DAGENS ORD: | ”Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå, bærer jeg på jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære på jer og bringe jer i sikkerhed.” Esajas 46:4 |
|
[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ] Netpræst
Henrik Frimand-Meier, Mail: henrik.frimand.meier@gmail.com Overvind det onde med det gode1 sep. 2024 Overvind det onde med det godeBjergprædiken er en hjørnesten i evangeliet. For mig er den dét, ihvertfald. Mange kendte Jesus-udtalelser findes også her: Sagligprisningerne, Fadervor og ’den gyldne regel’ om at ”alt hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem”, blot for at nævne nogle få eksempler. En udtalelse af Jesus, der ikke nødvendigvis får helt så megen opmærksomhed som de førnævnte, er ordene: ”I har hørt, at der er sagt: ’Øje for øje og tand for tand.’ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt.” (Matt. 5, 38-39a) Får omtalte bud den rette opmærksomhed, viser det sig at være værd en grundig eftertanke. Og forstås ordene ligefremt; uden tilføjelser og fortolkninger; viser de sig som en nøgle til kristenlivet og en ret indstilling til medmennesket. I vores ’human-fikserede-teologi’ er vi ofte mere til fals for ordene om at elske næsten som os selv, end det ovenstående bud om, at vi ikke må sætte os til modværge mod den, der vil os ondt. At elske er et varmt ’plusbegreb’ hvorimod talen om ikke at sætte sig til modværge mod den, der vil os noget ondt, viser os en ubehagelig side hos vores medmenneske, som vi instinktivt tager afstand fra og som vi naturligt føler os berettiget til at stå op imod. Jesu ord er dog hverken tilfældige eller ubetydelige og han viser os næstekærlighedens omfang og konsekvens. Og at de gamle samfundsregler er uforenelige med nådens evangelium, som Jesus selv står for. Dernæst, peger han på den forudsætning som skal være til stede, for at kærlighedsbegrebet omsættes fra ord til handling. Forudsætningen der altid er nødvendig for, at der reelt set er tale om kærlighed; nemlig det bevidst valg med dennes efterfølgende handling, eller afstandtagen fra handling. Det hele skal begynde med, at vi tager et opgør med vores nedgroet ’øje for øje og tand for tand’ tænkning, der præger vores samfund og måden vi møder, særligt dem, vi har en mere perifer relation til. Altså, et aktivt valg – en omvendelse – om du vil, fra retten til at kræve noget for noget, til at følge Kristi eksempel. Sandt for dyden, det her er relationsomvæltende. Hvad end et andet menneske gør imod dig, så betal ikke ondt med ondt. Hvad end et andet menneske nederdrægtigt gør imod mig, så skal jeg tåle og tilgive, og aldrig gengælde ondt med ondt. Kan det udtrykkes klarere? Er budskabet til at forstå? Ét er budskabet at forstå, noget andet er at tage det til sig og leve efter dét. I den første menighed forstod man budskabet og levede det ud. Fx skrev Paulus til menigheden i Rom: ”Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker.” (Rom 12,17) Hvad andre har forstået og handlet på, hjælper blot ikke mig, hvis jeg tilsidesætter det Kristus siger er ret af mig at gøre, nu og fremover. Så rammes jeg af ordene om at I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. (Matt 5,13) Det jordiske menneskeliv er på grund af synden – løgn og selviskhed – underlagt forrådnelsens kræfter, medens du og jeg som kristne er kaldet til at være dét salt, der modvirker opløsningen, ved at leve som Guds børn; kærlige og sande. Vækket ved Guds ord og tændt af Guds ånd Gør vi blot det samme som verden gør, så er vi som saltet der har mistet sin kraft. Men tager vi Jesu ord til os og får Helligåndens inspiration en bestemmende indflydelse på måden vi lever livet på, så vil kristentroen udtrykke sig nærværende gennem den måde vi handler på. Også i, at vi konkret undlader at sætter os til modværge, mod den, som vil os noget ondt. Den jødiske forventning var, at Messias (dvs. Kristus,) skulle komme med et sejrens og herlighedens rige, hvor alle folkefærd måtte bøje sig for Israel. I bjergprædiken siger Jesus dog, at disciplene – og alle os der efterfølgende vil følge ham – at vi må belave os på at leve i en verden, hvor de opløsende kræfter og mørket er til stede i fuld virksomhed; blot skal vi ikke underlægge os disse kræfter, men leve og virke i verden som jordens salt og verdens lys. Ikke nødvendigvis gennem vores ord, men først og fremmest gennem vores handlinger, skal det komme til udtryk. Det lys som vi har modtaget – og selv er blevet – ved Gud nåde, er ikke bestemt for vores egen snævre kreds alene, men for alle. Guds nåde skal have en sådan indvirkning på os, så vi opfylder Guds vilje af hjertet, og så vi rækker ud til dem, der ikke umiddelbart er som os. For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden. (Tit 2, 11-12) I kraft af den nåde som er os givet i Jesus, kan vi stå verden imod, som lys og salt. Selv når vi erfarer, at intet slår til hos os, ja, da skal vi som Paulus, tage til takke med Guds ordet om; »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« (2. kor. 12,9) Apropos Paulus, så har han en brugbar vejledning til os: Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. (Rom 12, 2, 9, 20-21) Det begynder med at vi tager Jesu ord alvorligt om at droppe vores øje for øje, og tand for tand indstilling. At vi tager imod nådens forløsning og tilgivelse, som Jesus har vundet til os, for dernæst at beslutte os for, at vi med vores valg, og i gerning, vil overvinde det onde med det gode, når et medmenneske er nederdrægtig eller uretfærdig imod os. Det betyder at vi møder ham, derovre, eller hende derhenne, på samme måde som vi er blevet mødt af Jesus. Uforbeholdent kærligt. Gud hjælpe os til at tro hans ord og give Helligånden den rette plads i vores tilværelse. |
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992. |
|