[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Folkeskoleelever påduttes religiøs praksis
29 nov. 2018
I disse år vinder meditationsformen mindfulness indpas i danske skoler, og det er et problem. Regeringen uddeler satspuljemidler til mindfulness i Folkeskolen, og Undervisningsministeriet tilbyder vejledning i praksissen på undervisningsportalen EMU. Folkeskolen kalder den religiøse praksis for et pædagogisk værktøj, men man kan ikke komme uden om, at mindfulness har tætte forbindelser til buddhismen.Forkyndelse har været forbudt i folkeskolen siden halvfjerdserne. Selvom forkyndelse er forbudt, inddrages elever i dag til en diffus buddhisme, som meditationsformen mindfulness, alt andet lige også er.
Hans Krab Koed, der er lektor på University College Syddanmark og censorformand for Læreruddannelsen og for de lærerstuderendes undervisningsfag kristendomskundskab/religion udtaler til Kristelig Dagblad: ”Rent religionsvidenskabeligt kan vi ikke komme uden om, at mindfulness har tætte forbindelser til buddhismen. Så vil nogen måske sige, at buddhisme ikke er en religion på samme måde som kristendom og islam, men det er jo heller ikke nogen videnskab. Og hvis vi ikke ønsker nogen form for forkyndelse i skolen, forstår jeg ikke, hvorfor vi lader eleverne blive indrulleret i noget buddhistisk ad bagvejen. For du kan ikke adskille teknikken fra sit buddhistiske ophav.”
Det er himmelråbende naivt eller utiltalende manipulerende, at mindfulness iklædes en funktion som et pædagogisk stykke værktøj, og intet andet.
Uagtet mindfulness måske har en positiv effekt på både børn og voksne, så er og bliver teknikken en art religiøs praksis, der søger at være en objektiv betragtning af omstændighederne, hvor man bare lade tankerne komme og gå uden at kontrollere dem. Det kan i nogle sammenhæng være en god øvelse, som hjælper til at være opmærksomt til stede i nuet, men det kan også medføre et disengageret forhold til medmennesket og verden.
Ifølge Ole Skjerbæk Madsen, der er præst i Areopagos og udvikler af begrebet Christfulness, som kan ses som en slags kristen pendant til mindfulness, er følgende nogle af udfordringerne ved mindfulness:
”De buddhistiske rødder kan føre til en erfaring af tomhed, både i en positiv og en negativ forstand. Positivt set er der tale om en tomhed, hvor mennesker bliver befriet fra konstant at fokusere på fortid eller fremtid. Men tomheden kan også opleves truende, når den virker til at ende i en opløsning af personligheden, eller når den fratager os motivationen til at gøre noget godt for verden og andre mennesker,” vurderer han.
”Ansvaret for andre mennesker og for samfundet kan svækkes, og på den måde kan mennesker miste både deres historie og deres fremtid. Det kan ske, når mennesket bevæger sig fra at være person til ren bevidsthed. I Christfulness ønsker vi at se på medmennesket og medskabningen med Guds øjne, og det betyder, at vi ønsker at vise nærvær til de mennesker, som vi møder på vores vej,” siger Ole Skjerbæk Madsen.
For mange mennesker handler meditation, herunder mindfulness, om at arbejde hen imod at blive ”tømt”! ”Tømt”, for efterfølgende at blive fyldt af hvad? Udfordringen i denne sammenhæng er ikke ligegyldig! Som kristne kan vi ikke acceptere, at skolebørn åbnes op for tilfældige åndelige spilfægterier og religiøs praksis i forklædning.
At skolelærer ønsker afstressede elever kan være et fromt ønske, men det skal ikke ske ved brug af buddhistisk inspireret meditationspraksis, uden forældrenes viden og samtykke. Det er ikke mindre end et religiøst overgreb. Og når Folkeskolen har et forbud mod forkyndelse og indoktrinering, er det dernæst helt forkert at bruge mindfulness i skolerne!
Som kristne og som kristen kirke i Danmark, må vi samtidig gribe i egen barm og søge Gud for, hvordan vi kan kommunikere det evangeliske alternativ til dem, der har brug for hjælp til at finde, eller genfinde deres indre ro i visheden om, at de er elsket af Gud. Børn og voksne, uden undtagelse.
Som kristne er vi kaldet til at hjælper vores medmennesker med at søge deres værd, ikke i præstationer, men i det personlige centrum, hvor man kan erfare, at man er elsket af Gud. I kristentroen handler det dernæst ikke så meget om kun at blive tømt, men derimod om at blive fyldt – af Kristus!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
