DAGENS ORD: ”For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. v5 Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?” 1 Johannes 5:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Elizabeth Knox-Seith

Netpræst

Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken

Mail: ELKN@KM.DK

[ Mere ... ]

 

Pinse og Himmelske Dage

1 jun. 2022

Det er pinse, og det betyder at Helligåndens komme er nær. Pinsen falder altid 50 dage efter påske. Selve ordet "pinse" kommer af det græske ord pentekoste, som betyder "halvtredsindstyvende". Pinsen er den højtid, hvor vi mindes, at Helligånden kom til Jesu disciple, og gjorde dem i stand til at forstå og tale alle sprog.
Pinsen er kulminationen på den ”ventetid”, som disciplene var i, efter Jesu korsfæstelse. Flere af Jesu venner havde på mystisk vis mødt ham som opstanden, og nogle af disse ret så mirakuløse beretninger hører vi om, til og med Kristi Himmelfart.

Den vigtigste tekst om pinseunderet står skrevet i Apostlenes Gerninger:

Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige. I Jerusalem boede der fromme jøder fra alle folkeslag under himlen. Da nu denne lyd hørtes, stimlede folk sammen, og de blev forvirret, fordi hver enkelt hørte dem tale på sit eget modersmål. De var ude af sig selv af forundring og spurgte: »Hør, er de ikke galilæere, alle de, der taler? Hvordan kan vi så hver især høre det på vort eget modersmål? Vi parthere, medere og elamitter, vi der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, Frygien og Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi tilflyttede romere, jøder og proselytter, kretere og arabere – vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.« Apostlenes Gerninger 2,1-11

Man fornemmer her det mirakel, som alle må have følt, da pinsedagen kom. En kraftig lyd fra himlen, og ”tunger af ild,” der spredte sig blandt alle de forsamlede. De, som blev fyldt af Helligånden, begyndte at tale – også på andre tungemål end dem, de kendte. Pludselig kunne alle forstå hinandens ellers så forskellige sprog. Helligånden hjalp med at tolke, så at sige – og blev dermed gjort kendt som en sand ”talsmand”, der oversatte evangeliets glædelige budskab til alle, på tværs af de sproglige og kulturelle grænser, som ellers var kendt.

Ved netop Helligåndens hjælp kunne disciplene begynde at virke i verden – og derfor er pinsen regnet som den tid, hvor ”sendelsen” begyndte. Disciplene blev kastet ud på det åbne vand, ledt direkte af Gud, via Helligånden. De blev sendt ud til alle verdenshjørner, for at gøre ”alle folkeslagene til mine disciple”, som Jesus udtrykker det i missionsbefalingen (Matthæus 28, 16-20).

Himmelske Dage:

Både Kristi Himmelfart og pinse falder samtidig med, at foråret er på sit højeste, og alle naturens gaver er i gang med at springe ud og blomstre. På den måde kan vi direkte opleve det håb og den livskraft, som Jesus – via sin talsmand, Helligånden – gerne vil indgyde i os.

I Kristi Himmelfarts-dagene, den 26.-29. maj blev der holdt kirkefestival i Roskilde under temaet ”Grib fremtiden”. Dagene er en del af en lang række af kirkedage, der gennem mere end 40 år er blevet afholdt hvert 3. år. Stafetten for kirkedagene gives hver gang videre til en ny by, og et nyt stift. I år faldt var det Roskilde, der havde stafetten, og det har betydet hektisk aktivitet gennem meget lang tid, for at forberede de stort anlagte dage, med et væld af aktiviteter.
Som optakt til Himmelske Dage gik en række pilgrimsforeninger sammen om at arrangere pilgrimsvandringer til Roskilde. Det blev til en ”stjernevandring”, der kom fra Nord, Syd, Øst og Vest. De vandrende kom fra de forskellige ”verdenshjørner” og mødtes Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 26. maj, til åbningsgudstjenesten i Roskilde Bypark.
På mange måder kom de Himmelske Dage til at minde os om pinsen, og hvad den betyder. Ikke bare de vandrende pilgrimmene, men tusindvis af mennesker fra nær og fjern, samledes for at fejre evangeliet. Byen fyldtes af musik, gudstjenester, foredrag, værksteder, dans, og bøn - og ikke mindst en mangfoldighed af møder mennesker imellem. Dette gav rig lejlighed til at udveksle, hvad troen betyder.

Evangeliet:
Første pinsedags evangelium lyder således, ifølge evangelisten Johannes:

Jesus sagde: »Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.« Johannesevangeliet 14,15-21

Kort før sin død, på selve den aften, hvor han bliver forrådt, og går til Getsemane Have for at bede og vente, deler Jesus brød og vin med sine disciple - og holder en lang tale, som udfoldes i Johannesevangeliet. I denne tale, der kan betegnes som hans ”testamente”, overdrager han dem alt, hvad der har været ham betroet.

Det er en stor gave, Jesus hermed giver sine disciple, som han vælger at betegne som sine venner. De bliver ligestillet med ham, ét med Faderen, og ét med ham, som er sendt af Faderen. Jesu store bøn bliver, at vi alle skal være ét, forenet med Gud, og dermed forenet i kærligheden, som vingrene på vintræet.

Denne gave overdrages vi stadig, og vi kaldes fortsat ud for at dele og sprede det store, omfattende, glædelige budskab, som Jesus kom til verden for at skænke os.

Nu, da ”Himmelske Dage” er slut, må vi tage stafetten op og drage ud i verden med det glædelige budskab … om at Guds ord planter sig i alle sammenhænge, hvor der er åbenhed og lydhørhed, båret af Helligånden. En vind, som ingen kan standse.

Bøn:

Hellige, Tre-enige Gud
Du som lader din Ånd fylde os
Du bærer os som et himmelsejl
og lader os hvile i din fred.

Omsluttede af dine vinger føler vi os trygge.
Du viser os vejen, især når vi vakler
– og et skridt ad gangen er nok for dig.

Du, kære Jesus Kristus
Du er vor evige, skønt ofte usynlige medvandrer
Du bærer os, når vi allermindst venter det.
Når vi tror, vi ser sporene
af os selv i sandet
er det dig.

Du trøstende Ånd, vor Gud og Far,
Du er det store hav
Livets Ocean
Du er fundamentet under vore fødder
I dig hviler vi og kender vort ophav

Hellige Ånd,
at forblive i dit nærvær
i en fredfyldt stilhed er allerede bøn.
Du forstår os fuldt ud,
Undertiden kan selv et enkelt suk være en bøn.

Amen.





Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk