[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Grisk
28 maj. 2016
Grisk, er ordet for overdrevent ivrig efter at eje eller få så meget som muligt af noget, ofte på bekostning af eller uden hensyn til andre. Ordet er gammelt og afledt af fællesgermansk substantivet svarende til oldnordisk gríð 'heftighed' og middelhøjtysk grit 'begær'.Begrebet er gammelt som arvesynden.
Griskhed. Smag på ordet. Man kan næsten høre, at det er en noget negativt. Griskhed. Normalt tænker vi, at det har noget med penge at gøre, og ja, vores samfund baserer sin eksistens på griskhed, for næsten alt der fremføres, handler om, at vækst og øget forbrug er løsningen på alt.
Men griskhed kan handle også om andet end penge. Griskhed er grundlæggende at ville have mere. Og mere. Og mere. Når man først har smagt noget én gang, så får man lyst til at smage det igen. Og denne gang skal der mere til, før man bliver tilfreds. Man kan blive grisk efter både det ene og det andet, efter en større bil, efter større anerkendelse, efter stadigt nye dit eller dat, efter større oplevelser på et eller andet felt. Listen kan skrives på endeløse baner! Griskheden forvandler kærlighed til begær, ligevægt til overmod, retfærdig indignation til vrede, og beundring til snobberi.
Måske er griskhed et symptom på et dybereliggende problem? En form for grundlæggende rastløshed og utilfredshed, der bunder i afsavnet af noget oprindeligt? Om ikke andet, så fornemmes dét, at griskhed er forbundet med vores individualisme og trang til selviscenesættelse.
Vi lader os let friste af vores iboende begærlighed. Det er en del af den syndige natur. Det er en fristelse at gøre indholdet og målet for tilværelsen til et spørgsmål om at få mere, end vi har brug for. Mennesket er blevet sin egen norm og målestok i forhold til Guds tanke om, hvordan det burde være.
Når griskhed (og synd i det hele taget) ses som et problem, så er det fordi den trækker os væk fra de andre og gør os "indkrogede i os selv". Det er Martin Luther, der har formet dette udtryk, incurvatus in se (indkroget i sig selv), og man kan næsten se bevægelsen for sig: at man er bøjet ned over sin egen navle, sin besiddelse, sin egen tilfredsstillelse etc. og har dermed ikke sans for verden omkring sig.
Når finansministeren mener at en vækst i Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) på 1,5 procent i 2016 ’langt fra er godt nok’, når banker lokker investorer til at sende penge jorden rundt, for at optimere udbyttet (undgå skattebetaling), så er det ret beset ikke fordi der mangler brød på bordet, men fordi mere vil have mere.
Denne konstante fokusering på optimering gør noget ved os: Den frarøver os vores evne til at leve retvendt og indrette os medmenneskeligt. Griskheden dræber evnen til at vise mådehold. Denne tilgang til livet gør vores forståelse fragmenteret: ”Forretning er blevet forretning” – adskilt fra vores moralbegreber. Økonomi og etik hænger nødvendigvis ikke sammen længere. Spørgsmålet er, hvem eller hvad det er, der har magten over os?
I bjergprædiken skar Jesus problemstillingen til da han sagde: ”Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon.” Hvis hensynet til fælleskabet en dag skal vinde over enkeltpersoners og virksomheders griskhed, skal Gud på førstepladsen. Der er ikke andre muligheder. Ikke i det samfundsmæssige perspektiv, nej, i det enkelte menneskes liv, for det er hér det begynder. Peter beskrev det på denne måde: ”Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.”
Vores store udfordring er at slippe ud af indkrogningen i os selv. At få sluppet rastløsheden og at få prioriteterne på plads i vores tænkning og i vores valg. Griskhed var oprindeligt en af de syv dødssynder – og det er den også i dag, erkendt eller ikke!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
