MAF flyver i Sydsudan

Langt størstedelen af patienterne har egentlig slet ikke råd til den behandling, de får her. Hospitalet har et stort opland, og mange patienter har ingen reel indkomst. De lever af deres eget landbrug.

− Vi ville egentlig gerne forlange betaling for eksempel modgift mod slangegift for at gøre økonomien på hospitalet mere bæredygtig. Men det ville bare udelukke de fattigste mennesker fra at få behandling, siger Jonathan Macleod.

Faren til en af drengene med slangebid slagtede en ged, fordi han gerne selv ville betale for modgiften.

− Det giver os mulighed for at købe mere modgift, og på den måde kunne tilbyde det til det næste barn, som kommer ind, siger Jonathan Maclead.

Det er også en udfordring for hospitalet overhovedet at få modgift og andet nødvendig medicin til hospitalet. Der er nemlig stor risiko forbundet ved at transportere forsyninger ad Sydsudans sparsomme veje fra hovedstaden Juba til Tonj.

− For det første tager det tre dage at køre. Men værst er det, at det desværre sker, at biler bliver angrebet af terrorgrupper på vejen, fortæller den ledende læge Jonathon Macleod.

− Før MAF begyndte at flyve til Tonj, kunne det tage måneder for os at få fyldt vores medicinlagre op. Nu ved vi, når vi for eksempel løber for slangemodgift, at der højst er en uge til, at MAF lander her og kan have medicin med.

MAF flyver til Tonj hver uge med medicin, ernæringstilskud til underernærede børn og andre nødvendige forsyninger til hospitalet.

− Babyerne kom ind med astmatisk bronkitis. Det er en infektion, hvor luftvejene er i en betændelsestilstand. De har svært ved at trække vejret og niveauet af ilt i deres blod falder. Det tager et par dage, hvor de får ilt og antibiotika, før de får det bedre, fortæller afdelingssygeplejersken Rebekah Soper.

I Sydsudan, hvor man sjældent ser en respirator eller en iltflaske, er iltkoncentratoren det bedste alternativ. Heldigvis har hospitalet solceller på taget og dermed en pålidelig strømkilde.

− Vi er et af de eneste steder i Tonj, som har strøm hele døgnet, siger Rebekah Soper.

Faktisk stod de iltkoncentratorer, som nu giver ilt til babyerne, i et hjørne af sengeafsnittet indtil for nyligt. De var ødelagte.

Helt tilfældigt fik hospitalslederen spurgt én fra MAF, som de kendte nogle, der kunne reparere dem.

Det kunne MAF’s egne alt-mulig-mænd, Phil Butler og James Mollenhauer.

− Både Phil og jeg er uddannede elektrikere. Vi har de praktiske færdigheder til at hjælpe, og det er en af de ting, MAF kan gøre for hospitalet udover at flyve medicin, siger James Mollenhauer.

De ødelagte iltkoncentratorer blev fløjet til MAF’s værksted i lufthavnen i Juba, hvor det tog Phil og James en uge at reparere de fire iltkoncentratorer. Lige tids nok til at komme med den næste flyvning til Tonj.

− Det er fantastisk, at vi har de iltkoncentratorer, siger Rebekah Soper.