DAGENS ORD: | ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Elizabeth Knox-Seith, Sognepræst i Stege og Nyord Mail: ELKN@KM.DK [ Mere ... ] Sommerdigt16 jun. 2020 Sognepræst i Stege og Nyord på Møn, samt pilgrims- og turistpræst i Stege-Vordingborg Provsti/Roskilde Stift.Lukas 12, 22-29 Jesus taler her om den ultimative udfordring i troen: At leve bekymringsløst, i tillid til Gud, i visheden om, at vi altid vil få det, vi behøver. Det er kernen i evangeliets glæde - men ikke altid så nemt at efterleve i praksis. Det kan hjælpe at meditere over alt det fine, vi møder i naturen, som vidnesbyrd om Guds skaberkraft. F.eks. er det noget særligt at meditere over det unikke ved de vilde orkideer, som man kan være heldig at finde rundt omkring på særlige voksesteder i denne tid, f.eks. på Møn. Kigger man nærmere på de ellers ydmyge små orkideer, der gemmer sig blandt vilde græsarter, rummer de et helt univers i sig selv. Hver eneste af de små blomster på orkideen kan ligne små engle, med fine vinger og lette glorier. Ser man pludselig græsengen i det lys, lyser den op som en hærskare af engle, båret som sommerdragt af de små orkideer. Da mærker man virkelig det forunderlige i Guds skaberværk. Og velsignelsen ved at se det store i det små. “Bekymringsløshed” er et af kerne-ordene, når man vandrer som pilgrim. Det gælder om at fokusere på enkeltheden og letheden, ikke at slæbe sine problemer med sig som tunge byrder på skuldrene, men tværtimod give slip og istedet give sig tid til at sanse naturen omkring sig, indånde luften, mærke skaberkraften og alt det, som bærer. Det er som at bede med fødderne, i tillid til at Gud vandrer med. I en af vore smukke sommersalmer, “Det dufter lysegrønt af græs”, af Carl David af Wirsen (oprindeligt 1889, nu gendigtet af Johannes Johansen), lyder det: “Se blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er Gud, din skabervilje” (DDS 725, vers 3) Et af de mennesker, jeg har fulgt i mit tidligere arbejde som hospitalspræst, har skrevet et digt, som oser af sommer og glæde, af livsfylde og skaberkraft. Digtet er en fin lille perle på livets pilgrimsvej. Dets ophavsmand, Holger Pedersen, bor til daglig på SL8 på Slagelse Psykiatrisygehus, og arbejder udover sin digtning også med at male og tegne. Min sol´s komme Se, alle jordens gaver kommer op For væksten kan vi ikke sige stop Vi har jo megen sol Rejs dig fra din stol I dag skal vi spise bær Tænker jordbær De er friske nu Tænker til mit du Du bør prise mig Behold ej alt til dig Jord giv ud af dine gaver Så ingen ej taber Farver i alle haver Må vel vente skaber Kom med mig til næsten Vi finder jo på resten Helligånden komme Jeg har den i min lomme Stå op med kærlighed Jeg glemmer stædighed Tid til at skabe Med råd til at tabe Han kommer til dig En gave fra mig. Holger Pedersen |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|