DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Den frie ret til at bestemme over egen krop

30 jan. 2023

Etisk Råd siger i dag klart nej til automatisk tilmelding til organdonation. Alligevel åbner sundhedsminister Sophie Løhde (V) en dør på klem for, at det skal være muligt automatisk at blive organdonor, den dag man fylder 18 år.

Undskyld mig, hvorfor vil sundhedsministeren til at tromle hen over den enkeltes ret over egen krop?

I forbindelse med rettet til fri abort, er argumentet kvindens frie ret til at bestemme over egen krop. Hvorfor gælder dette argument ikke for Sophie Løhde (V) ved livets afslutning? Ja, det er svært at forstå!

Etisk Råd frygter, at automatisk tilmelding vil få flere til at miste tilliden til systemet og i sidste ende framelde sig som organdonor.

(I dag har cirka 1,3 million danskere over 15 år – hvilket svarer til 27 procent af danskerne – registeret sig i donorregistret. Af dem har 75 procent givet fuld tilladelse til organdonation.)

Derfor anbefaler Rådet, at politikerne holder fingrene fra at ændre de grundlæggende regler for organdonation, så man også i fremtiden aktivt skal vælge det til, hvis man vil give sine organer væk.

Jeg mener, at Etisk Råd har helt ret i dette spørgsmål. Dernæst er det et skråplan hvis regeringen automatisk vil gøre os til et ”reservedelslager”, uden at den enkelte selv, aktivt har accepteret, at ”mine” organer kan udtages, tæt på dødsøjeblikket.

Det er grænseoverskridende, hvis samfundet på denne måde, automatisk handler hen over hoved på dets borgere, intet mindre.

Så kære Sophie Løhde (V); lad være med se stort på den enkeltes selvbestemmelse over egen krop, men respekter, at dødsøjeblikket ikke skal standardiseres og at vi som borgere ikke skal omdannes til et fælles organmarked, den dag livet afsluttes, for den enkelte af os.


 
Henrik Frimand-Meier

Tanker i tiden

Henrik Frimand-Meier,
Netkirken

Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk