DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] Verden er ikke sort eller hvid1 aug. 2019 I øjeblikket overvejer et stort flertal i folketinget at give unge mennesker, der endnu ikke er blevet myndige, ret til at få foretaget et juridisk kønsskifte. At få ændret de fire sidste cifre i CPR-nummeret der tilkendegiver om et menneske rent fysisk er født som mand eller kvinde.I vores kristne kontekst er tanken grænseoverskridende og måske ude af trit med vores forståelse af køn og identitet. Som borgere vækker hele tankesættet bag, sine steder en del forargelse i vores sammenhænge? For stemmer denne mulighed i overensstemmelse med vores bibelforståelse? Umiddelbart ikke! Inden reaktionen over dette tiltag vokser sig stort, er det værd at tænke på, hvad kernebudskabet i evangeliet er, nemlig barmhjertighed og imødekommenhed fra Guds side mod hvert enkelt menneske. Det græske ord for at vise barmhjertighed, splanknizomai, forekommer tolv steder i Det Nye Testamente. For eksempel da Jesus mætter en stor folkeskare på 4000 personer ved hjælp af syv brød og nogle småfisk. I Markusevangeliet 8, 2 bruges splanknizomai til at betegne den følelse i hjertet (på dansk: medynk), som Jesus fik overfor folk i skaren, fordi de havde været hos ham i tre dage uden at få noget at spise. Og hér er noget der er større end at sulte i tre dage, vil jeg påstå! Når Jesus skal forklare indviklede problemstillinger, fortæller han en lignelse, dvs. en historie, der i et dagligdags billedsprog viser pointen. Da en mand vil have afklaret, hvem der er hans næste, så han kan finde ud af, hvem han har næstekærlighedens forpligtelser overfor, svarer Jesus med fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Her defineres næsten, som den, der viser barmhjertighed. Gå du hen og gør ligeså! opfordrer Jesus – Lukasevangeliet 10, 37. De nytestamentlige skrifters brug af splanknizomai rækker videre end til nødhjælp. Lignelserne om den gældbundne tjener (Matthæusevangeliet 18, 23-35) og den fortabte søn (Lukasevangeliet 15, 11 32) handler om tilgivelse i yderste potens. Fortællingerne opfordrer til, at man af hjertet tilgiver sin broder, og det er lignelser, der handler om himmeriget. I begge tilfælde er det Guds rolle, henholdsvis kongen og faderen, der forbarmer sig og magter at tilgive noget, som de øvrige personer i fortællingen ikke kan. Ved at fortælle disse to lignelser gør Jesus det tydeligt, at Guds barmhjertighed er langt større end dét mennesker kan præstere. Det betyder ikke, at han ikke opfordrer mennesker til at forsøge at vise barmhjertighed. Tværtimod. Barmhjertighed betegner en situation, hvor en stærkere ikke benytter sin mulighed for at sætte sin ret igennem overfor en svagere, men i stedet hjælper ham eller hende til større livsudfoldelse! Kærligheden overvinder alt, også alt det vi ikke forstår. Et sekulariseret samfund gør det som det mener er bedst og mest rigtigt. I alt hvad vi i kristenheden gør, skal vi have for øje at skille menneske og sag ad. Jesus tager altid den svages parti, uanset hvad. Her kommer mennesket altid først. (Mattheusevangeliet 25). Vores rigtige meninger hjælper ikke de transkønnede børns situation – her skal meget mere til. Det skal ikke afholde os fra at bede om at små børn må blive undtaget fra denne mulighed; alt andet lige er små børn i forskellige udviklingsfaser. Men mest af alt skal vi huske, at hver og en er elsket som han eller hun nu engang er, og de er dyrebare i Guds øjne. Verden er nu engang ikke sort eller hvid. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|