Nu er nok nok - Det er tid til bøn!
Med større og større undren har vi begyndt året med USA’s trusler mod Grønland og Kongeriget. Bolighajen fra New York, er med en mafialignende tilgang i gang med at presse og chikanere os. Præsident Trump er gået længere end selv jeg, havde fantasi til at forestille mig, at en NATO allieret nogen sinde ville gå.At nedgøre; at lyve og at gøre sig til som en slavefoged er åbenbart det Trump står for. Dét, og så en grådighedens ubændige evige stræben efter rigdom, magt og et navn i historiebøgerne.
Medens USA's præsident taler om national sikkerhed, har amerikanske techbosser længe haft kig på Grønland af andre årsager. Siden Donald Trump første gang udtrykte interesse for at overtage Grønland, har flere af verdens rigeste mænd lavet store investeringer i øen.
Amazon-bossen Jeff Bezos, Microsoft-milliardæren Bill Gates og Meta-direktør Mark Zuckerberg har siden 2019 investeret i det amerikanske mineselskab Kobold Metals, der udvinder sjældne jordarter i undergrunden.
For medens Donald Trump igen og igen fremhæver hensynet til den nationale sikkerhed som primær årsag til sin store interesse i at gøre Grønland amerikansk, er der også mange andre interesser på spil. Målet er blandt andet at gøre sig uafhængig af lande som Kina i forsyningen af de sjældne jordarter, som bruges i udviklingen af avanceret teknologi som elbiler, ai-infrastruktur og forsvarsteknologi.
Af samme grund har adgangen til mineralerne også stor interesse for techindustrien – herunder selskaber som Amazon, Microsoft, Meta og OpenAI.
Tidligere har en analyse fra The Guardian vist, at techbosser med investeringer i mineselskaberne i Grønland samt topfolk fra oliebranchen og kryptomilliardærer med andre interesser i Grønland tilsammen bidrog med mindst 243 millioner dollars til Donald Trumps valgkamp i 2024.
Ifølge Emily DiVito, der er rådgiver i den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative, er der et "lukket kredsløb" mellem milliardærerne og Trump og Grønland.
- Disse donationer er investeringer, og de blev foretaget med bestemte resultater for øje, har hun sagt til The Guardian.
Foruden de direkte økonomiske gevinster er der for den amerikanske techelite også andre interessante aspekter ved Grønland.
Den teknologiske udvikling har skabt et enormt behov for datacentre, og Goldman Sachs anslår, at kunstig intelligens øger efterspørgslen på energi med 165 procent frem mod 2030.
Men USA har svært ved selv at finde plads til datacentrene, og ifølge Data Center Watch er projekter for 64 milliarder dollars allerede blevet forsinket eller stoppet på grund af lokal modstand i USA mod de store datacentre.
Her kommer Grønland ind i billedet.
Med sit store areal og forholdsvis lille befolkningstal bliver Grønland anset som et oplagt sted at placere dem. Dertil kommer, at det kolde klima udgør en stor fordel, da nedkøling er en væsentlig del af omkostningerne ved at drive datacentrene.
- Det er bogstaveligt talt det bedste sted i verden for datacentre, sagde Drew Horn, tidligere Trump-embedsmand med særligt fokus på Grønland, sidste år til Fox News.
Grønland er også blevet nævnt i forbindelse med visioner om at udvikle en moderne og højteknologisk fristad – fri for skatter, lovgivning og regulering.
Virksomheden Praxis har som mål at opføre en sådan by, og dens medstifter Dryden Brown skrev i 2024 på det sociale medie X, at han havde været rejst til Grønland i et forsøg på at købe øen.
Målet var at finde et sted at bygge en prototype af "Terminus", der er navnet på den fremtidsby, som Tesla-milliardæren Elon Musk har foreslået at opføre på Mars.
- Jeg tror, at Grønland er stedet, skrev Brown i et opslag henvendt til Musk, der også selv har udtrykt støtte til ideen om til at lade Grønland blive amerikansk.
Blandt investorerne bag Praxis finder man ifølge Forbes rigmanden Peter Thiel, der står bag selskaberne Paypal og Palantir, og som tidligere har været en af Trumps største støtter fra techindustrien.
Han er flere gange blevet nævnt som central figur for techindustriens interesse i Grønland, blandt andet i en artikel fra Reuters sidste år. Men det afviste en talsmand:
- Peter er ikke involveret i nogen planer eller diskussioner vedrørende Grønland, sagde talsmanden Jeremiah Hall dengang til Reuters.
Artiklen fremhævede også Thiels to samarbejdspartnere Marc Andreessen og Ken Howery som involveret i planerne.
Sidstnævnte er siden tiltrådt som USA’s nye ambassadør i Danmark, og i forbindelse med hans udnævnelse gentog Trump behovet for at overtage kontrollen med Grønland.
- Udnævnelsen af Ken Howery er i sig selv et symbol på, at de her "techbros" er et vigtigt element i hele debatten om Grønland, siger Marc Jacobsen til TV 2.
At USA kan sikre sig militært, er der allerede i 1951indgået en aftale om. Og samarbejde om det techindustrien har behov for, er åbenlyst også en mulighed. Så når Trump vil eje frem for at samarbejde, så kan det ikke handle om andet end grådighed, forfængelighed og besiddertrang.
De toneangivende europæiske Nato-landes regeringschefer kom for nogle dage siden med en fælles udtalelse: ”Grønland tilhører dets folk. Det er op til Danmark og Grønland, og kun dem, At træffe beslutning om spørgsmål, der vedrører Danmark og Grønland.”
Det er dette enkle princip vores regering skal navigere efter i kampen for Grønland. Men tag ikke fejl. Den kamp kan blive meget langvarig og meget dyr, når alle bolighajens tricks kommer ud af posen, og når alle pengeinteressenterne sætter tryk på præsidenten og hans ’jasigere’.
Hvor stor opbakningen er fra de øvrige europæiske lande, hvis USA sætter tommelskruerne på og det koster mere end en udtalelse, ja det bliver spændende at se? Forhåbentlig vil de europæiske ledere være ’mand for deres ord’ – M/K.
Jeg håber grønlænderne endelig forstår, at sammenhold er vigtigt i disse tider, i forhold til, at vi er ét kongerige. Skulle nogle i Grønland bekymre sig om naturbevarelse, så er det også mod Danmark de skal se, og ikke mod USA.
Jeg har også den bøn, at folketingets politikere vil lægge særinteresserne fra sig; droppe al populistisk leflen for vælgerne og stå sammen om det der er større, end det næste folketingsvalg. Rigets grænser.
For tiden er der brug for mere forbøn for landet, end den præsterne bidrager med om søndagen fra prædikestolen. Måske en opgave for dig og mig?
Denne tanke i tiden er inspireret af TV2’ Mikkel Secher og Kristian Madsen fra A4 Medier.
Se flere artikler i Arkivet
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
