DAGENS ORD: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham.” 1. Johannes 3:1

[ Forrige ] [ Tidligere artikler ] [ Næste ]

Frivillighed

28 okt. 2024


Hvis man som patient eller pårørende skal forsøge at finde rundt i labyrinten på Skejby Sygehus, så er det en befrielse, at der dukker et venligt ansigt op, og en stemme spørger: ”Må jeg få lov at vise dig vej?” Det er én af vort lands mange frivillige. En person, der finder mening i uden vederlag at forsøge at gøre en forskel for sine medmennesker.

Det kan være, at hjemløse får serveret et varmt måltid mad og et smil af en frivillig. Eller det kan være, at frivillige under Dansk Flygtningehjælp går ind på en sprogcafé for at føre samtaler med indvandrere eller flygtninge for at klæde dem på til det danske sprogs finurligheder. Sådan er der frivillige på ufatteligt mange områder i vores lille land. Det er et særkende, som gør mig stolt af at være dansker, at så mange pensionister, men også yngre mennesker har fundet mening i at yde en indsats og gøre en forskel. Og naturligvis også med kæmpe udbytte for de frivillige selv.

I det følgende prøver jeg at drage lidt paralleller til vores kristne baggrund.
Vi er udrustet med en fri vilje. Hvis ikke havde Gud nok i sin visdom skabt os som robotter, som han kunne programmere og styre efter forgodtbefindende. Men han ønskede at skabe sig et væsen, mennesket, der frivilligt kunne vælge at elske ham og leve i dette gensidige kærlighedsforhold – af egen fri vilje. Desuden skulle hans menneske være i stand til den vanskelige disciplin at elske sin næste som sig selv. Og endelig i alle forhold at vælge at gøre det gode, det som gavner én selv, ens næste og derved også ærer og ophøjer Gud og Skaberen. Det er ikke nødvendigvis let, og det lykkes heller ikke altid, men drivkraften er gudgiven.

Ønsket om at være frivillig springer for mig at se direkte ud af vores frie valgmulighed som menneske, Guds skabning, medmenneske, samfundsborger og verdensborger. Og naturligvis ikke at forglemme: at vi ikke er så nedslidte som tidligere og derved har et overskud og en erfaring at øse af.

Den frivillige over alle er Jesus Kristus. Af egen fri vilje forlod han himmelsalene, hvor han havde alt som Guds søn, og kom ned og gik ind under vilkårene som et almindeligt, dødeligt menneske. Hans kærlighed drev ham sammen med hans lydighed mod Faderen. Han kom. Han sad ikke med hænderne i skødet. Han vidste, at der ingen løn ventede umiddelbart, men hårde arbejdsvilkår og til sidst døden på et kors. Men hans kærlighed efterlod ham intet valg.

Som frivillige kan vi lade os inspirere af Jesus Kristus. Der er nok af behov rundt omkring i vores land. Ikke mindst findes der mange ensomme, som har glæde af, at et medmenneske kommer og har fællesskab med dem.

For nylig kom der en opfordring fra Flygtningehjælpen til at gå ind og være kontaktperson for sårede ukrainske soldater, der er blevet behandlet på Skejby Sygehus. Opgaven går ud på at hjælpe soldaterne med at falde til og at kunne manøvrere i de offentlige kontorer, forstå breve fra myndighederne osv. Da jeg ringede for at vise min interesse, lød beskeden, at der havde været overvældende interesse for at gå ind i denne frivillige opgave. Wouav! Det gør én glad!

Frivilligheden længe leve!


 
Ole Bering

Tanker i tiden

Ole Bering, Klumme skribent

Mail: olebering_18@hotmail.com

 

Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk