[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Vis hensyn!
27 jan. 2016
Danske politikere falder i disse dage over hinanden i forargelse over, at danske asylcentre huser såkaldte barnebrude. Og ja, i vores kultur er det uhørt og forkasteligt, at teenagers piger er tvangsgift med ofte mange år ældre mænd.Mellem 8-10 barnebrude befinder sig lige nu på de danske asylcentre. De fleste er 16-17 år og en enkelt er under 15 år. I Danmark er ægteskab under 18 år ulovligt med mindre man har en særlig tilladelse i form af et såkaldt kongebrev. Forudsætningen for at få et kongebrev er, at forældrene har givet deres billigelse til ægteskabet.
I Danmark ønsker vi at alle unge får en uddannelse og vokser op til at være selvstændige, tænkende og reflekterende mennesker. Barnebrude er i strid med FN's børnekonventioner, så holdningen er krystalklar: Det er af det onde. Når spørgsmålet ved et nærmere eftersyn ikke er så enkelt endda, så skyldes det, at den enkelte pige er en del af en sammenhæng, man ikke uden videre kan se bort fra.
Muslimer har generelt deres egen form for ægteskaber. De bliver gift af en imam efter Koranens regler. I ikke vestlige ofte muslimske lande er ægteskab med piger under 18 år udbredt. I nogle lande som eksempelvis Libanon er der en grænse på for eksempel 16 år. Ægteskaber med mindreårige piger er udbredt i Afrika og Mellemøsten. De piger, som nu bor på asylcentre, er typisk kommet sammen med de mænd, de er islamisk gift med i hjemlandet.
Mange gør sig til talsmænd for, at pigerne straks skal skilles fra deres ægtefælle. Ud fra et førstehåndsindtryk kan man vel ikke være andet end enig i det synspunkt, for tvangsægteskaber, hvor pigens familie har arrangeret giftemålet uden hensyn til pigens følelser, udvikling og lignende er forkasteligt. Ingen tvivl om det. Appellen til politikere og myndigheder er dog, at de ikke skal tager mere hensyn til hvad der er politisk korrekt, end til hvad der konkret er bedst for den enkelte pige. For hensynet til den enkelte pige skal stå over hvad der er det almene moralske syn på sagen.
For det første er pigen reelt blevet overladt af sine forældre til sin lovformlige ægtemand, ifølge det lands love hvorfra de er flygtet, (dog ikke dansk lov). Når danske politikere med forarget mine alene tænker problemstillingen ind i en dansk kontekst, ser de samtidigt stort på, at lovformligheden oprindeligt er i orden, set med flygtningenes øjne. Der må derfor kræves empati af de danske myndighedspersoner, der eventuelt skal medvirke til, at en barnebrud flyttes væk fra dem eller den, hun mentalt og fysisk er knyttet til. I et samfund som vores, må der være en vis forståelse over for den familie, som på mange måde blot har fulgt sin kulturs og religions kutymer og spilleregler ind til nu.
Når pigerne er i Danmark, bliver problemet vores, og vi må forholde os til det, men hensynsfuldt. Vi skal være opmærksomme på pigernes tarv, og om de får mulighed for at uddanne sig og være aktive i samfundet, men forudsætningen for at problemstillingen kan løses ordentligt er, at vi grundlæggende respekterer dem og deres baggrund.
Søren Kierkegaard har et godt bud på hvordan vi skal tage fat på at problemerne. Han skrev: ”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han – men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden istedetfor at gavne ham egentligen vil beundres af ham. Men al sand Hjælpen begynder med en Ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og i ikke at forstaae hvad den Anden forstaaer.”
Hvis vi følger Søren Kierkegaads anbefaling kan vi løse problemstillingen med barnebrudene hensynsfuldt. Gad vide om nogen på Tinget eller i administrationen har tænkt på dét?
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
