[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]
Fristaden Christiania
22 sep. 2021
Her i uge 38 er det 50 år siden, at slumstormere brød gennem plankeværket til den nedlagte Bådsmandsstrædes kasserne på Christianshavn og den 26. september – på søndag – udråbte området til Fristaden Christiania.Igennem fem årtier har Christiania skabt et kreativt livseksperimentarium og et kunstnerisk frirum, som har inspireret og sat blomstrende stiklinger over hele verden, og mange af disse beslægtede fællesskaber, fristæder og alternative miljøer fra både Danmark og hele kloden kommer til Christiania for at deltage i fødselsdagsfestivalen med deres egne kunstneriske bidrag og musikscener. Når fejringen er ovre og musikken er klinget ud, så er der også en bagside af det kreative livseksperimentarium, som der rettelig skal sættes fokus på.
Christiania er en del af den nyere danske historie på godt og ondt. Her mødes den rummelige danskhed med plads i skjorten, med de medborgere der evner at tænke ud af boksen og som får noget konstruktivt ud af de alternative rammer i staden; men her findes så sandelig også bunden af vores velfærdssamfund.
Området er på ca. 34 hektar og der bor ca. 800 mennesker med folkeregisteradresse på Christiania. Dernæst er stedet Københavns fjerdestørste turistattraktion, som årligt har omkring en halv million besøgende turister, men som også er præget af omfattende hashhandel og organiseret kriminalitet. Christiania er som udgangspunkt underlagt det samme retsgrundlag som resten af Danmark, men er samtidig skæmmet af store sociale problemer, og er ved at bukke under for de stigende udfordringer, ved at være dét stedet i byen, med de mange udsatte grønlændere, psykisk syge og hjemløse.
Da redegørelsen om Christiania fra 2003 fastslog, at Christianiaområdet ikke nødvendigvis skal ensrettes med andre byområder, og hvor det officielle Danmark med citatet: ”Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed i det danske samfund. Men forskelligheden må indpasses inden for de rammer, der i øvrigt gælder for samfundet…” glemte politikkerne efterfølgende at tage opgaven på sig, at de skulle forholde sig reelt til de udfordringer der følger med Fristaden. Ja, samfundet vendte det blinde øje til, det meste af tiden, og undlod at forholde sig til hvordan svage eksistenser i vores samfund kunne indpasses inden for de rammer vi i øvrigt sætter for den sociale standard, når nu alternativet på Fristaden skulle medtænkes. For med så stor en koncentration af mennesker, der lever på kanten af samfundet, og som samles på Christiania, er ikke uden menneskelige omkostninger når samfundet svigter. Spørg blot nogle af de mange børn, der er vokset op derude, eller spørg de mennesker der yder en social indsats i og omkring staden.
Christianias situation kræver en aktiv socialpolitik, så de gode elementer blandt christianitterne fortsat kan virke, samtidig med, at kriminaliteten derude begrænses. De udsatte borgere, som færdes på og omkring Christiania skal hjælpes, så stedet ikke sumper til i en menneskelig moras uden sidestykke. Sker det, vil de menneskelige omkostning samfundsmæssigt blive uoverskuelige. Det er ikke kun de udsatte grønlænderes, eller de psykisk syges og hjemløses egen skyld, at de befinder sig der hvor de nu engang er i livet, men som samfund har vi et medansvar, og det skal vi stå ved.
Et beboermøde er ikke tilstrækkeligt til at løse den byrde staden rummer. Her må der i stedet igangsættes en samfundsdialog med fælles tænkning, der forener lokalinteresser og samfundsinteresser. For menneskenes skyld, her 50 år efter!
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
