DAGENS ORD: ”Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.” 1 Korinter 12:3

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Så er den gal igen!

3 nov. 2015

Sognepræst Annette Berg har meldt sig i rækken af præster i den danske folkekirke, der ser stort på bekendelsesgrundlaget.

I al sin selvbestaltede visdom bekender præsten fra Vig sig til reinkarnation.

”Her har vi at gøre med en sag, hvor en præst klokkeklart udtaler sig i modstrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag. Kristendommens forestilling om opstandelse kan ikke forenes med reinkarnationstanken, hvor sjælen genfødes og tager bolig i en ny krop,” siger retsteolog og ph.d. med speciale i kirkeret Kristine Garde til Kristeligt Dagblad.

Annette Bergs egen biskop i Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller har naturligvis en konkret personsag han skal forholde sig til, men samtlige bisper har på det mere overordnede plan en kæmpe udfordring.

Kirken skylder sig selv og det samfund kirken virker i at være troværdige. Så længe præster med jævne mellemrum søger at lægge afstand til evangeliets overnaturlige mirakler og i stedet vil indpasse Gud i en ukristelig forklaring, så bevæger de sig selv og kirken ud i det ’rene ukristelige ingenting’. Der sås tvivl om institutionens fundament. Tjenestelige samtaler, udsagn om ”misforståelige udtalelser” m.m. genopretter desværre ikke tilliden, for den løse og humanistiske teologi har fået godt fat i mange præster.

Og når præster hævder, at kirken slet ikke indeholder det kirken lover, spiller kirken hasard med sin egen eksistens.

Der hvor bekendelsen og troen til Gud, hans handlinger i fortid, nutid og fremtid benægtes eller fordrejes, skal man ikke forvente at kunne hente åndelig kraft. I bedste fald spilder man sin tid i disse sammenhænge, i værste fald er der ’død i gryden’.

Kirkens virkelighed er knyttet til Jesus Kristus og til den opgave at være hans lys og salt i verden, indtil han selv kommer igen. Præster er forpligtet af kirkens trosbekendelser og hvis ikke de gælder for præsterne, hvem gælder de så for? Kirkelukning er slet ikke en utænkelig tanke, når det handler om kirken som organisation. Den er nemlig naturligt lukningstruet, når den ikke længere spiller en troværdig rolle og er tømt for reelt indhold.

I Første Korinterbrev kapitel 15 skriver Paulus: Er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom og vi er de ynkværdigste af alle mennesker. Er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves. Men nu er Kristus opstået fra de døde og set af mere end 500 brødre på én gang.

Oldkirken var drevet af én oplevelse frem for alle andre. Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Havde Jesus ikke vist sig for disciplene, spist og drukket sammen med dem, talt med dem og været fysisk sammen med dem, efter sin opstandelse, havde der aldrig været en eneste kirke, endsige et evangelium.

Hvad driver den danske folkekirke? Tro på den opstandne? Eller kristendom uden kristen tro? Hvis dem der forkynder evangeliet ret beset taler mod bedre vidende, hvad gavn gør de så?

Jesu opstandelse er ikke et eventyr eller en historie på niveau med fortællingen om julemanden! Jesu opstandelse er enten fysisk og reelt noget der konkret har fundet sted, noget skelsættende, eller en værre gang humbug.

Præster der ikke tror på Kristi opstandelse, bør rettelig holde op med at være ansat i en kirke, der bygger på Det nye Testamentes skrifter og de oldkirkelige bekendelser.

Som almindeligt medlem af den danske folkekirke, uden noget formelt hverv, tæller min mening ingen steder. Alligevel har jeg den klare holdning, at hvis en præst betvivler trosgrundlaget eller undsiger kirkens arbejdsgrundlag, så er det opsigelsesgrund.

Med Paulus kan vi rettelig stille spørgsmålet: Er præster uden tro på Kristi opstandelse, de ynkværdigste af alle mennesker? Og hvis de er dét, hvad gør kirken så for at forholde sig til den problemstilling? For noget skal der vel gøres?

Det er i orden at være i tvivl om mangt og meget, men den bærende sandhed i kirken skal enten accepteres eller forkastes, med de konsekvenser det har. Og er teologerne ikke voksne nok til selv at tage konsekvensen, så må biskopperne hjælpe dem, så de ikke fremover arbejder som præster, hvis ikke de tror på Jesu Kristi opstandelse. Sværere er det heller ikke!


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk