DAGENS ORD: ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4

[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]

Elizabeth Knox-Seith

Netpræst

Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord
Netkirken

Mail: ELKN@KM.DK

[ Mere ... ]

 

Sommerdigt

16 jun. 2020

Sognepræst i Stege og Nyord på Møn, samt pilgrims- og turistpræst i Stege-Vordingborg Provsti/Roskilde Stift.


Lukas 12, 22-29

Jesus taler her om den ultimative udfordring i troen: At leve bekymringsløst, i tillid til Gud, i visheden om, at vi altid vil få det, vi behøver. Det er kernen i evangeliets glæde - men ikke altid så nemt at efterleve i praksis.
Det kan hjælpe at meditere over alt det fine, vi møder i naturen, som vidnesbyrd om Guds skaberkraft. F.eks. er det noget særligt at meditere over det unikke ved de vilde orkideer, som man kan være heldig at finde rundt omkring på særlige voksesteder i denne tid, f.eks. på Møn.

Kigger man nærmere på de ellers ydmyge små orkideer, der gemmer sig blandt vilde græsarter, rummer de et helt univers i sig selv. Hver eneste af de små blomster på orkideen kan ligne små engle, med fine vinger og lette glorier. Ser man pludselig græsengen i det lys, lyser den op som en hærskare af engle, båret som sommerdragt af de små orkideer. Da mærker man virkelig det forunderlige i Guds skaberværk. Og velsignelsen ved at se det store i det små.
“Bekymringsløshed” er et af kerne-ordene, når man vandrer som pilgrim. Det gælder om at fokusere på enkeltheden og letheden, ikke at slæbe sine problemer med sig som tunge byrder på skuldrene, men tværtimod give slip og istedet give sig tid til at sanse naturen omkring sig, indånde luften, mærke skaberkraften og alt det, som bærer. Det er som at bede med fødderne, i tillid til at Gud vandrer med.
I en af vore smukke sommersalmer, “Det dufter lysegrønt af græs”, af Carl David af Wirsen (oprindeligt 1889, nu gendigtet af Johannes Johansen), lyder det:

“Se blomsterflorets farvepragt
gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt
misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved,
al kærlighed,
den mindste fugl og lilje
er Gud, din skabervilje”
(DDS 725, vers 3)



Et af de mennesker, jeg har fulgt i mit tidligere arbejde som hospitalspræst, har skrevet et digt, som oser af sommer og glæde, af livsfylde og skaberkraft. Digtet er en fin lille perle på livets pilgrimsvej. Dets ophavsmand, Holger Pedersen, bor til daglig på SL8 på Slagelse Psykiatrisygehus, og arbejder udover sin digtning også med at male og tegne.

Min sol´s komme
Se, alle jordens gaver kommer op
For væksten kan vi ikke sige stop
Vi har jo megen sol
Rejs dig fra din stol

I dag skal vi spise bær
Tænker jordbær
De er friske nu
Tænker til mit du

Du bør prise mig
Behold ej alt til dig
Jord giv ud af dine gaver
Så ingen ej taber

Farver i alle haver
Må vel vente skaber
Kom med mig til næsten
Vi finder jo på resten

Helligånden komme
Jeg har den i min lomme
Stå op med kærlighed
Jeg glemmer stædighed

Tid til at skabe
Med råd til at tabe
Han kommer til dig
En gave fra mig.

Holger Pedersen



Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk