[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Hans Fhær Larsen, Netpræst, formand netkirken
Græsted Frikirke
Mail: hans.fhaer@gmail.com
Generationskløften i mit liv.
1 dec. 2024
Jeg er vokset op i en vidunderlig familie. Far og mor og 5 børn. Velhavende kan man ikke kalde os, men med en Far og Mor, der sparede og ikke tog noget for givet mærkede jeg som barn ikke noget til smalle kår. Vi var ikke på vilde ferier som vores kammerater. Vi fik først bil og fjernsyn senere end alle andre. Ferierne bestod af nogle uger hos min Mormor og Morfar i Jylland, og nogle uger i vores primitive sommerhus ved Jægerspris.Som børn var vi udødelige, og tanken om at far og mor døde før os lå fjernt. Selv om vores bedsteforældre faldt væk en ad gangen, var det så fjernt, at det ikke fyldte i vores hverdag.
Jeg blev voksen, flyttede hjemmefra, fik uddannelse familie, Kone og fire børn, arbejde, og masser af gode venner. Frihed til at opfylde drømme og ønsker og kom verden rundt med familien og arbejdet. Tiden fløj afsted og børnene begyndte at flytte hjemmefra, og vi begyndte at tænke på pension og hvad så.
Mine forældre var friske, og så ud til at leve evigt. Min far bekymrede sig dog om sit helbred, men i mine øjne, var han bare lidt hypokondrisk.
Tiden går og pludseligt sidder jeg så og er fyldt 71. Arbejdslivet er overstået. Pensionen er trådt i kraft, Børnene er flyttet hjemmefra og børnebørnene begynder at komme og fylde livet med en ny glæde. Den kristne tro er lige så stærk og livskraftig som den altid har været for mig, og døden er ikke noget jeg frygter. Den er blot kommet tættere på og det fylder mere og mere som en spændende fremtid. Begge mine forældre er nu døde og jeg glider nu ind i rollen som den ældre generation.
Jeg fik lyst til at fortælle om min oplevelse af mine forældres bortgang med 27 års mellemrum.
Min far døde tilbage i 1995 kun 72 år gammel, hvor jeg var midt i arbejdslivet og ikke tænkte på at døden var noget der kom mig ved. Han fik en lille blodprop, og blev indlagt til observation og skulle let kunne komme sig over den. Jeg besøgte ham på hospitalet og talte om at han snart kom hjem. Han talte om sin bekymring om, at han følte sig sløj og havde fået lidt feber. Med min erfaring med hans hypokondri negligerede jeg det og lavede lidt sjov med det.2 nætter senere ringede de fra hospitalet om, at jeg nok hellere måtte komme derind. Min far havde fået en lungebetændelse, der var ved at tage livet af ham. Da jeg nåede frem, var han død. Jeg bebrejdede mig selv, at jeg ikke havde taget ham alvorligt og var ked af vores sidste samtale. Det var ikke fordi vi ikke talte om døden, det havde vi ofte gjort, og som sådan var vi afklaret. Det var blot det sidste indtryk der nagede mig.
Natten efter min Fars begravelse, havde jeg en drøm, der var en af de meget livagtige drømme, som man kan have en gang imellem. Når jeg tænker tilbage, kan jeg være i tvivl om det skete i virkeligheden, eller bare var en drøm. Jeg husker jo jeg vågnede, så det var en drøm.
Jeg sad i sofaen i mine forældres stue i Dragør. Det var lige efter begravelsen og vi talte om det skete, da min Far træder ind ad døren og kommer hen og sætter sig ved siden af mig i sofaen. Jeg er meget overrasket, men han beroliger mig og vi snakker sammen om livet og døden og om de forskellige udeståender vi havde ved den akavede afsked. Jeg bliver fyldt med sådan en fred. Når jeg besøgte mine forældre i Dragør, havde vi for vane at gå en tur på havnen og se på skibene og vejret. Da vi havde snakket et stykke tid, sagde min far til mig. ”lad os gå en tur på havnen” Jeg sagde, at det kan vi da ikke. Hvad vil folk ikke tænke, når de ser os komme gående lige efter din begravelse? Det skal du ikke tænke på og så gik vi. Vi gik og sludrede som vi havde gjort så mange gange før. Ingen vi mødte hilste eller reagerede på vores tilstedeværelse, så da vi kom tilbage til stuen, opfordrede jeg min far til at blive. Det går jo godt, hvorfor bliver du ikke? Hvortil min Far svarede. "Hans. Jeg har fået lov til at komme og sige ordentligt farvel til dig og det er det. Så vågnede jeg.
Den drøm har fyldt mig med sådan en fred, som jeg stadig kan leve højt på som en god afslutning.
27 år senere var jeg blevet kaldt ind til min mors dødsleje, og var der sammen med mine 4 andre søskende. Denne gang nåede jeg det. Og sad med min mors varme hånd i min. 98 år og mæt af dage. Hun havde levet på sit valgsprog ”jeg bor i takkestræde, ikke i akkestræde” Altid opmuntrende og optimist og fast i troen og bad for sin familie og venner. Nu var det så på det sidste. Jeg holdt hende i hånden og takkede hende for livet, for vores barndom, for den klippe hun havde været for os gennem hele livet under lette og svære tider. Så sov hun stille ind. Da plejepersonalet skulle gøre hende i stand til dagen, var hun død.
Jeg er nu kommet over 2 generationskløfter og er på vej hen til den tredje. Familier dannes og børn vokser op. På forskellige stadier af vores liv forstår vi mere eller mindre af den gådefulde overgang fra generation til generation. Nu kan jeg nyde at se det hele ske, og jeg har en selverhvervet erfaring.
Når jeg nu læser bibelen og ser hvor meget vægt der lægges på generationerne og hvor vi kommer fra. Det betyder noget hvem vi stammer fra, hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi sætter vores efterkommere i søen. Livet har en cyklus, som det ikke er lige meget hvordan vi behandler.
Hilsen Hans
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
