[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Henrik Frimand-Meier,
Netkirken
Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com
God ledelse
1 jul. 2023
God ledelse – gør en himmel til forskelHvem leder lederne? Eller hvad driver lederne? I Ezekiels bog kapitel 34 siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Og spørg: Skal hyrder ikke vogte får?
I årtusinder har hyrdebilledet været brugt som illustration af, hvordan god eller dårlig ledelse er. Og i det gamle Israel var hyrden én der gik foran flokken og ikke som det oftest ses andre steder, bag fåreflokken. Dem der i Israel drev flokken bagfra, var slagterne!
Ezekiel skrev: Herrens ord kom til mig: Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv!
Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold.
Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt og flakker om i alle bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem.
Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får.
Hør derfor Herrens ord, I hyrder: Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde.
For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans får er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag.
Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels bjerge, ved vandløbene og overalt i landet, hvor de bor.
På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels bjerge.
Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.
Ez. bog 34, 1-16
Et fejlfrit menneske findes ikke. Det ved Gud bedre end nogen. Dét der er vores kald i livet, midt i vores ufuldkommenhed er, at vi ikke gør ondt værre, men tværtimod lærer at gøre godt, ved den visdom og nåde som Gud skænker os. Kristen eller ikke kristen. Så vi i vores måde at omgås hinanden på, gør verden til et bedre sted.
Spørgsmålet er – ønsker vi det? Eller er vi så optaget af os selv, så vi reelt ikke skænker det en tanke?
”Hør” – kan du spørge – ”er det ikke lederne Gud kritiserer?” Jo, ganske rigtigt, er det dem, der er i fokus. Og katastrofen bliver naturligvis så meget større, når lederne mest af alt er optaget af dem selv, fremfor af deres opgave med at drage omsorg for dem og for det, de skulle tage sig af. Alligevel peger der også fingre ind imod dig og mig; for at være leder, er ikke kun dem med en titel eller en bekræftet rolle.
De fleste af os, er fra tid til anden, i en position hvor vores ansvarlighed gør en forskel. Ret forstået; hver og en af os indgår i forskellige sammenhænge, hvor vi på vores måde sætter retningen på et felt, hvor de andre er afhængig af vores evner, personlighed og vilje. Måske er det ikke udtalt og officielt, men alligevel er det sådan, det foregår imellem os. Blandt søskende, kammerater, kollegaer, naboer, venner, ægtefæller, forældre og børn – tænk selv efter – situationerne er mange.
Så, ordene her, er nok i særlig grad rettet mod dem der har et anerkendt ansvar, men ingen af os skal tænke ”hus forbi” – for ordet gælder grundlæggende os alle. Spørgsmålet vi skal forholde os til er: Optaget af dig selv? Hvis ja, søg hjælp!
Det siger lidt sig selv, at når man er selvoptaget, så ser man de andre som interessante, når de bidrager til ens egen målopfyldelse og ellers er de mest af alt ligegyldige for én. Paradokset er så, at selv den mest selvoptagne, mindst af alt kan affinde sig med at være ligegyldig i andres øjne.
Kan du se ’komikken’?
Er vi selvoptagne, fanges vi i et spil, hvor vi skiftevis i en egoistisk søgen prøver at få de andre til at gøre livet så let, rigt eller behageligt, for ’mig’ som muligt, alt imens ’jeg’ skal være så betydningsfuld i de andres øjne, at jeg til syvende og sidst ikke ender som ’Palle alene i verden’.
Når alle er selvoptaget, ender samværet i forstillelse.
Essensen i Guds lovkrav til os mennesker er kogt ned til: ”Elsk Herren din Gud, af hele dit hjerte, af hele din sjæl og hele din styrke – og din næste som dig selv.” Hvorfor? Fordi Gud er kærlighed. Og fordi vi ikke kan leve uden kærlighed i vore liv.
Og den der hviler i Guds kærlighed; lever i den og udtrykker den med sine valg og handlinger; kan ikke andet end at løfte blikket væk fra sig selv og ud til andre. Dét menneske fyldes af kærlighed til andre mennesker og til skaberværket.
I buddet; elsk din næste som dig selv, forudsættes at du forstår dig elsket, både af Gud og af dig selv. Så når din ægtefælle næste gang sige: ”Jeg elsker dig!” Må du gerne svare: ”Jeg forstår dig!” Og når din nabo trænger til din hjælp; så kom ham beredvilligt i møde. Vend dig ikke bort; men ræk ud. Vær kærligt nærværende.
Vi har brug for hinanden. Brug for at blive set af andre, og de andre har brug for at blive set af dig! Sådan er menneskelivet. Vi har brug for at se hinanden, favne hinanden og vise omsorg. I lyse stunder og når mørket fylder det hele.
Optaget af dig selv? Hvis ja, søg hjælp! Og hjælp er der at få, hos Jesus. En bøn fra dit inderste til ham og han træder til – med sin Ånd så du mærker ham – og med din næstes hånd – som tilskyndes til at være der for dig. Og i morgen bruger Gud dig, når din næste er i nød.
I grunden er det helt enkelt. Misforstå mig ikke. Meget kan være komplekst, det ved jeg, og tage tid, kan det også, men kærligheden finder vej, når den inviteres indenfor.
Uanset hvad selviskhed har slået i stykker i dit liv, om det skyldes noget for din egen del, eller hvad andre har forvoldt. Gud vil tilgive, forbinde og genoprette.
