DAGENS ORD: | ”Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.” Romerne 8:37 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Henrik Frimand-Meier, Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com Én prås!16 jan. 2017 For nylig købte jeg en ny lommelygte. Aldrig før har jeg haft en sådan lygte. Med en af de nye LED pærer og et par batterier lyser den utroligt langt og klart. I vore huse, i vores del af verden, trykker vi på en knap eller bevæger os hen forbi en sensor, og med ét er rummet, gangen eller en gårdsplads for den sags skyld, badet i lys. I vore dage er lys en selvfølgelighed for os. Sådan har det langt fra altid været, og sådan er verden heller ikke indrettet for alle.På dansk har vi en lidt pudsig vending; ’at der går en prås op for én’. Udtrykket stammer fra tiden før man kunne købe lommelygter med LED pære eller oplyse store rum med elektrisk lys, blot ved at trykke på en kontakt. Prås henviser til lys og rummer flere elementer, der er knyttet hertil. En prås var egentlig en betegnelse for en væge, og et lille lys, og findes i ældre dansk også som verbum for at skumme eller sprøjte. Den sidste betydning er afledt af, at nogle gange flød en væge i en væske, der når den brændte og lyste, ja så skummede, spruttede og sprøjtede det omkring vægen. Mest almindeligt var en prås dog et tællelys støbt af fåretalg, som blev lavet efter fåreslagtningerne, blandt almuen i gamle dage. I dag betyder dét, ’at der går en prås op for mig’ simpelthen, at man får en pludselig erkendelse. Så når der går en prås op for os, er det en lidt ironisk formulering, der betyder, at noget indlysende endelig går op for os. Denne transformation fra ’en væge i et lys’ til ’erkendelse’ afspejler noget dybere, som det er værd at se nærmere på. Bibelen er et af de steder vi kan spejler os i og finde hjælp til erkendelse af, hvordan vi lever klogt på jorden, som de Gud skabt mennesker vi vitterligt er, favnet i kærlighed, og med pejlemærker til at styre efter. Bibelen taler meget om lys. Og vores danske vending ’at der går en prås op for én’ falder fint i tråd med både lyset som begreb og det at noget indlysende endelig går op for os. Gud selv er lys, han vil os og han elsker os. Så når vi virkelig skal nå frem til dét der er indlysende, er Gud og hans ord ikke til at komme uden om. Et af stederne i Bibelen der taler om noget der minder om at ’der går en prås op for mig’ er at finde i Salmernes bog, salme 119 vers 104-105 hvor der står: ”Af dine forordninger får jeg forstand…Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Salmernes bog er som et billede på menneskelivets følelsesspænd fra klage til jubel. Her er tale om en samling af bønner og lovsange, hvoraf de fleste traditionelt tilskrives kong David. Salme 119 er med sine 176 vers, den længste af dem alle sammen. I salmerne og i det gamle testamente tales der ofte om loven. I citatet fra salme 119 er ordet ’lov’ oversat med ordet ’forordninger’. Loven er imidlertid for en hebræer ikke romerrettens stive, juridiske opregning af ’tilladt og forbudt’, som vi også i vor lovgivning er påvirket af. Loven er Guds smukkeste gave - Guds gave til det folk, han elsker, som han indgår forbund med. Det ’lovløse menneske’ er mennesket overladt til sig selv, som ikke ved, hvorledes det skal opføre sig, som ikke kender sit eget væsens grundstruktur. Den, der ikke respekterer sin inderste grund, de indre love som styrer livet, ødelægger uundgåeligt sig selv. Guds lov er ’livsvigtig’ - den er livets lov. ”Se jeg forelægger dig i dag livet og lykken, døden og ulykken.” (5.Mos. 30,15). Ved at åbenbare vort væsens lov, går ’det indlysende endelig op for os.’ At følge denne lov giver vækst, giver liv. Oftest har vi en tilbøjelighed til at betragte loven som en ’ting’ som en ’upersonlig lovbog’. Set under den synsvinkel kan det, at overtræde loven forekomme uden betydning hvis man vel at mærke ikke bliver opdaget. Her i salmen sættes loven i forbindelse med ’nogen’. De synonymer som anvendes er afslørende: Dine forordninger, (Din lov,) Dine ord. Når to mennesker elsker hinanden, binder de sig til hinanden ved en form for lov, men det er en lov, der intet har at gøre med jura eller formalisme: ”Fordi jeg elsker dig, føler jeg mig forpligtet i mit eget indre til at lytte til dig, til at gøre dig glad, til at gøre det, du ønsker. Sig mig, hvad du ønsker! Jeg vil være lykkelig for at opfylde det.” Det skal være på samme måde mellem os og Gud. Moral er ikke i første hånd et spørgsmål om ’tilladt og forbudt’, det er et spørgsmål om forholdet mellem to viljer, to personer. Det er i øvrigt her, vi finder muligheden for ’tilgivelse’. En lovparagraf kan ikke tilgive mig: har overtrædelsen fundet sted, så består den. Men en ’nogen’ kan tilgive mig den smerte, jeg har forvoldt Ham ved at nægte ham noget. I verset fra Salmernes Bog handler det om, at ’Guds levende ord’ vil være den nødvendige hjælp til at færdes trygt igennem livet: lygten for min fod og lyset på min sti. Billedet forudsætter, at vi har erfaret, at livet er vanskeligt og undertiden også farligt. Det er som at leve i et mørke, hvor muligheden er der for at falde i fortvivlelsens afgrunde langs vejen eller snuble over modløshedens og håbløshedens sten. I det liv vil ’Guds ord’ være det lys, vi behøver. Det er det på den måde, at det afslører og advarer imod syndens og egoismens farlige afgrunde. Derfor siger Gud ganske konkret i sine bud for eksempel: Du må ikke misunde andre, slå ihjel, bedrive hor, bagtale din næste, svigte den svage. Det fører kun til sorg og smerte. I Bibelen kaldes det for "syndens bedrag". Det er lyset for min fod, siger salmisten, altså det, som lige nu og her er det nødvendige, fordi det viser mig den kærlige og sande livets vej. Og livets vej kan vi ikke famle os frem til på egen hånd. Vi har brug for at ’at der går en prås op for os’. At Helligånden, som Gud Fader sender i Jesu navn, lære os alt og minde os om alt, hvad Jesus har sagt. At Helligånden overbeviser os om synd og om retfærdighed og om dommen over denne verdens ondskab. Sådan er det med sandheden og med kærligheden: Vi har brug for at få åbnet vores øjne. At forstå det mest indlysende; ja dér skal vi først nå frem til en erkendelse, før vi reelt forstår noget som helst. Og den erkendelse fås ikke under en LED pære, men oftere under både skummende, sprøjtende og spruttende omstændigheder, ’alt imens der går en prås op for os’. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|