DAGENS ORD: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det.” Efeserne 4:29

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Hvornår er man dansker?

23 sep. 2016

Den 22 september gik bølgerne endnu engang højt i DR2’ program Debatten. Her kom Jens Philip Yazdani, der er elevrådsformand på Langkaer Gymnasium, i heftig debat med Dansk Folkepartis Martin Henriksen, der i debatten ikke kunne afgøre, om den unge elevrådsformand er rigtig dansk eller ej.

Jens Philip Yazdani er født og opvokset her. Han har gået i en dansk folkeskole og på et dansk gymnasium, og oplever sig lige så dansk som alle andre danske børn af danske forældre, der har levet i Danmark gennem generationer.

Men ifølge Martin Henriksen er det at være dansker mere end at være født og opvokset i Danmark, han sagde: ”Man kan ikke sige, at fordi man henter hele verden til Danmark, og de får nogle børn i Danmark, så bliver de børn danskere. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten”.

Hvornår er man dansker? Er det, når man har et rødbedefarvet pas og rent juridisk er dansker, er det, når man tilslutter sig demokratiet, eller er det først det øjeblik, man assimilerer sig kulturelt? Skal man spise svinekød og danse om juletræet, for at være dansk? Ja, hvornår er man dansk nok til at være dansk?

Martin Henriksen viser i hvert fald, at for ham er jura, fødsel og en dansk skolegang ikke tilstrækkeligt.

Hvad skal der så til? For hvis man ikke er dansk nok til at være dansk med dansk statsborgerskab - og/eller hvis man ikke er dansk nok til at være dansk, hvis ens forældre er født i Danmark - hvornår bliver man så rigtig dansker?

Da mine fire børn gik i en Københavnsk skole blev de registeret som 2. generations indvandrere af tosprogede forældre. Min hustru er svensk og har bevaret sit svenske medborgerskab selvom hun har levet i Danmark siden 1976. Dette fik vi først meget sent kendskab til og denne registrering er en lille brik i et ligegyldigt kvoteregnskab. For vore børn er denne hændelse en pudsighed vi kan smile af, men hvorfor ser vi i Danmark så anstrægt på det at være anderledes – hvorfor denne fokus på at være ”rigtig”?

Mine børn har aldrig på anden måde mærket noget til at deres mor ikke er blåøjet dansker, men en mørkhåret svensker med brune øjne og vallonske aner, så de går indtil videre fri.

Denne fokus på »etnisk herkomst« som Martin Henriksen gør sig til talsmand for, giver mig et billede af ordet »etnisk dansker« i realiteten kan have samme ekskluderende betydning som ordet »hvid« havde i Sydafrika for år tilbage, og dem der ikke hører til gruppen af »etniske danskere« i stedet får påhæftet negative begreber, som f.eks. ordet »jøde« associeres med, i visse radikale muslimske kredse. Gid jeg har uret!

Problemet er, at når der sås tvivl om hvornår man er dansker eller ej, ja så bevæger man sig ud på både et juridisk og medmenneskeligt skråplan, der ikke rummer noget godt. Og som kristen mener jeg det er grundlæggende, at jeg møder ethvert menneske som mit medmenneske. Med de samme rettigheder og forpligtigelser. Og som samfund må og skal vi ikke gøre forskel på mennesker der er født og opvokset i Danmark, uanset hvad de spiser, eller hvad de hedder. Og i bibelen findes der en anvisning på hvilke tanker Gud gør sig om den fremmede:

"Den fremmede, der bor som gæst hos jer, skal være som en af landets egne, og du skal elske ham som dig selv. I var jo selv fremmede i Egypten. Jeg er Herren jeres Gud!" (3. Mosebog, 19. kapitel, vers 34.)

Fortsat god debat.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk