DAGENS ORD: | ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1 |
|
[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ] En erkendelse der kan bruges til noget29 jun. 2020 I forbindelse med debatten om Danmarks kolonifortid og repræsentationen af den i vores byrum har mange været inde på, at det er godt med mere opmærksomhed på kolonihistorien, måske i form af nye monumenter eller eventuelt et kolonitidsmuseum. Det er sådan set en konstruktiv tilgang, væsentligt mere konstruktiv end at rive statuer ned og omdøbe gader og veje, der repræsenterer vores historie, sådan som vi har set det i en række andre lande.Kan der opstilles nye monumenter og etableres en fagligt forsvarlig kolonitidsudstilling i Nationalmuseets regi, som belyser historien på nye måder, så vil det være udmærket. Men det handler også om at finde balancen, så vi ikke skævvrider vores historie og fylder vores by med monumenter som ikke reelt har noget med Danmark at gøre. Erkendelse af fortidens problemstillinger kan blot ikke alene opnås i et erkendelsesrum der kun bygger på at ’måle og veje’. Nej, der skal mere til; man skal indse og fornemme, gribe og tage mod lærdom, før erkendelse kan bruges til noget. Det er også vigtigt at anerkende, at én historisk periode ikke retfærdigt kan ’måles og vejes’ efter andre tidsperioders værdisæt. Naturligvis kan man analysere ét værdisæt op imod andre tiders værdisæt, men for forstå må man evne mere end, at være optaget af sandheder, i vores egen tids kontekst. Så for at dømme fortiden ret, kræves ud over tal og fakta, evnen til at forstå meningen med hvorfor man i en anden tid, gjorde som man nu engang gjorde. Jeg overlader trygt til fx grønlænderne selv at definere Danmarks og Norges roller i forbindelse med koloniseringen af deres land, men jeg forventer som et minimum, at det medinddrages, hvorfor Hans Egede, Knud Rasmussen mfl. rejste til Grønland. Hvorfor Danmark efter den Anden Verdenskrig tog de valg man tog osv. Skal dialogen efterfølgende blive værdiskabende, forudsættes det, at en fælles forpligtende etik kan bygges på fornuft hos alle involverede parter. Vrede er ingen farbar vej. Hævn ej heller. Tænkning, der skaber forudsætningerne for at kunne skelne mellem rigtigt og forkert, det kan bringe forsoning og en erkendelse der kan bruges til noget. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|