra en saltholdig kilde.


Min bøn til Gud er: At han må hjælpe os til at forstå, hvad det er vi har med at gøre, og hvilke kræfter vi har med at gøre, og så bruge de evner som vi har fået rigtigt.

Hilsen Hans



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk