[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Forklarelsen på bjerget..
16 feb. 2019
Vi sad en flok mennesker fredag aften i Præstegården – primært folk fra gospelkoret, der gerne vil tale om tro…Vi tog en runde for at lære hinanden at kende – og så handlede det for os alle lidt om det her med, hvorfor er vi her i en kirkelig sammenhæng…
Og flere fortalte lidt om et særligt kald, kan man godt sige, til at nærme sig Gud og ligesom gå for ham…
Det var meget interessant og meget rørende…
Hvordan mon din vej, kære læser, har været til, at du nu sidder og læser en prædiken? Er det et kald, du var nødt til at følge? Eller opvækst? Eller tilfældigheder?
Der er et sjovt nyt udtryk, der er kommet for at blive, tror jeg, i det danske sprog…
Det er et udtryk, der vist kommer fra Xfactor og Vild med Dans og andre konkurrencer i fjernsynet, hvor man skal vælge én, man holder sig til…
Og så er der kommet det her udtryk ”Jeg går med ham” …
Jeg synes, det er ret sjovt udtryk, for egentlig betyder det jo bare ”Jeg holder med ham” eller ”Jeg stemmer på hende”…
Men udtrykket er dumpet ind i vores danske sprog – og nu bruger alle det!!
Og faktisk passer det virkelig godt til en beretning i Bibelen, hvor Jesus beder tre af sine nærmeste, Peter og Jakob og Johannes, om at gå med op på toppen af et bjerg!
De tre venner var ikke i tvivl – ”Vi går med Jesus!” - og dén dag gik turen ganske vist op til toppen af et bjerg – men: de gik med Jesus…
De oplever nogle fantastiske ting deroppe på bjerget.
De ser et glimt af, hvordan tid og evighed mødes – for med ét står Jesus og taler med Moses og Elias som levede hundredevis af år før Jesus.
De ser også et lysende skær omkring Jesus – der både stråler af julenats lys, der skinner i mørket – og lidt af det liv, som disciplene i påsken opdagede er langt stærkere en døden…
De opdagede, at de præcis som hyrderne julenat og senere kvinderne påskemorgen blev vildt bange!
De hører Jesus sige, Frygt ikke…
Og dér på toppen af bjerget kommer så den store udfordring efter en masse fantastiske syn og visioner, og den er, at de også skal ”gå med Jesus” ned ad bjerget igen – til hverdagen, til det grå og kedelige og udfordrende…
Det er dér, Peter får en genial idé – ”Skal vi ikke bare blive her til evig tid?”
Det er næsten ligesom i de der reklamer for ”Ferier, du ikke vil hjem fra”…
Men hvis vi går med Jesus – altså vælger ham, så er det netop i hverdagen med alt det uforudsete, med triste dage, med svære dage, med dage, som vi GERNE vil hjem fra – at vi skal gå med Jesus…
Han vælger at være dér, i vores livs kampe og i vores livs hverdag – og Peter måtte lære, at hvis kaldet er, at du går med Jesus, så går du også – efter fantastiske oplevelser i kirke eller på lejr - med ham tilbage til hverdagen igen…
Jeg vil godt lige minde om en missionær, der gik med Jesus! Niels Brønnum blev af Mission Afrika, den tidligere Sudanmission, havde et stærkt kald til at gå med Jesus – til Nigeria! Han og hans kone mødtes og havde samme kald til at tage til Nigeria.
De giftede sig, tog på sprogskole og lærte hausa i England, de sejlede til Nigeria, hans kone var gravid, fødte på skibet, hun døde, så vidt jeg husker, ved fødslen – og dér stod Niels Brønnum med et spædbarn og et kald til at gå med Jesus til Nigeria…
Han valgte at sende sin lille søn tilbage til Danmark til kærlige bedsteforældre, og han selv fortsatte til Nigeria.
Fra Lagos sejlede Niels Brønnum op ad Benuefloden til Numan, hvor nigerianerne stod og bød ham velkommen, og hvor de for første gang så et hvidt menneske. De modtog ham med glæde, og en af dem spurgte, ”Er det dig, der er kommet for at fortælle om ham, der har givet sit liv for os af kærlighed?”
Og Niels Brønnum forstod ingenting!
Hvordan kunne de vide noget om Jesus, når de aldrig havde haft kristne mennesker på besøg? Så nigerianerne forklarede alvorligt, at deres høvding i et syn havde set, at en mand uden farve ville komme og fortælle om en Gud, der havde givet sit liv af kærlighed for dem, for at de kan leve… Og de spurgte igen, ”Så er det dig, der er kommet for at fortælle os om denne Gud?”
Jeg blev dybt rørt, da jeg fik fortalt denne beretning, da jeg var i Numan, og man tænker bare, Guds kald er ret vildt – Han baner en vej, vi kan gå!
Niels Brønnum gik med Jesus…
Jesus kaldte dengang sine disciple Peter, Jakob og Johannes ”Følg mig!” Og de gik med Jesus… Det er det samme kald, der lyder til os i dag!
Nogle af vandringerne er nemme og nemme at forstå, og nogle af vandringerne, når man går med Jesus, bliver uforståelige og svære…
Men vi går aldrig alene, når vi går med Jesus…
Og der hvor vi går med Jesus –da er det ikke os alene, det kommer an på, men om Guds lys får lov at reflekteres i vores liv og ord og handlinger pga Guds kærlighed…
Gud velsigne dig.
Signe Voldby, præst
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
