[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
Mail: hans.fhaer@gmail.com
Hvor finder jeg stilheden i det larmende 2022?
1 feb. 2022
Jeg er i gang med Thomas Sjødins bog ”Lyden af stilhed”, der virkelig kan anbefales, og har fået et helt nyt fokus på hvad der er stilhed. Da jeg gik i skole, var stilhed, når man kunne høre læreren lade en knappenål falde til jorden og vi kunne høre det. Det lykkedes sjældent i min skoletid. Vi bor i Gilleleje på et meget stille sted, i forhold til at bo i en by. Her virker stille, men tænder jeg min støjmåler står den på 40dB, hvilket også pr definition er ret stille. Jeg hører dog en due kurre, biler kører forbi i det fjerne, en maskine brummer, harddisken brummer, vinden suser om hjørnerne og bølgerne slår mod kysten.Kan der blive for stille? Hvis det ringer for ørene og tankemylder vælter rundt i hovedet, kan det være distraherende
Jeg tror, at når Jesus i Bibelen opmuntrer os til at gå ind på et værelse og lukke døren og bede (Matt. 6:6 ”Nej når du beder, så gå ind i et rum, hvor du kan lukke døren efter dig, og bede til din Far som er i det skjulte. Og din Far, for hvem intet er skjult, vil belønne dig”., så mener han dybest set, at vi skal søge hen et sted, hvor der ikke er noget der distraherer os, og vi kan samle tankerne, være stille, bede, lytte, tale, tænke og reflekterer.
For mig kan stilhed godt være ude i skoven, hvor vinden blæser i træerne og fuglene kvidre, eller ude på havet, når jeg har sat sejl og slukker motoren, Selv om vinden suser og bølgerne slår om boven, så kommer der et stille suk fra mig, og jeg slapper af.
Hvad der er stilhed for nogen, er larm for andre. Stille musik er stilhed for nogen. Jeg husker engang jeg sad på terrassen hos nogle venner, og nød en bogfinke sidde i toppen af et træ og fløjte så smukt (i min verden) Så kom konen i huset ud med kaffen og sagde: ”kan du ikke skyde den fugl, det er da frygtelig som den larmer”. Vi vænner os til lyde og det er meget forskelligt hvilke omgivelser vi kan slappe af i.
For Jesus var det tidligt om morgenen ude et øde sted Så var han sammen med sin Far i himmelen. Hvad de talte om ved vi ikke, eller om de overhovedet talte, men bare var sammen i stilhed. Sådan havde jeg det med min Far. Vi kunne ringe sammen og så bare sidde stille i hver sin ende. Bodil (min kone) sagde:” Kan i ikke ringe op når i har noget at sige?”, men det kunne vi ikke. Stilheden, og så nogle enkelte sætninger engang i mellem, det er sådanne samtaler jeg tænker på når jeg tænker tilbage på tiden med min Far.
Markus 1:3536
Næste morgen stod Jesus op længe før daggry og gik alene ud til et øde sted for at bede. Simon og de andre gik noget senere ud for at lede efter ham
Der er en fare ved vort fortravlede samfund. Vi finder ikke stilheden. Der er larm det meste af døgnet. Musikken kører hjemme såvel som i supermarkedet. Mobilen med ørepropper i Fjernsynet kører, radioen kører. Sætter vi os først hen for at være for os selv, så har vi mobilen og tjekker beskeder, sociale medier, nyheder, musik og så videre. Vi frygter stilheden = ensomheden
Da jeg var dreng, kørte jeg en del i bus til og fra skole. Der sad folk og læste, eller fulgte med i hvad der skete ude på gaden, I dag sidder 99% med en mobil og tjekker et eller andet.
Jeg tror det er vigtigt, at vi finder steder, hvor vi ikke bliver distraheret, men kan høre den stille stemme, som Elias, der mødte Gud i stilheden. Elias havde vandret langt ud i ørkenen og havde gemt sig i en klippehule. Her mødte han Gud i stilheden. Gud var ikke i tordenen, jordskælvet eller ilden, men i den stille susen talte Gud til ham og fortalte ham hvad han skulle gøre.
1. kongebog 19:11
Da lød det: »Gå ud og stil dig på bjerget for Herrens ansigt, så vil Herren gå forbi.« Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet. Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen. Da Elias hørte det, tilhyllede han sit ansigt med kappen, gik ud og stillede sig i hulens åbning. Da lød der en stemme: »Hvad vil du her, Elias?«
I vores travle verden stiger behovet også for at finde sig selv, og Gud i stilheden. Flere og flere finder stilheden i Retræter og pilgrimsvandringer, hvor de finder sig selv og mærker meningen med livet, og hører Guds stille visken. Naturen viser sig fra den side, der vidner om et skaberværk, hvor Guds helt tydelige fingeraftryk er sat.
Hilsen Hans
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