I Johannes Evangeliet findes der en hjertegribende fortælling om Peter. Peter, der fornægtede Jesus tre gange, bl.a. ved en kulild i ypperstepræstens gård, før påsken hvor Jesus blev korsfæstet, ja, selvsamme Peter, blev kaldet på ny, ved en anden kulild, som Jesus havde tændt, efter Peter ellers havde svigtet totalt. Og i den selvforståelse som faldet og genoprettelsen bragte til Peter, blev han et Guds redskab for den første kirke, hvor han tjente som en af de ledende skikkelser.
Gud kalder på ny og vil genoprette og lede os, så vi (igen) kan gå ind i det kald og den kærlighed livet fodrer af os, hver især. Og ja, ret beset er lederne forfærdelige når de er optaget af dem selv. Konsekvensen af deres selviskhed kan få frygtelige følger, det ved Gud. Men Guds nåde er ny hver morgen! Det
gælder for dem der lider under en dårlig ledelse, og det gælder for de ledere, der vil omvende sig.
Verden har brug for mennesker der vil lade sig lede af Gud; vi har brug for ledere der vil erkende deres behov for at sætte Gud først i deres liv. Brug for mennesker der tror Gud, som siger:
De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde.
Gud er livets Gud – han er kærlighed! Og han vil, at vi skal arbejde med på hans værk, ved den kraft vi hver især får af ham, når vi tror på Jesus Kristus.
Amen
Hvis du vil læse lidt om Peters fald og genkaldelse så se her:
Simon Peter og en anden discipel fulgte efter Jesus. Denne anden discipel var kendt af ypperstepræsten og gik ind i ypperstepræstens gård sammen med Jesus, men Peter blev stående udenfor ved porten. Den anden discipel, som var kendt af ypperstepræsten, gik ud og talte med pigen, der holdt vagt ved porten, og fik Peter med ind. Tjenestepigen, der holdt vagt ved porten, sagde til Peter: »Er du ikke også en af den mands disciple?« »Nej, jeg er ikke,« svarede han.
Tjenerne og tempelvagterne havde tændt et bål af trækul, fordi det var koldt, og stod og varmede sig. Også Peter stod og varmede sig sammen med dem.
Ypperstepræsten spurgte nu Jesus ud om hans disciple og om hans lære. Jesus svarede ham: »Jeg har talt til verden i fuld offentlighed; jeg har altid undervist i synagoger og på tempelpladsen, hvor alle jøderne kommer sammen, og i det skjulte har jeg intet talt. Hvorfor spørger du mig? Spørg dem, der har hørt mig, hvad jeg har talt til dem; de ved jo, hvad jeg har sagt.«
Da Jesus sagde det, var der en af tempelvagterne, som stod ved siden af, der gav ham et slag i ansigtet og sagde til ham: »Er det en måde at svare ypperstepræsten på?« Jesus svarede: »Har jeg sagt noget forkert, så bevis, at det er forkert; men er det rigtigt, hvorfor slår du mig så?« Annas sendte ham så bundet til ypperstepræsten Kajfas.
Imens stod Simon Peter og varmede sig. Da sagde de til ham: »Er du ikke også en af hans disciple?« Han nægtede det og sagde: »Nej, jeg er ikke.« Så sagde en af ypperstepræstens tjenere, en slægtning til ham, som Peter havde hugget øret af: »Så jeg dig ikke i haven sammen med ham?« Atter nægtede Peter, og i det samme galede hanen. Joh. Ev. 18, 15-27
Derefter åbenbarede Jesus sig igen for disciplene ved Tiberias Sø, og det gik sådan til: Simon Peter, Thomas, også kaldet Didymos, Nathanael fra Kana i Galilæa, Zebedæussønnerne og to andre af hans disciple var sammen. Simon Peter sagde til dem: »Jeg tager ud at fiske.« De sagde: »Vi tager med dig.« De tog af sted og gik om bord i båden, men den nat fangede de ingenting.
Tidligt om morgenen stod Jesus på strandbredden; disciplene vidste dog ikke, at det var Jesus. Han sagde til dem: »Børn, har I noget at spise?« »Nej,« svarede de. Han sagde til dem: »Kast nettet ud på højre side af båden, så skal I få fangst.« De kastede det ud, og nu kunne de ikke trække det ind igen, så mange fisk var der.
Den discipel, Jesus elskede, sagde til Peter: »Det er Herren.« Da Simon Peter hørte, at det var Herren, bandt han tøjet om sig – han var ellers nøgen – og sprang ud i vandet. De andre disciple kom i båden, de var nemlig ikke langt fra land, kun omkring to hundrede alen, og de havde nettet med fiskene på slæb.
Da de kom i land, så de et bål af trækul, og på det lå der fisk og noget brød. Jesus sagde til dem: »Kom med nogle af de fisk, I lige har fanget.«
Simon Peter gik op i båden og trak nettet på land, det var fyldt med store fisk, 153 i alt; men skønt der var så mange, revnede nettet ikke.
Jesus sagde til dem: »Kom og spis!« Ingen af disciplene turde spørge ham: »Hvem er du?« For de vidste, at det var Herren. Jesus går hen og tager brødet og giver dem det, og ligeledes fisken. Det var nu tredje gang, Jesus åbenbarede sig for disciplene, efter at han var opstået fra de døde.
Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine lam!«
Igen, for anden gang, sagde han til ham: »Simon, Johannes' søn, elsker du mig?« Han svarede: »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vær hyrde for mine får!«
Jesus sagde til ham for tredje gang: »Simon, Johannes' søn, har du mig kær?« Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: »Har du mig kær?« og han svarede ham: »Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær.« Jesus sagde til ham: »Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil.« Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: »Følg mig!« Joh. Ev. 21, 1-19
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
