DAGENS ORD: ”Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.” Johannes 15:7

[ Forrige ] [ Til oversigten ] [ Næste ]

Apostlenes lære

2014 jan 27

Apostlenes lære
Når et menneske har opdaget Guds riges virkelighed ved troen på Jesus Kristus, hvor lille og svag denne tro end måtte synes, sker der det mest fantastiske. Når et menneske opdager, at han kan have fællesskab med Jesus Kristus åbner Guds riges virkelighed sig i et nu for dette menneske. Når et menneskes skyld bliver erkendt og bekendt ind for Gud, når mennesket lægger sit liv i Guds hænder og beder Jesus Kristus om at blive Herre i sit liv, sker det, at mennesket får livet så at sige oppefra, fra Gud. Mennesket fødes på ny. Mennesket bliver som et barn, et Guds barn. Et menneskes liv levet i Guds rige, er et liv præget af Guds nærhed, hvor Guds vilje er inspiration, lov og drivkraft. For at være i denne virkelighed må mennesket afstå fra sin egen vilje, fra at blive stor i egne og andres øjne. Mennesket må lukke sit inderste op for Guds nærhed uden tanke på fortiden og uden at planlægge fremtiden. I denne proces virker Helligånden og et stort under sker med den enkelte mand eller kvinde, barn, ung, voksen eller gammel. Jesus Kristus opleves som virkelig opstanden!

Jesus underviste selv den skriftlærte Nikodemus om dette. I Johannesevangeliets kapitel 3, vers 5 til 8 står der: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: den der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.”

Når et menneske er kommet til tro på Jesus bliver han en Kristi discipel. En lærling, et menneske, der skal leve åbent, lærende, og som på ny skal tilegne sig liv og visdom i troens kontekst.

Inspirationen til efterfølgelse finder vi hos de første kristne og kan læse i Apostlenes Gerninger, bl.a. i kapitel 2, vers 42: ” De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne.”

Disse fire dele er grundlæggende for kristen spiritualitet. Med en enkelt uddybning af bibelen i tillæg til Apostlenes lære, er den efterfølgende undervisning tilrettelagt omkring disse søjler i urkirken.

Apostlenes lære er apostlenes vidnesbyrd om, hvem Jesus er. Deres fortælling om hans liv og lære, som vi møder den i de fire evangelier. Apostlenes lære er også deres undervisning af menighederne, som vi møder den i Det nye Testamentes breve. Det er undervisningen om kristen livsførelse og det er deres udlægning af Det gamle Testamentes skrifter.

Hvad vil det sige, at de kristne holder fast ved apostlenes lære?

Det betyder at søge livets sandheder i lyset af Jesu ord og lære. Også når sandheden umiddelbart går på tværs af ens egen interesse i forskellige spørgsmål og valg. Kærligheden til Gud og hensynet til ens næste sættes over egenkærligheden. Bibelen bliver rettesnor for Jesu disciple i deres livsforståelse og livsførelse. Egne og andres tanker vejes op med bibelens lære og vejledning. Et åndeligt budskab accepteres ikke uden det er i overensstemmelse med bibelens lære. Uanset hvor meget det end bliver påberåbt at være fra den åndelige verden. Gennem bibelens vejledning undersøges det, om det er af samme ånd som kendetegnede Jesu liv og undervisning. Kærlighed og sandhed, retfærdighed og renhed, nåde og tilgivelse, er lakmusprøven.

Bibellæsning er derfor en fast del af kristen spirituel praksis. Ved daglig morgen- og/eller aftenbøn er læsning og refleksion over et afsnit af bibelen helt central. Bibelen hjælper os med at genkende Guds stemme og Guds vilje i vores hverdag, såvel som i vores kampe, nederlag eller sejre.

Endelig indgår bibelen i det kristne gudstjenesteliv – dels som oplæsning og udgangspunkt for prædikenen, dels som bønner og salmer.

Alt dette betyder dog ikke, at kristne tror på en bog. Kristne tror på Jesus Kristus! For kun i Ham findes livets forløsning og frelse!


(”Det er så yndigt at følges ad, hvor banet” DDS nr. 383, tekst: N.F.S. Grundtvig 1861, melodi: Henrik Frimand-Meier.)




Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk