DAGENS ORD: ”Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Mattæus 4:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Elizabeth Knox-Seith

Netpræst

Elizabeth Knox-Seith, Stiftspræst
Netkirken

Mail: ELKN@KM.DK

 

Dine synder tilgives dig

1 nov. 2017

Denne hellige lektie skriver profeten Esajas: Dette siger Gud Herren: Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag. Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig. Råb af fryd, himmel, for Herren har grebet ind. Bryd ud i jubelråb, jordens dybder, bryd ud i fryderåb, bjerge, skoven med alle dens træer! For Herren har løskøbt Jakob, ved Israel viser han sin herlighed. Dette siger Herren, der løskøber dig, han som dannede dig fra moders liv: Jeg, Herren, har skabt alt. Jeg alene har spændt himlen ud, jeg har bredt jorden ud, hvem var med mig? Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler, gør spåmænd til tåber, slår vismænd tilbage og gør deres viden til dårskab. Jeg stadfæster min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds råd. Jeg siger til Jerusalem: »Du skal befolkes,« til Judas byer: »I skal genopbygges,« jeg genrejser ruinerne. Til havdybet siger jeg: »Bliv tørt!« Jeg udtørrer dine strømme. Til Kyros siger jeg: »Min hyrde!« Han skal udføre alt det, jeg vil. Jeg siger til Jerusalem: »Du skal genopbygges, og templet skal grundlægges.« Es 44,22-28

* Epistlen skriver apostlen Paulus til efeserne: I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede med sandhedens retfærdighed og fromhed. Læg derfor løgnen bort og tal sandhed med hinanden, for vi er hinandens lemmer. Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen. Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder, så han har noget at give af til den, der har behov for det. Ef 4,22-28

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme. Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem. Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand. Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned. Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.« Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte: »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!« Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!« Mark 2,1-12


Aldrig har vi set noget lignende,” siger skarerne, da de ser den lamme mand tage sin båre og forlade stedet for øjnene af dem.

Ja, det er på mange måder spektakulært, dette syn … først hejses den lamme ned gennem taget, og siden rejser han sig op og går … havde det været en scene i ”Herrens veje”, så havde anmeldelserne dagen efter bedyret, at det var vildt overdrevet og ikke særligt realistisk.

Forestil jer, at en lam mand pludselig hejses ned gennem taget i en kirke … for det første vil nationalmuseet straks skulle alarmeres, og for det andet vil de fine hvælvinger straks være i fare for at styrte ned … og for det tredje vil kirkeværgen blive sat under anklage for ikke at have søgt om det i menighedsrådet og stiftsrådet først.

Der er så mange regler og procedurer, og de skal alle sammen følges, når man er kirke … derfor SKER den slags bare ikke! Og tænk jer, hvis det skete i et ganske almindeligt hus, så ville husejeren også rive sig i håret og tænke på, hvordan husets værdi på markedet straks vil falde, fordi der er hul i taget.

Den lamme i teksten her kan være taknemmelig for at have gode venner – venner, som passer på ham og gør indsatsen for at hejse ham ned gennem taget. Kender vi nogen, som ville hejse os ned gennem taget, hvis vi var lamme?

Nu har det nok ikke været en fin bygning … men snarere et af disse små rum, som man oplever i Jerusalem, hvor man kan vandre over tagene, fra hus til hus, og skue ned i de små gårde. Det har ikke været så svært at løfte et par tagsten og få manden firet ned. Men alligevel – indsats skal der til, og kræfter.

Jesus siger til den lamme, da han fires ned: ”Søn, dine synder tilgives dig”. Man kan straks undre sig: Er den lamme lam, fordi han har syndet? Eller hvad er der på færde? De skriftkloge, som er samlet på stedet, bliver da også bestyrtede og tænker i deres hjerte:

»Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?« Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme: »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«

De bliver forundrede over hans magt: ”Aldrig har vi set noget lignende”!

Hvis det var i dag, hvad ville så den, som blev hejst ned gennem taget lide af? Han ville måske være lam, men hvad ville lammelsen betyde? Kunne det være sorg? Magtesløshed? Smerte over ikke kunne det, man så gerne vil? Smerte over ikke at være fuldt funktionel, men tværtimod sat uden for samfundet, ude af stand til at yde det, man gerne ville? Lammelsen over ikke at kunne finde en mening med livet – lammelsen over ikke at føle sig værdig til et godt liv … vi bærer rundt på så mange lammelser i os.
Vennerne har sørget over deres lamme kammerat – men glæden været tilsvarende stor, da han begyndte at gå, med sin båre under armen. Det har været sorgen, og anfægtelsen over hans smerter, der var impulsen til at fire ham ned gennem taget …. men ved mellemkomsten af den genrejsende kraft, som Jesus bærer med sig, da sker der noget afgørende nyt. Manden rejser sig, og kan gå. Det, som alle troede var umuligt, bliver pludselig muligt.

Fortællingen om den lamme, som hejses ned gennem taget og bliver helbredt, er fortællingen om den genrejsende kraft, som Gud, med sin stille stemme, kan skabe i enhver af os, selv når vi er ude for modgang og utåleligt mismod.


Sorrig og glæde de vandre til hobe,
lykke, ulykke de gange på rad,
medgang og modgang hinanden tilråbe,
solskin og skyer de følges og ad.
Jorderigs guld
er prægtig muld,
Himlen er ene af salighed fuld.


Det lille ”og” mellem sorrig og glæde bliver meget vigtigt. Begge dele er en del af samme helhed – som vingerne på begge sider af flyvemaskinen. Smerte og lammelse – håb og tro.

Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som det var i begyndelsen, således også nu og altid og i al evighed. Amen.





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk