[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com
Det nødvendige gode
16 jul. 2013
Lukas evangeliet kap. 16, vers 19-31
Den rige mand og Lazarus
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. ”Fader Abraham!” råbte han, ”forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer.” Men Abraham svarede: ”Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra.” Da sagde han: ”Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested.” Men Abraham svarede: ”De har Moses og profeterne, dem kan de høre.” ”Nej, fader Abraham!” sagde han, ”men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.” Abraham svarede: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”
Livet er fyldt med forskellige goder. Den rige mand havde mange, mens Lazarus måske kun havde et? Paradokset er, at nogle gange stjæler tilværelsens forskellige goder opmærksomheden fra det eneste afgørende gode. Livet i Gud.
Den rige mand havde umiddelbart alt, undtaget det ene fornødne. Frelsen. Lazarus var fattig, lud fattig, men havde en tro på Gud, derfor blev han forløst, da det virkeligt gjaldt.
Syv gange nævnes Abrahams navn. Om Abraham siger skriften, at han troede Gud. Deri bestod hans retfærdighed. Lazarus var af samme væsen; han troede Gud, derfor blev han båret til ”Abrahams skød.”
Vi kan i livet eje alverdens goder, men hvis ikke vi ejer det ene afgørende gode, fortabes vi. Hvad hjælper det ét menneske om han vinder hele verden, hvis han efterfølgende må bøde med sin sjæl?
I Gudsrige er rigdom og gerninger ikke afgørende, men troen på Gud. Troen på, at Jesus Kristi stedfortrædende død er dét, der betyder alt. Det og intet andet.
I Kristus modtager vi tilgivelse og lære selv at tilgive andre. I Kristus modtager vi liv, lys og kærlighed vi kan næres ved, så vi kan have liv i overflod og være en velsignelse for andre.
Den rige mand beder for sine brødre, at de må blive advaret om fortabelsen. At de må blive revet ud af deres selvtilstrækkelighed, så de ikke ender med at skulle bære den samme konsekvens som han, der aldrig kom udover sin selvtilstrækkelighed. Abraham svare, at de har bibelens beretninger til opvågning og advarsel. Den rige mand spørge insisterende, grundet sin egen tidligere afvisning af Moses og profeterne, i stedet om Abraham vil sende Lazarus, for ” kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig.”
Abraham svarede: ”Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde.”
Jesus opstod fra de døde, men det fik hverken de religiøse ledere, eller de verslige magthavere til at fatte et nyt sind, i hans samtid. Paradokset er nemlig, at vil mennesker ikke tro Guds ord, så vil heller ikke det største mirakel få dem ind på en ny kurs!
Hvor står vi i dag? Har vi fyldt vore liv med alle mulige goder, men glemt det ene fornødne? Så er det tid til at vi omvender os og tager imod det gode Gud vil give. Jesus Kristus, som herre og frelser, til forløsning for hver og en af os. De andre gode kan være ok, men aldrig på bekostning af livet i Kristus, hvor han får lov til at være Herre i vores liv!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
