[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Livets Xfactor
1 apr. 2008
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. (Galaterbrevet 5:25)”Der kom en Soldat marscherende henad Landeveien; Én, to! én, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været i Krigen, og nu skulde han hjem…”
Sådan starter et af H.C.Andersens pragtfulde eventyr ”Fyrtøiet”, og sådan starter flere af påskeberetningerne og såmænd også artikler i aviserne.
Der kom nogle mennesker gående hen ad vejen, fx kvinderne , der skulle ud til graven påskemorgen… eller to disciple, der følte, at troen på Guds rige forsvandt, da Jesus døde… eller nogle soldater på dagligdags patrulje i Basra…
Fælles for beretningerne er, at vi mennesker hver morgen står op til vores livsvandring… Der er hverdagsting, der skal gøres og udføres – ganske uafhængigt af, om vi ”føler noget for det” eller ej…
Fra Bibelen hører vi om Maria, der var på vej til graven – selvfølgelig besøger man sine døde…
To andre disciple var på vej hjem efter troens eventyr – hverdag og pligter ventede…
H.C.Andersen fortæller om Soldaten, der havde orlov og var på vej hjem fra krigen…
Og i aviserne læser vi fra Basra om vores soldater, der står op til en anderledes livsvandring med opgaver, der skal løses…
Men fælles for alle disse livsvandringer er, at hvert skridt, vi tager, hver dag, vi lever bringer os stille og umærkeligt længere væk fra begyndelsen og tættere på afslutningen. Vi behøver ikke engang at spekulere så meget over det, sådan er det bare – vi marcherer af sted igennem livet, én, to! én, to!
Men… der er en Xfactor i vores liv og verden, som ikke er afhængig af os – der er et stærkt og levende lys fra opstandelsen påskemorgen…
Maria og de to disciple troede, at de havde lagt det bedste bag sig og nu bare gik af sted i livets sædvanlige trummerum – og de anede ikke, at de også var på vej til at møde den opstandne Frelser Jesus.
I flere påskeberetninger hører vi om mennesker som os, der går af sted gennem livet skridt for skridt, én, to! – dengang som nu har mange opgivet at tro, men lige med ét kommer Jesus til dem og går med dem nogle skridt på vejen…
Det mærkelige er, at Soldaten hos H.C.Andersen møder en heks, selv om det jo bare er en historie, soldaterne i Afghanistan møder af og til noget, der er værre end hexe, nemlig vejsidebomber og andre barske ting, men også vi almindelige mennesker kan på vores livsvandring nogle gange mødes af ting, der er ufattelig svære… Og da taler påskens evangelium til os, da lyder løfterne til os, at hvor vi end er – hvor DU end er, kære læser… - da er den opstandne frelser på vej for at møde dig i dit liv. Måske kan du ikke kende ham, når han går ved din side… Måske oplever du ting, der virker mirakuløse og fantastiske – eller bare varme, stille glæder. Måske tror du, det er tilfældigt – og du ser slet ikke, at det kan være Jesus, der velsigner dig…
Der kom nogle mennesker gående hen ad livets landevej, og med ét møder de Jesus…
”Fortæl, hvad du går og tænker på” , siger han – og de udøser deres hjerte, de fortæller om tvivl og håb og skuffede længsler – de taler til ham – det er det, der hedder bøn – det at fortælle om sit liv og sine tanker til den opstandne… Og Han lytter , til vi er færdige, også når vi måske føler , at nu er der ikke mere tilbage – af hverken tro eller håb eller tanker… Men i den stilhed eller tomhed, der er bagefter, da ønsker Jesus at række os Guds kærlighed, da fortæller Han om bibelens stærke levende løfter, da velsigner han os med varmen og lyset og håbet fra påskemorgen, for det vigtigste i al kristen tro er IKKE, hvad vi gør for Ham, men hvad Han gør for os…
Jesus sætter Guds Xfactor ind i vores liv og hjerter, og viser os, at vi er ganske unikke på grund af Guds kærlighed. Og hvis vi taler til Ham, og retter vi vores tak til Ham, da åbnes vores øjne, så vi forstår, at det ER Ham, den levende Jesus, der møder os…
Og så går vi vel videre, én, to! én to! henad landevejen, i vores hverdag til de ting, vi skal gøre…
Men i stedet for at gå fra begyndelsen mod enden, da vandrer vi nu sammen med Ham mod den død, der med ét er forandret til evigt liv. Vi vandrer ganske vist stadig af og til i mørke, men Guds lys skinner i mørket… Vi går nok stadig nogle gange med svære byrder, men Han kommer og bærer med… Vi mødes også stadig af overraskende og uforklarlige glæder, der fylder vores hjerte med tak – og vi véd nu, hvem vi skal takke…
For der er en Xfactor i vores liv, der gør alt nyt, når Jesus vandrer sammen med os og åbner vores øjne for, at Guds rige virkelig er nær, hvor Han er.
Dén anderledes livsvandring kan du også velsignes med lige nu – fortæl Jesus om det, der er svært, tak ham for glæderne og håbet eller den bristede tro i dit liv – og lyt i stilhed til Bibelens løfter om kærlighed og tilgivelse og nyt liv…
Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden… (Galaterbrevet 5:25)
…én, to!én, to! skridt for skridt, dag for dag sammen med den opstandne Jesus…
Guds fred i det lyse forår.
Signe Dorthe Voldby, netpræst
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
