[ Forrige ] [ Til prædikensamlingen ] [ Næste ]
Netpræst
Signe Dorthe Voldby, Præst
Netkirken
Mail: signevoldby@gmail.com
Under stjernerne på Himlen…
16 dec. 2024
Glædelig jul, kære læser…I Lukasevangeliets andet kapitel fortælles der om hyrderne på marken, at de pludselig blev vækket en engleflok, der sang og jublede over Jesus – så det ER ikke så mærkeligt, at hyrderne blev vildt bange og kastede sig til jorden – Og derfor begyndte julenat med mørke og angst , så de første ord i denne smukke julenat først fjerner mørket og angst for det ukendte, hvor englen sagde: ”Frygt ikke – se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by, Han er Kristus Herren…”
1.
Et stjerneminde på himlen…
En af vores venner sagde for et par dage siden , at der vil være virkelig mange stjerner på himlen på fredag! Med det samme tænkte jeg, ”Ja, stjernerne er der nu nok hele tiden – ” men selvfølgelig ved jeg da godt, hvad han mener, at vi på grund af en klar himmel og ingen skyer og en kold frostnat – så kan VI pludselig se bare lidt flere af alle stjernerne på himlen!
Og , kære læser, jeg vil godt dele nogen små juleminder med dig – minder, der fortæller lidt om julens Jesus, der møder os i mørket med et lys af stjerner, der aldrig slukkes…
2.
Et stjerneminde-i dåben…
Vi sad i vores børneklub i Græse med en masse dejlige unger, og vi talte om dåben… Jeg elsker, når vi har besøg i kirken af skolebørn, som kommer ind i kirken og med stor forventning siger, Kan du huske mig? – Du har selv døbt mig!” – Jeg husker faktisk altid deres navne, fordi jeg selv skrev attesterne, men som jeg siger til dem , ”I har forandret jeres udseende lidt i de sidste 6 -7 år, eller hvor gamle de nu er”… Vi fortalte den dag lidt om dåben – og om, hvor dejligt det er, at vi bliver Guds barn i dåben…”… Men så var der en pige, der rakte hånden op og sagde ”Hvad så med mig? Jeg er ikke døbt – er jeg så ikke Guds barn?” Og ved du hvad, kære læser – det med dåben er blevet diskuteret i århundreder af kloge mennesker – men lige dér, i dét øjeblik, tænkte jeg, at jeg egentlig ikke var i tvivl om, hvad Gud ville sige til den søde, bekymrede pige, der gerne ville være Guds barn. Jeg tror, at Gud stod med udstrakte arme, parat til at modtage et af sine børn med stor kærlighed.
Hvis du , kære læser, er i tvivl om Guds kærlighed, så husk englenes glade ord fra stjernehimlen julenat: Frygt ikke, for se, vi forkynder jer en stor glæde: der er født jer en frelser, Han er Kristus Herren…
3.
Et stjerneminde fra enestue 1…
I de 12 år, jeg var sygehuspræst, kunne jeg af og til følge en patient i de par uger, de var indlagt. Så en tirsdag gik op på en afdeling og spurgte om Lone Hansen stadig var indlagt på enestue, som hun havde været ugen før. Jeg havde haft en god samtale med hende, så jeg bankede på og dér lå hun – jeg kunne se, at hun var blevet dårligere og lidt sværere at genkende, men jeg gik hen til hende og sagde, ”Jeg lovede jo lige at komme forbi… Og hvor er det godt se dig…. Hvordan går det?” - Som svar sagde hun, Jeg fatter ikke, hvad du taler om? Jeg aner ikke, hvem du er – vi har aldrig mødt hinanden, og jeg blev indlagt i går på enestuen her…”
Det var simpelthen en anden Lone Hansen, der var blevet indlagt på enestue, efter at den første Lone Hansen var blevet udskrevet
Det var som alt stod stille et øjeblik, der var ikke mange stjerner, der lyste – og jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre… ”Lige et øjeblik, sagde jeg…” Så gik jeg hen til døren, åbnede den og lukkede igen, og så gik jeg hen til sengen og sagde, ”Hej,Lone, jeg hedder Signe og er sygehuspræst – og jeg ville bare hilse på dig…” Og heldigvis kom den nye Lone Hansen til at le midt i den uventede situation, og vi talte flere gange sammen , om Guds lys, der skinner i mørket, og jeg kom til at begrave hende, da hun døde…
4.
Et stjerneminde, når ting ikke lykkes
Min mor har været syg én eneste juleaften. Hun lå på en sofa i stuen, men hun kunne bare ikke lave mad. Min far og jeg gjorde vores bedste, med kartofler og rødkål, og så kom vi til sovsen… Den var helt flydende og smagte egentlig godt, men der skulle jo et eller andet i, for at den skulle blive rigtig sovs… Mor sov, så min far og jeg skulle finde på noget… Var det mel eller kartoffelmel, der skulle bruges? Vi blev enige om, at kartoffelmel i hvert fald gav frugtgrød en dejlig konsistens, så vi lavede en dejlig jævning med kartoffelmel… Det blev ikke en helt rigtig sovs, dnt blev faktisk ret fast.
Min mor blev en lille smule mere syg, da hun så resultatet… Kun min morfar tog det fint i løbet af julemiddagen, og vi kom alle sammen til at le, da han med positivt sind sagde, ”Må jeg bede om en skive sovs til!...” Ting kan gå galt i julen og i livet, det ved vi alle sammen, og derfor er så dejligt, at det vigtigste i julen er, at Guds lys skinner i mørket, under stjernerne på himlen, og at englenes første ord ”Frygt ikke!” giver plads til den største gave, ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde… …
Husk, at selv om vi ikke altid kan SE stjernerne på himlen – så er de der…
Prøv at gå ud i aften og kig efter stjernerne og lær denne sætning fra englenes sang udenad, så du kan hviske den stille i dit hjerte:
Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag…
Glædelig og velsignet jul
Signe Voldby, præst
Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.
