DAGENS ORD: | ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Henrik Frimand-Meier, Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com 1 ret og 2 vrang16 feb. 2022 1 ret og 2 vrang var et dansk quiz-program i 1970'erne med Otto Leisner som ordstyrer. Blandt deltagerne var Malin Lindgren, Hanne Lundberg, Svend Kragh-Jacobsen, Poul Trier Pedersen, Cleo og Preben Kaas m.fl. Når jeg er kommet i tanke om dette noget bedagede underholdningsprogram på TV skyldes det at løgn tit sættes i stedet for sandhed.Det omtalte program havde 3 gæster der udgav sig for at være samme person. Kun den ene talte sandt, mens de to andre havde til opgave at få spørgepanelet på glatis. Umiddelbart en uskyldig leg, hvor løgnen skulle udfordre de fire udspørger, der alle var kendt i offentligheden, så folk hjemme i stuerne foran TV’et blev underholdt. Hvad der på TV kan være en banal leg, er straks værre, når det bliver almindelig omgangsform mellem mennesker. At der byttes om på ret og vrang. Hos profeten Esajas står der et bemærkelsesmæssigt ve råb, der på mange måder stadigvæk er aktuelt. Der står: ”Ve dem, der kalder det onde godt og det gode ondt, som gør mørke til lys og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert.” (Es. 5.20) Også i vores tid ser vi at mennesker bytter rundt på godt og ondt, lys og mørke, gunstigt og ufordelagtigt. Jesus siger: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.” (Joh. Ev. 8: 31-32) Friheden er at være forpligtet på det der er sandt, godt, lyst og sødt. Den frihed, Jesus taler om, består i at være, hvor Gud vil, at vi skal være som unge og gamle, syge og raske. Den frihed, Jesus giver, er friheden ved at være på den rette plads i egen ret, i det liv Gud har givet hver enkelt af os at leve. I troen på ham kan vi være, hvor Gud vil, at vi skal være. Friheden og sandheden hører sammen. Og det er for ringe, hvis vi lever uden at tænke på, om vi forholder os til sandheden. Det er den, vi skal bøje os for, og ikke noget, som bliver væltet omkuld, når sandheden kommer for en dag. Sandheden er, at vi ofte har vendt os fra den kærlighed, Gud vil, vi skal leve i. I stedet har vi søgt den form for frihed, som består i mellem mange valgmuligheder at vælge det, der passede os selv bedst her og nu uden skelen til hvad der er godt eller ondt, sandt eller falskt, rigtigt eller forkert. Den sandhed, vi skal bøje os for, er, at Kristus vil os, og at vi under hans tilgivelse kan nå til en sand erkendelse af, hvor vi rettelig skal være i livets forskellige sammenhænge. At vi med Guds ord som et lys ind over vores valg og livsførelse, kan blive retvendt. Så kærligheden bliver levende i os til alt levende og alt der er sundt og rigtigt i verden. Dernæst har Jesus kaldet os alle med ordene: ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.” (Mat. 5. 14-16) At tro på Jesus er at leve gennemsigtigt. At gøre godt og evne at kalde tingene ved deres rette navn. Så ingen får anledning i vores nærvær til at bytte om på tingenes rette tilstand. Vi har ikke brug for andet end det der er ret, kærligt og sandt. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|