DAGENS ORD: ”Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel.” Filipperne 2:4

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Grundloven og folkekirken

4 jun. 2016

For 167 år siden kunne man ikke forestille sig at stat og kirke ville stå i stærk modsætning til hinanden. I dagens Danmark er virkeligheden den, at folkekirken er blevet et unaturligt vedhæng på den verdslige stat. At kirken i forholdet til staten, er blevet gjort til en offentligt kontrolleret virksomhed, er ude af trit med den formulering Grundlovens fædre skrev, da de udtrykte at: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Meningen var, at kirken havde sit eget liv, som staten ikke skulle blande sig i. Staten lagde en forpligtigelse på sig selv, ikke på kirken; og ville tillige understrege samhørigheden mellem stat og kirke.

De første 100 år, knap og nap, lod staten kirken være kirke på kirkens egne præmisser. Men efter den anden verdenskrig har folkestyret igen og igen blandet sig i kirkens liv og gjort den til en underordnet organisation, hvor det har væltet ind med cirkulærer, anordninger og love. Den verdsliggjorte stat handler groft set, som om præsterne alene er statens embedsmænd og menighedsrådene er sammenlignelige med kommunalbestyrelserne rund om i det ganske land.

Når vi igen i år fejrer Grundlovens ikrafttræden den 5. juni, og når politikerne priser demokratiets styrke, ytrings- og religionsfrihedens muligheder, magtens tredeling i landet; så står bestemmelserne om folkekirken blafrende tilbage, ude af trit med både tid og styreform.

For mere end 30 år siden formulerede den danske teolog og dogmatiker Regin Prenter problemstillingen på følgende måde: ”En stat, hvis åndelige grundlag er kommet i stærkere og stærkere modsætning til det, som kirken står for, kan ikke understøtte folkekirken. Dér ligger problemet. Jeg ser en nær sammenhæng mellem denne udvikling af folkekirken til noget i retning af en af staten opretholdt folkereligiøs kulturanstalt, hvis regler og love den kristne menighed i Danmark må tilpasse sig, og den tiltagende statskirkelige administration, der mere og mere indskrænker friheden. For mig at se er det mod denne moderne statskirkelighed kampen for kirkelig frihed i dag må føres.”

Det som var en brændende platform i 1983 for Regin Prenter, er endnu mere udtalt nu i 2016. Siden det ovenstående blev skrevet har regering og folketing dikteret ansættelsesstop i kirken, krævet homoseksuelles vielse i kirken og presset kirkelukninger igennem. Jeg skal ikke her forholde mig til rimeligheden af de forskellige tiltag, blot konstaterer at staten igen og igen blander sig i kirkens egne anliggender, og styrer den med en detaljeringsgrad, der er uforenelig med kirkens rolle og opgave.

Hvis nogen i dag skulle være i tvivl om folketingets egnethed til at understøtte kirken, ja, så er det i mine øjne illustrerende, at folketingets formand i slutningen af maj måned, sammen med en minister, fandt det naturligt at stå for indvielsen af et asa-tempel på Fyn. Templet, eller gudehovet er bygget til ære for de nordiske guder, og det første af sin slags, der er opført i 1000 år. Pia Kjærsgaard holdt tale og klippede snoren til hovet, mens Inger Støjberg fik æren af at navngive hovet "Manheim".

”Det nærmeste, jeg har været dette her, var en bispeindvielse i Aarhus,” fortalte Pia Kjærsgaard efterfølgende. At folketingets formand kan finde på at sammenligne en indsættelse af en biskop, med åbningen af et hedensk tempel viser på det personlige plan, hvor problematisk det er, at folketinget har noget som helst at gøre med folkekirkens forhold, i det hele taget.

Jeg går ind for at denne sammenblanding af stat og kirke ophører. Naturligvis er der et kulturelt aspekt og historiske elementer af mere almen karakter, som staten skal understøtte i og omkring kirken og dens bygninger, men hvis folkekirken skal genvinde sin frihed, åndeligt og ledelsesmæssigt, skal den skrives ud af Grundloven. Folkekirken kan kun være folkets kirke, hvis den får sin selvstændighed og styres nedefra, fra medlemmernes sammenhænge.

Så mens demokratiet og den personlige frihed hyldes Grundlovsdag, kan folkekirken kun håbe på en snarlig ændring, der vil gøre op med den verslige stats undertrykkelse af folkekirkens handlefrihed og selvstændige ledelsesret.

Glædelig Grundlovsdag.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk