[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Svend Løbner Madsen, journalist, redaktør og mentor
Mail: mail@svendlobner.dk
[ Mere ... ]
Gud arbejder, når vi hviler
1 feb. 2015
Gud arbejder, når vi hviler
At hvile betyder to ting: At hvile ud og at samler nye kræfter. Gud giver os lov til at hvile og påbyder det. For når vi hviler, kan han for alvor komme til.
”Han lader mig ligge på grønne vange; han kvæger min sjæl.”
Ordene stammer fra Salme 23 i Bibelen og handler om en Gud, der ikke blot kræver, at vi skal yde, præstere, anstrenge os og løbe stærkere. Han lader os ligge på grønne vange. Han tillader, at vi hviler, han leder os endda til et sted, hvor vi kan hvile ud. Og her – ved hvilens vande - kvæger han vore sjæle.
Og det er netop ordet ”kvæge” vi skal standse op ved. Kvæge betyder mætte og forfriske. Det oprindelige hebraiske ord tilføjer yderligere betydninger: ”genoplive, restaurere og forvandle”. Derfor lyder det også i en engelsk oversættelse: He restores my soul (Han restaurerer min sjæl).
I Bibelen finder vi ofte to sider af hvilen. De samme to sider kender vi fra vores hverdag: Vi hviler ud, og vi samler nye kræfter. Men læg mærke til nuancerne i følgende tekster:
Frugt kontra anstrengelse
”…alt sligt vil han give sin ven i søvne” (Salme 127:1-2).
”Det sker, når du hviler”, hedder Tomas Sjödins nye bog fra Boedal forlag. At hvile betyder ikke, at vi skal være dovne og passive. Vi bygger huset, vogter byen og arbejder, som vi skal. Men det er Guds velsignelse, der gør forskellen. Og forskellen gør han, mens vi hviler! Ja, vi skal faktisk hvile, for at Gud kan komme til. Adam blev lagt til at sove, for at Gud kunne skabe Eva.
Mens vi hviler, kommer livsens frugt (v. 3-5). Der er forskel på det, der er avlet og det, der er skabt, på et menneske og en skulptur. Vi kan måske skabe systemer, men kun Gud kan skabe liv. Paulus indså dette: ”Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten”.
Det nye liv som kristen er ikke en yderligere anstrengelse; det er et mirakel, udvirket af Gud. Johannes skriver om den nye fødsel: ”De blev ikke født af mans vilje, ej heller af køds vilje, men af Gud.”
Det handler altså først og fremmest om udgangspunktet: Hvem får ting til at lykkes? Det gør Gud. Derfor kan vi roligt slappe af.
Der er altså en hvile fra og en hvile til. Vi skal både slappe musklerne og samle nye kræfter; lade vores egen stræben ligge, og lade Guds liv komme til. ”Han lader mig ligge… han kvæger min sjæl”.
Visdom til ”hvad, hvordan og hvornår”
”Ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen” (Esajas 40:28-31).
At bie på Herren er ikke noget, der huer os i vore travle dage. Men der er en hemmelighed her. Vi får ikke bare hvilet ud, vi får også samlet kræfter, ja vi får nye kræfter og nye svingfjer.
Her ser vi yderligere to sider af hvilen. Vi får ny energi, og vi får nye redskaber til at udfolde energien med. Vi får nyt brændstof, men vi får også en ny motor! Her er Gud virkelig i færd med at restaurere os!
Det begynder i Gud selv. ”Han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke!” Gud er almægtig – det er energien. Gud er alvis – det er måden energien omsættes på. Han giver begge dele til de, der bier på Ham: Vi får hans energi, og vi får indsigt i hans metoder.
Svingfjerene er den metode, hvormed ørnen flyver. Det er aerodynamik! Det spreder vingerne ud og lader de varme luftstrømme gøre resten.
Det er overordentligt vigtigt at hvile – ikke blot for at hvile ud – men for at tage Guds visdom ind. Det er ikke nok at vide, hvad man bør gøre (kundskab); vi har også brug for at vide, hvordan – og hvornår – vi skal gøre det (visdom). Han giver nye svingfjer. Læg mærke til dem – og brug dem ret!
Underkastelse, samdrægtighed og lettelse
”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig…” (Matt. 11:28-30).
Igen ser vi hvilens to sider: at hvile ud og at samle nye kræfter. Jesus formulerer de, sådan: ”Kom til mig… og lær af mig”. Også i dette vers lærer vi om Guds restaureringsproces. Han kvæger vore sjæle – det så vi i Salme 23. Han føder noget nyt gennem os – det læste vi i Salme 127. Han giver os indsigt i hans vise metoder – det lærte vi i Esajas 40. Her indføres vi i endnu en dimension. Måden vi tillærer os Guds visdom, er at gå i åg med Jesus.
Jesus er Guds vilje personificeret. Alt hvad Jesus er, siger og gør er Guds vilje. Så i stedet for at spekulere over, hvad Guds vilje er og lære hele Bibelen udenad kan vi blot spørge os selv: ”Hvad ville Jesus have gjort?” Og mere end det: Fordi Jesus er ”sagtmodig og ydmyg af hjertet”, vil han i åget give os de små skub og træk som skal til, for at vi finder ud af, hvor vi skal hen.
Vi er i åg med Jesus. Et åg er et redskab, som underkaster trækdyrene, får dem til at samarbejde og gør det nemmere for dem at trække det tunge læs. I Det Gamle Testamente lægges vægt på det første: Et åg er tungt og trykkende. Paulus lægger vægt på det andet: ”Vi skal ikke trække i ulige åg med de vantro”, siger han med henvisning til Det Gamle Testamente, hvor det var forbudt at spænde en okse og et æsel for samme plov. Men Jesus lægger vægt på det sidste: ”Mit åg er gavnligt, og min byrde er let”. Når vi går i åg med ham, får vi lettere ved at gøre Guds vilje.
Alle tre elementer er til stede, når vi har med Jesus at gøre: Det er underkastelse, når vi bekender Jesus som Herre. Det er samdrægtighed, når vi vælger at følge ham. Og det er en lettelse at gå i åg med ham, fordi vi ikke er alene i vore udfordringer, fordi vi hjælpes frem, når vi bliver trætte (se Præd 4:10: ”Når den ene falder, kan den anden rejse sin fælle op”), og fordi vi ledes på rette vej af Ham som kender vejen og er Vejen, Sandheden og Livet.
Svend Løbner
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
