[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Ivan L. Jakobsen, Tidligere sognepræst
Netkirken
Mail: ivanljakobsen@gmail.com
Mindedigt samt Hvad et kuk-ur lærte mig
16 nov. 2015
Mindedigt som markering af tragedien i Paris.En skov af unge træer især
er fældet i en storm af raseri !
Og buskene rundt om
har mistet hvert blad !
Fortvivlelse omgi´r dem
for – hvad kan de gøre?
Er der stadig en vej
er der stadig et håb?
Det håb jeg vil dele
den vej jeg kan vise
er ikke til et træ eller en busk -
men til ham, som engang
blev naglet til et kors af træ.
Så – det vi må gøre
er at bede til vor Gud.
At nu – i Edens have –
han vil være
for alle de fældede træer
en gartner så god
så vel som for os -
buskene – vi - som endnu her må være.
Ivan L. Jakobsen, sdg
15.11.2015
Ovenstående digt er en bearbejdning af et digt, jeg fik inspiration til i forbindelse med en tragisk bisættelse for en del år siden.
Når der sker svære og uforståelige ting, som nu i Paris, tænker jeg ofte på en samtale med en, der fortalte, hvor svært det havde været at miste flere nærtstående indenfor kort tid.
Jeg måtte som sædvanlig bede Gud om at hjælpe mig til at kunne hjælpe hende.
Jeg kom da i tanke om, at jeg engang har læst om en dreng, der ville prøve at reparere et Kuk-ur. Drengen brugte blot en hammer som værktøj – og det kunne Kuk-uret selvfølgelig ikke holde til.
Jeg fik da den tanke – ud fra historien (i Patricia St. John´s bog: Intet andet gælder), at det ikke er så mærkeligt, at vi har svært ved at klare, når livet gør ondt – enten på andre eller på os selv.
Lige så lidt som et kukur er skabt til en hammers hårdhændede behandling – lige så lidt er vi mennesker skabt til at kunne klare svære og hårde ting. Nej – vi er oprindelig skabt til at gå i glæde og fred – i tryghed og kærlighed - sammen med Gud i Paradiset. Her i verden er vi uden for Paradiset – hvor der kan møde os mange svære ting og uforståelige ting - for os selv. Men også for andre, som for eksempel de tragiske begivenheder der er sket i Paris fredag den 13. november.
Men midt i alt det er jeg så glad for at vide, - at vi må komme til Gud med bøn om hjælp - både for os selv og for andre - helt frit - fordi Gud i gennem Jesus er kommet til os. Det bliver vi mindet om hvert år ved Juletid – at der – som englen sagde til hyrderne Julenat – er født os en frelser!
Jesus blev nemlig ikke ved med at være barnet i krybben i Betlehem. Som voksen nøjedes Han heller ikke med at sige en helt masse - nej - Han led, døde og opstod for os – som vi hører om det i Påske-tiden. Jesus Kristus undgik dermed ikke svære ting - lidelse og død - Han udholdt det alt sammen, netop for at kunne hjælpe os, når vi har det svært.
På grund af Guds nåde og kærlighed må vi se fremad - i tillid til, at der, hvor vi ikke kan nå længere, - der har Vor Gud og Far i Himlen stadig liv og frelse ved Jesus Kristus – og sådan som vi snart må tage imod julegaver og andre gaver – sådan må vi tage imod vor Herre Jesus Kristus i tro, glæde og taknemmelighed. Det hjælper Helligånden os med – og det hører vi om ved Pinsetide. Han vil hjælpe os med at leve og med at tro.
Det betyder ikke, at vi aldrig kommer ud for noget svært, - det er heller aldrig blevet lovet os, - men det betyder, at vi ikke skal være alene i det svære.
Ivan L. Jakobsen
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
