DAGENS ORD: ”Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.” Salme 37:39

[ Forrige ] [ Oversigt over Artikler ] [ Næste ]

Fødselsdag uden fødselsdagsbarnet?

Hvis gennemsnitsdanskeren bliver spurgt om betydningen af vore højtider, vil svaret sandsynligvis blæse i vinden.

Med én undtagelse: Den årlige julefest, Jesu fødselsdag. Barnet i krybben, Betlehemsstjernen, hyrderne på marken, englene og deres ”Fred på jorden”, de vise mænd fra Østerland, etc. er trods sin mellemøstlige herkomst del af vor kulturarv, selvom de lærde strides om det nøjagtige fødselsår, som kan være fra år 2-7 f.v.t., og begivenheden fandt – stadig ifg. de lærde – heller ikke sted i december. Vigtigst er dog, at den gjorde det.

Men julen i netop december er vedtagen, kristen kulturarv og har noget at gøre med vor danske identitet og vore højt besungne ”danske værdier”. Selvom Jesus aldrig var født, men kun et sagn, som Georg Brandes, kulturradikalismens fader, engang hævdede i sin bog ”Sagnet om Jesus” (1925), ville vi alligevel selv have opfundet og kreeret vor egen, overdådige, danske jul uden nødvendigvis noget fødselsdagsbarn. Det havde i øvrigt vore forfædre, vikingerne, jo allerede gjort med deres orgieagtige solhvervsfest.

Her gør det intetsigende lille ord ”jul” det nemmere for os end for amerikanerne. ”Merry Christmas” har jo ellers været den gængse julehilsen derovre. Men ordet ”Christmas” er diskriminerende overfor de ikke-kristne religioner, mener den højtråbende, humanistiske venstrefløj, som har fået en vis professionel og medievant gennemslagskraft. Man taler i stedet om en ”holiday”, dvs en almindelig neutral fridag og undgår al forargelsespostyret med ordet ”Christ-mas”, som betyder ”en messe (dvs. en højtid) for Kristus”.

Men findes ”den ægte vare” trods alt, når al dingeldangelen afmonteres? Jeg møder i hvert fald stundom virkelighedssøgende mennesker, der søger et ikke-materialistisk svar på de store spørgsmål. Jeg kan tilmed samtale med et sådant menneske om julebudskabet både udenfor selve sæsonen og i det åbne terræn udenfor kirkens mure: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde!” og: ”En Frelser er født, Han er Kristus, Herren!” ikke som sentimental poesi, men som en eksisentiel, prosaisk virkelighed. Så svaret er ja.

Nej, vrissede Ritt Bjerregaard engang. Julefortællingen er et eventyr, som skal sidestilles med nisser og trolde. Intet andet. En sej flanke af ikke-troende humanister vil med slet skjult begejstring kunne endorsere denne ateistiske opfattelse.

Jeg påstår imidlertid at have set julens transcendente glædesbudskab holde sit revolutionerende indtog i et moderne menneskehjerte – ikke som en døgnflue, men som et varigt ophold med bærekraft nok for en ikke-grå hverdag året rundt. Sådan som det i al beskedenhed har gjort det for mig selv på godt og ondt. Jeg må derfor sige med apostlen Paulus: ”Gud ske tak for Hans usigelige gave!” (2. Kor. 9:15). Både nu og i min sidste afskedsstund med jordelivet.

Jørn Nielsen, H.C. Lumbyes Vej 159A, 4700 Næstved.
1. december 2009.

Jørn Nielsen


Bibelske citater er gengivet med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab fra den autoriserede oversættelse af 1992.

Kontakt webmaster
Made by gartneriet.dk