[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Præstetanker...
16 aug. 2011
Jeg var i Stockholm i de første dage i august, og min veninde og jeg skulle til Taizégudstjeneste i Storkyrkan, dén meget smukke kirke i Gamla Stan, hvor kronprinsesse Victoria og hendes Daniel blev gift. Da vi var henne ved kirken for at tjekke tidspunktet, myldrede det ind og ud med turister, der skulle se den smukke kirke.Egentlig så mærkeligt , ikke? Hvorfor er det så interessant med en kirke, hvor der ikke er gudstjeneste? Det ville være det samme som at beundre et bibliotek uden bøger! Men der bliver taget masser af billeder i de tomme kirker...
Da min veninde og jeg kom tilbage ti minutter i 7 og også ville myldre ind i kirken, som de andre turister havde gjort det hele dagen, mødte vi dog den første forhindring!! Der stod et stort skilt på trappen op til kirken: Kirken er lukket på grund af gudstjeneste!! (Altså MÅSKE stod der, Kirken er lukket for turister på grund af gudstjeneste – MÅSKE...)
Men da vi kom op på øverste trin og gik ind i våbenhuset, da mødte vi den anden forhindring! Der stod nemlig en sød ung mand, der skulle tage imod en 10´er fra turister, der skulle se kirken – bare ikke når der var gudstjeneste! ”Tyvärr” sagde han, ”I kan ikke komme ind i kirken nu, der er nemlig gudstjeneste!” Det ville garanteret heller ikke have hjulpet at have tilbudt 20 kr, altså dobbelt turist-takst...
Og vi måtte sige, Jamen – det er jo faktisk derfor, vi er her! Ikke for at se kirkens skulpturer og bænke og mosaikvinduer og udsmykning – vi vil bare i kirke – vi vil bare se den levende kirke – mennesker, der mødes om Jesus – og trods alle vores forhindringer, lykkedes det så endelig endelig for min veninde og mig at kæmpe os ind til gudstjenesten i kirken.
Vi sad i en rundkreds oppe ved alteret, franskmænd, svenskere, nordmænd og nogle danskere... Vi sang nogle smukke simple sange, lyttede til ord fra Bibelen på svensk og engelsk, vi hilste hinanden med Guds fred og delte nadveren sammen i denne lille rundkreds, samlet netop dét sted, hvor Victoria og Daniel sagde ja til hinanden.
Den dag, hvor de blev gift , var der folk, der kiggede med fra hele verden gennem journalisternes kameraer, og der var mange smukt klædte gæster og kongelige samlet i kirken fra hele Europa. Da vi var der, var vi ganske få, men vi var til gengæld samlet om velsignelse og fred fra den aller største konge Jesus Kristus, der ikke mødte os med hermelinskåbe og krone og scepter – men som gik ind i det dybeste mørke på korset, for at Guds kærligheds lys kan varme vores hjerter og give os håb i livet og i døden. Og selv om der ikke blev transmitteret noget til hele verden fra vores aftenkirke, så blev der nu holdt godt øje med os – for alle dørene stod åbne, og turisterne, der blev forhindret adgang, kiggede længselsfuldt ind og spekulerede måske på, hvad de gik glip af. Men de slap ikke ind – kirken var virkelig lukket på grund af gudstjeneste!!
Den lille menighed dén aften sluttede med at gå syngende gennem kirken med tændte lys, Laudate omnes gentes, Laudate Dominum – Syng lovsang hele jorden, syng lovsang for vor Gud. Med en stille bøn satte vi til sidst vores tændte lys i kirkens lysglobe.
Og så endelig fik turisterne lov til at myldre ind igen – de så skulpturer og mosaikker og gamle bænke. Men de så ikke kirken – dén kirke, der samles om Jesus – få eller mange – den kirke, der modtager Hans fred... Så husk, kære læser – benyt dig af, at du kan se kirkerne i Danmark ved en gudstjeneste, ikke bare bygningerne, men menigheden, og på den måde får du det hele med!! Der vil være mennesker der vil elske, at netop DU kommer, der vil være musik og salmer og lovsang – der vil være lys og håb, og du vil høre skønne tekster fra Bibelen om den største konge– og næsten alle kirker holder søndagsåbent!!
Må Gud velsigne dig.
Signe Voldby, præst
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
