DAGENS ORD: ”I fred kan jeg lægge mig og sove, for kun du, Herre, lader mig bo i tryghed.” Salme 4:9

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Signe Dorthe Voldby

Netpræst

Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken

Mail: signevoldby@gmail.com

 

Glædelig jul… fra Signe Voldby

16 dec. 2023

Her kommer minder om en helt særlig juleaften!!!

Vi var 3 piger derhjemme, og vi glædede os helt vildt til, at vores morfar og mormor skulle komme til juleaften, og vi glædede os også til, at de kom med julegaver!

Hvad kan I mon bedst lide, børn: store eller små julegaver?

Jeg og mine søstre ELSKEDE store gaver – og ved I hvad? Da vores morfar og mormor kom op ad havegangen for at være med til jul, bar de på tre helt éns kæmpe store kasser, der var pakket ind som gaver!! Gaverne var præcis lige store og pakket ind med flot julepapir og julebånd…

Jeg kunne næsten ikke spise den dejlige julemad, fordi jeg glædede mig sådan til gaverne!!!

Men… der sker jo en masse juleaften! - Først spiste vi, så tog vi af bordet, så stod vi i mørket i vores gang, mens min far tændte lys på juletræet, og så gik vi ind i stuen med den yngste forrest og den ældste til
sidst, og så gik vi rundt om juletræet og sang julesalmer… blandt andet ”Et barn er født i Betlehem!!...
OG SÅ – endelig skulle vi pakke gaver ud… Vi begyndte med gaver fra vores far og mor og sikkert en masse andre gode gaver, men vi ventede allermest på de tre store gaver til hver af os tre piger fra morfar og mormor.

Jeg vidste faktisk godt, hvad jeg IKKE ville få, for mit største ønske, hver gang jeg havde fødselsdag eller juleaften, var en hundehvalp. Og også denne juleaften havde min mor sagt om eftermiddagen, ”Signe, husk det nu - du får altså ikke nogen hundehvalp…” Og jeg sagde til hende, ”Nej, selvfølgelig ikke – en hundehvalp kan jo ikke tåle at blive pakket ind…” Og da vi sad dér i stuen og pakkede gaver op, tænkte jeg: ”Det er okay, at jeg ikke får en hundehvalp – for om lidt får jeg en kæmpe stor gave fra morfar og mormor…! Og så endelig skulle vi pakke de store pakker ud…

Min storesøster pakkede ud først. Og inde i hendes kæmpepakke var der masser af papir – og allerinderst – lå der: en blokfløjte!!

Så var det min lillesøsters tur til at åbne sin store pakke… Der var faktisk også en masse papir, men pludselig dukkede der et super flot løbehjul op, som var min lillesøsters gave.

”Wouw”, tænkte jeg ved mig selv, ”Gaverne bliver større og større!! Hvad mon JEG får??”

Og endelig rakte min mor mig den sidste store gave - den fra morfar og mormor! Først tog jeg båndet af den store æske, så tog jeg ligeså forsigtigt låget af – og det eneste, jeg kunne se, var masser af papir, som jeg begyndte at tage ud… der var MEGET papir, og jeg kom længere og længere ind i kassen – og der var stadig ingen gave??

Jeg tænkte ved mig selv, ”Måske har de glemt at putte min gave ind i kassen?” – men helt inderst inde var der en lille bitte pakke, som jeg tog … og åbnede… og det var – da da: et armbåndsur!

Et lille bitte et, der lige akkurat kunne nå rundt om en lille pigearm – og jeg blev SÅ skuffet og ked af det… Et lille bitte ur, når der havde været plads til noget meget stort – større end en blokfløjte og et løbehjul. Og heller ikke engang en hundehvalp…

Jeg blev faktisk ret skuffet, måske er det derfor, at jeg husker dén juleaften.

Men jeg husker også, at i juledagene pustede min storesøster lidt i sin blokfløjte, og det lød faktisk ikke særlig godt, og hun kom aldrig til at bruge den rigtig. Og min lillesøster kørte lidt på sit løbehjul inde i stuen, men der var ikke rigtig plads, og udenfor var der masser af sne, så hun måtte pakke sit løbehjul væk igen, til det blev forår…

Men jeg sad hele tiden og kiggede på mit ur og lærte hurtigt, hvad klokken var i alle juledagene og i det nye år – og jeg blev mere og mere glad for min lille bitte gave… Den mindste gave blev den allerbedste!!

Det er næsten ligesom, da Jesus blev født i Betlehem. Det var ikke en særlig stor gave med en lille bitte baby til hele verden!! Men hver eneste dag, siden stjernerne lyste af glæde den første julenat, er der nogen, der opdager, at det lille Jesus-barn fra Betlehem stadig kommer til os med tro og håb og kærlighed… Den mindste gave blev til den allerstørste!!


Rigtigt glædelig og velsignet jul til jer alle!
Signe Voldby



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk